Har Riskær ret i, at 80 procent af skatten betales af den arbejdende befolkning?

 

 

Klaus Riskær Pedersen, formand for partiet af samme navn, har fremlagt en detaljeret plan for, hvordan han vil revidere det danske skattesystem. Blandt andet vil han indføre en transaktions- og værdibeskatning på virksomheder, hvilket vil sige, at transaktioner mellem virksomheder pålægges ekstra beskatning. Baggrunden er, at han har regnet sig frem til fordelingen af den samlede skattebyrde. Og ifølge Klaus Riskær Pedersen kommer 80 procent fra privatpersoner og 20 blot procent fra selskaber.

TjekDet har bedt to økonomer vurdere Klaus Riskær Pedersens fordeling af skattebyrden, og de er ikke enige med ham. Det viser sig nemlig, at den opdeling, som Klaus Riskær Pedersen bruger i sin analyse, slet ikke er så gængs endda.

TjekDet har ad flere omgange spurgt Klaus Riskær Pedersen, hvordan 80/20-fordelingen hænger sammen. Klaus Riskær Pedersen har afvist, at tallene skulle være forkerte, men medgivet, at det kan være, at man kommer frem til en lidt anden fordeling, hvis man bruger nyere tal til udregningerne.

Finansministeriet har på et spørgsmål fra Liberal Alliances finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, gennemregnet Klaus Riskær Pedersens økonomiske plan. Ministeriet kommer blandt andet frem til, at planen "over en 10-årig periode omlægger skatter og afgifter for mindst 450 milliarder kroner."

Men Finansministeriet forholder sig ikke til analysen af skattebyrdens samlede fordeling. I Skatteministeriets årlige offentliggørelse af skatter og afgifter laver de heller ikke denne opdeling.

Du kan læse hele Klaus Riskær Pedersens svar på TjekDets spørgsmål sidst i denne artikel.

Udregningerne forvirrer økonomer

Klaus Riskær Pedersen opdeler den samlede skattebyrde i: direkte skat, formue og ejendomsskat, moms og afgifter. For de fire kategorier udregner han så den procentmæssige fordeling mellem privat og erhverv. Det er udregningerne bag disse fordelinger, han ikke har ønsket at fremlægge for TjekDet.

 

 

Eksempelvis siger Klaus Riskær Pedersen, at momsen er fordelt med 54 procent til private og 46 procent til selskaber.

Og det er blandt andet her, hvor økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, bliver forvirret:

 

 

"Momsen er en afgift på privatforbruget, så det er i sidste ende kun forbrugere, der betaler moms. Det giver slet ikke mening at forsøge at opdele momsbetalinger i, hvor meget henholdsvis selskaber og private betaler, for det er kun private forbrugere, der betaler moms," siger han.

Bo Sandemann Rasmussen bemærker, det kan godt være, at nogle virksomhedsudgifter er momsbelagte for eksempel udgifter til repræsentation.

"Men de kan aldrig være så store, at man kommer op på de tal Klaus Riskær Pedersen nævner."

TjekDet har spurgt Per Svenson, der er ansvarlig for at opdatere hovedtabellen over skatter og afgifter for Statistikbanken under Danmarks Statistik om tal, der skelner mellem private og selskaber. Han siger, at tallene for eksempelvis moms slet ikke opdeles på den måde.

Et tal, der i nogen grad opdeles mellem private og selskaber, er skatten. Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter, har tidligere regnet på dele af Klaus Riskær Pedersens finanspolitik. Han har gennemgået 2018-tallene for TjekDet og kommer frem til følgende:

"Skatter og afgifter i alt beløber sig til lidt mere end tusind milliarder kroner eller 1.011.631.646.000 kroner," siger han og fortsætter:

 

 

"Heraf er indkomstskatter i alt er 62,4 procent af de samlede skatter og afgifter. De er fordelt på forskellige typer af skatter, blandt andet de personlige indkomstskatter, der igen er fordelt på den statslige og den kommunale indkomstskat. Men selskabsskatten kaldes også en indkomstskat, og den tegner sig for 6,4 procent af de samlede skatter og afgifter."

Curt Liliegreen mener ikke, at det giver mening at sige, at den samlede fordeling skulle være 80/20.

"Det giver ingen mening. Så har han i hvert fald glemt en masse skatter. Han mener måske selskabsskatten, men den bliver altså regnet som indkomstskat i den officielle kategorisering, og du kan jo ikke bruge den samme skat to gange."

Rigtigt, at private betaler mest

De to økonomer medgiver imidlertid, at Klaus Riskær Pedersen har ret, når han påstår, at det er private, der bærer den største del af den samlede skattebyrde. Og til det tilføjer Bo Sandemann Rasmussen, at der er forskel på, hvem der betaler en skat, og hvem der bærer byrden af skatten.

"Alle selskaber ejes af personer, så uanset om skatten i første omgang betales af et selskab, er det i sidste ende dens ansatte og/eller ejerne af selskabet, der bærer byrden af skatten. Det er derfor ikke så interessant, hvem der betaler de forskellige skatter, for til sidst er der kun personer til at bære den endelige skattebyrde", siger Bo Sandemann Rasmussen.

Klaus Riskær Pedersen er partileder for partiet, der bærer hans navn. Billedet er fra en partilederrunde under Naturmøde i Hirtshals den 23. maj 2019. Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix.

---

TjekDet har som tidligere nævnt af flere omgange bedt Klaus Riskær Pedersen redegøre for den fordeling af skattebyrden, som han har fremlagt flere gange i valgkampen.

Han siger, at fordelingen beror på nogle gamle beregninger, han foretog i 2015, og at beregningerne findes i gamle ringbind, som han ikke har tid til at finde frem. Klaus Riskær Pedersen fik mulighed for at fremlægge sine tal overfor TjekDet per telefon.

I stedet har han valgt at svare på vores spørgsmål i følgende mail:

 

 

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet