Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

100.000 muslimer stemte ved folketingsvalget, siger debattør – men passer det?

Faktatjek 19. jun 2019  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Kristian Juul Pedersen / Ritzau Scanpix

 

 

"Cirka 100.000 muslimer har stemt (ved folketingsvalget 5. juni, red.)."

Kilde: Debattør Tarek Ziad Hussein i DR-programmet Deadline den 12. juni 2019.

 

Tarek Ziad Hussein bruger de 100.000 stemmende muslimer som argument for, at danske muslimer ikke har afgjort folketingsvalget i år, som det ellers er fremført flere steder. Og dermed har Tarek Ziad Hussien mere ret, end han aner. Der er nemlig grund til at tro, at antallet af muslimer, der stemte ved folketingsvalget, er endnu lavere end de 100.000. Tallet er snarere i omegnen af 63.000 og måske en smule højere.

 

Et tal, der har været megen furore om under og især efter valgkampen, er, hvor mange muslimer der har stemt. Flere medier har bragt historier om en historisk mobilisering af muslimske vælgere, og flere liberale og nationalkonservative debattører og politikere var ikke sene til at koble denne mobilisering med det gode valg til rød blok.

Danske medier og valgforskere har spekuleret i, hvordan valgdeltagelsen i flere ghettoområder er steget. Men der er ikke nogen, der har kunne komme med et konkret tal på, hvor mange muslimer der rent faktisk stemte ved valget, og om det er dem, der har skaffet rød blok sejren.

Lige indtil sent om aftenen en uge efter valget.

DR2-programmet Deadline havde nemlig inviteret til debat om, hvordan der var blevet stemt i udsatte boligområder. Dansk Folkepartis Marie Krarup fremførte en analyse af, at det kun var et spørgsmål om tid, førend muslimer ville underminere Danmark med deres stemmer til folketingsvalg.

Men der er slet ikke nok muslimer, der stemmer, til at de vil kunne vende op og ned på valgresultatet, modsatte debattør Tarek Ziad Hussein sig.

"Vi har i Danmark 4,2 millioner stemmeberettigede, ud af dem er der 170.000 muslimer, og ud af dem er der 60 procent, der stemmer. Det betyder, at man anslår, at cirka 100.000 muslimer har stemt," sagde Tarek Ziad Hussein.

100.000 muslimer skulle ifølge debattøren altså have stemt ved folketingsvalget grundlovsdag.

Men er det tal korrekt? TjekDet har sat en religionsforsker og en valgforsker på sagen. Og selv om Tarek Husseins tal umiddelbart virker "rimelig ædrueligt," er det korrekte antal muslimske stemmer endda en tand lavere.

Udregninger er "ikke helt i skoven"

Umiddelbart efter DR-udsendelsen kontakter TjekDet Tarek Ziad Hussein og beder om hans dokumentation for tallet, og han fremsender udførlige beregninger for, hvordan han har regnet sig frem til de 100.000 muslimske stemmeberettigede.

Beregningerne har valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager gennemgået på vegne af TjekDet, og han kalder dem "ikke helt i skoven" ud fra de præmisser, Tarek Ziad Hussein lægger frem.

 

 

Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

 

 

"Der er nogle enkelte steder, hvor argumenterne hopper lidt, men det er ikke helt skævt. Den store udfordring er, at vi ikke har nogle registreringer af, om folk er muslimer eller ej. Og det kan man ikke få," siger Rune Stubager.

"Men det her virker umiddelbart rimelig ædrueligt."

I sine beregninger henviser Tarek Ziad Hussein desuden til Brian Arly Jacobsen, der er religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Han har i flere år lavet estimater for, hvor mange muslimer der er i Danmark, blandt andet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og en række andre statistikker og analyser.

Men når Brian Arly Jacobsen regner på de stemmeberettigede muslimer, er tallet ikke 170.000, men 108.000. Altså et noget lavere tal.

"Det vil sige, at cirka 34 procent af alle muslimer i Danmark har stemmeret. Tallet er også overraskende lavt for mig, men demografien i denne gruppe er skæv. Der er flere muslimske børn og unge under 18, end der i gennemsnit er i resten af befolkningen," forklarer Brian Arly Jacobsen

Forsker når frem til lavere tal

Spørgsmålet er nu, hvor stor en andel af de 108.000 stemmeberettigede muslimer, der så gjorde brug af deres stemmeret.

Både Rune Stubager og Brian Arly Jacobsen henviser til en rapport fra Københavns Universitet med navnet "Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015." Her når forskerne bag rapporten frem til en stemmeprocent på 58,6 procent for indvandrere og efterkommere, der stammer fra ikke-vestlige lande.

Hvor stor en del af de stemmeberettigede muslimer, der stemte ved valget i 2015, har rapporten dog ikke noget bud på.

 

 

Religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

 

 

Men antager man, at valgdeltagelsen blandt muslimer flugter med valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt, så giver cirka 63.000 stemmer fra muslimske borgere.

Og den antagelse kan man godt gøre, siger Brian Arly Jacobsen.

"Jeg ville bruge det tal. Man kan ganske vist ikke direkte overføre tallet til muslimer, men det må være det mest velegnede tal til at vise, hvilket niveau valgdeltagelsen blandt muslimer er på i 2015," siger Brian Arly Jacobsen.

Flere muslimske stemmer end ved sidste valg

Debatten om de muslimske vælgere er jo begyndt, som følge af at rød blok gik frem i udsatte boligområder. Og her er stemmeprocenten rent faktisk steget.

Så kan vi vente, at flere muslimer stemte ved folketingsvalget i år end ved valget i 2015?

"Ja," svarer valgforsker Rune Stubager.

"Det er bare umådeligt svært at sige præcist, hvor mange flere der har stemt. Mit gæt vil være, at der reelt har været en fremgang i valgdeltagelse blandt muslimer. Der har jo også været en betydelig mobilisering på nettet. Men noget håndfast bud på, hvor stor fremgangen er, er svært at give," siger Rune Stubager.

Også Brian Arly Jacobsen forestiller sig, at en større andel af de muslimske borgere i Danmark stemte ved folketingsvalget i år.

"Tendenserne fra boligområder, hvor der er mange indvandrere og efterkommere, viser jo, at der er sket en stigning i antallet af stemmer. Hvis det slår igennem på landsplan, så er der i hvert fald sket en stigning i stemmeprocenten," siger han.


Fakta: Så mange stemte i tre af de såkaldte ghettoer

 




Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023