Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Indsigt 30. sep 2019  -  9 min læsetid
This describes the image
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En historisk tillidskrise ser ud til at være vendt.

Efter mange års dramatisk fald i tilliden til politikerne markerer folketingsvalget i juni et overraskende brud med denne danske og internationale udviklingstendens.

Ved valget er vælgernes tillid til politikerne steget ganske markant. Tilliden til politikerne er nu tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitiks gennemslag i 2010. Se figur 1.

Det er konklusionen i Ugebrevet Mandag Morgens store valgundersøgelse, som giver et røntgenbillede af vælgernes holdning til en stribe centrale spørgsmål. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, og bygger på svar fra 5.800 vælgere. Se tekstboks.

"Det er bemærkelsesværdigt, at vælgerne nu har mere tillid til politikerne efter en udvikling, hvor de ved hvert eneste valg efter 2001 har mistet tillid til politikerne. Skiftet i vælgernes tillid ser ud til at være kommet sent i foråret. Det tyder på, at valgkampen, dens temaer og politiske udmeldinger har været afgørende for, at vælgerne igen tror mere på politikerne end før," siger Jørgen Goul Andersen.

Vælgernes stigende tillid efter mange års nedtur er også et brud med den internationale udvikling – som er kendetegnet ved Donald Trump i USA, Brexit i Storbritannien og De Gule Veste i Frankrig.

Især udviklingen i USA står som et meget sigende eksempel. Her er vælgernes tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, faldet med små afbrydelser siden 1960. Nu, under præsident Trump, er institutternes målinger tæt på det hidtil laveste niveau.

 

 

Tillidsbarometret viser forskellen mellem de vælgere, der har tillid til politikerne og de vælgere, der ikke har tillid til politikerne. Forskellen omtaler forskerne som en opinionsbalance.

Regneeksempel:
+60 pct. vælgere med meget stor eller ret stor tillid til politikerne
- 40 pct. vælgere med meget lille eller ret lille tillid til politikerne
+20 pct. opinionsbalance

 

 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har også gentagne gange udtrykt stor bekymring over den lave tillid til politikerne. En af hendes regerings absolut højest prioriterede områder bliver at genoprette tilliden.

"En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier," skriver Mette Frederiksen og partilederne fra De Radikale, SF og Enhedslisten i deres forståelsespapir.

Bryder 15 års fald

Den stigende tillid i Danmark bryder de seneste 15-20 års fald. Tilliden lå i top ved valgene i 2001 og 2005. Men så begyndte den for alvor at falde ved de efterfølgende valg og nåede et foreløbigt lavpunkt ved valget i 2015. Nu er udviklingen så vendt.

Den gode økonomi og lave arbejdsløshed har gødet jorden for en mere tilfreds vælgerskare, og så har politikerne tilpasset sig vælgernes ønsker. Det er velfærd et godt eksempel på, mener Jørgen Goul Andersen. Politiske ledere fra både rød og blå blok forsøgte under valgkampen at tilpasse sig vælgerne og lovede at bruge ekstra penge på velfærden.

Mandag Morgens undersøgelse viser en tæt sammenhæng mellem netop vælgernes vurdering af velfærdens kvalitet og tilliden til politikerne. Vurderer vælgere for eksempel, at kvaliteten på sygehusene, i daginstitutioner eller hjemmehjælpen er for ringe, ja, så har de en tilsvarende lav tillid til politikerne – og omvendt.

Politikernes voldsomme mobilisering på klimapolitikken, hvor stort set alle partier kæmpede om at være grønnest, og forsøgene på at tilpasse til vælgernes ønsker om en stram udlændingepolitik ser også ud til at have øget tilliden.

Øget tillid i alle partier – næsten

Den stigende tiltro til politikerne slår igennem uanset parti og uanset blokkens farve. Vælgere fra alle partier har nu mere tillid til politikerne end på det samme tidspunkt efter de to seneste valg i henholdsvis 2011 og 2015.

To partier skiller sig dog ud fra resten. De vælgere, der støtter et af de to nye partier på den yderste højrefløj, Nye Borgerlige og Stram Kurs, deler på ingen måde de øvrige vælgeres nye positive vurderinger. De to partiers vælgere er ikke bare skeptiske over for politikerne. De er nærmest ultraskeptiske. Se også Magtpartiers vælgere er særlig tillidsfulde.

Værdiforskeren Morten Frederiksen – sociolog ved Aalborg Universitet og ankermand for en stor undersøgelse af danskernes værdier, der blev offentliggjort kort før sommer – sammenligner valget i 2019 med valget i 2001. I begge tilfælde steg tilliden ret markant i forhold til situationen efter det foregående valg.

"Ved valget i 2001 overtog Venstre magten efter en længere periode med en socialdemokratisk ledet regering. Ved valget i 2019 er det omvendt Socialdemokraterne, der overtager magten efter en længere periode, hvor Venstre i de fleste år har haft regeringsmagten. Man kan sige, at posen med politikere bliver rystet godt og grundigt, og det giver håb for forandring. Tillid handler ikke bare om nutiden, men er også et udtryk for folks forhåbninger og forventninger," siger Morten Frederiksen.

Den øgede tillid er stort set ens for mænd og kvinder. Der har da næsten heller ikke været forskel på de to køns tilkendegivelser af tillid de seneste knap 20 år.

Enigheden går også igen på tværs af de forskellige aldersgrupper. Dog synes der at være en tendens til, at vælgere over 60 år har lidt mere tillid til politikerne end andre.

Til gengæld er der store sociale forskelle. Blandt de beskæftigede er der størst tillid til politikerne blandt højere funktionærer og mindst blandt ufaglærte arbejdere. Der er også store forskelle mellem de beskæftigede og de udsatte grupper uden for arbejdsmarkedet. Se også Folk med gode job har mest tillid til politikerne.

Op- og nedture

Jørgen Goul Andersen har forsket i vælgerens tillid til politikerne i mere end 40 år og har derfor et skarpt indblik i, hvad der kan forklare de mange op- og nedture gennem årene.

Han afliver den udbredte myte – ikke mindst blandt de politiske kommentatorer – om, at de seneste mange års politiske tillidskrise skyldes en stribe skandalesager. Det er ikke tilfældet, i hvert fald ikke når vi taler om personsager.

"Danskernes tillid til politikerne afhænger primært af, hvordan landets økonomi udvikler sig, og om vælgerne er tilfredse med den førte politik," konkluderer han.

Det er danmarkshistoriens måske største skandalesag – tamilsagen – et illustrativt eksempel på. Den kostede ganske vist Schlüter-regeringen magten i 1993 og betinget fængsel til daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen. Men den gik ikke ud over tilliden til politikerne. Efter det historiske lavpunkt i tilliden i 1989 i kølvandet på de to økonomiske planer ’Århundredets plan’ og ’Gang i 90’erne’, der begge floppede blandt vælgerne, steg tilliden til politikerne faktisk i de sidste år af Schlüters tid ved magten, hvor tamilsagen eksploderede. Også på trods af at daværende økonomi- og skatteminister Anders Fogh Rasmussen måtte træde tilbage i 1992 efter den berømte sag om "kreativ bogføring" i hans ministerium.

Foghs stærke cocktail

Til gengæld er der en lang tradition for, at de økonomiske konjunkturer betyder noget for vælgernes tillid. Det er sværere at mobilisere tillid, når det går skidt med økonomien og beskæftigelsen. I det meste af 1970’erne og 1980’erne – bortset fra opsvinget 1984-85 – havde den politiske tillid det ikke godt.

Politikernes evne til at repræsentere vælgernes holdninger betyder dog mindst lige så meget. Tilliden toppede ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstres Anders Fogh Rasmussen vandt magten med en politisk cocktail af stram udlændingepolitik og en stærk velfærdsstat. Det faldt i så mange vælgeres smag, at tilliden til politikerne satte rekord. Det var også Fogh, der stod bag indførelsen af kontraktpolitikken.

"Når danske vælgeres tillid til politikerne ikke nåede uanede højder i 1990’erne, skyldtes det blandt andet utilfredshed med flygtninge- og indvandrerpolitikken. Da Venstre efter regeringsskiftet i 2001 videreførte velfærden og strammede flygtninge- og indvandrerpolitikken, var der så at sige ikke så meget at være utilfreds med," siger Jørgen Goul Andersen.

Velfærdsfesten sluttede i 2010

Det ændrede sig under den økonomiske krise i årene efter 2008. Fra "genopretningspakken" i maj 2010 og frem strammede regeringen og Folketinget gennem det ene kriseforlig efter det andet adgangen til offentlige ydelser lige fra efterløn over dagpenge til kontanthjælp og førtidspension. Samtidig blev hele den offentlige servicesektor sat på smalhals. Det sled på vælgernes tillid.

Som Mandag Morgen har afdækket, har udgifterne til velfærd målt per borger stort set ligget konstant siden 2010 på trods af politikernes retorik om alle de ekstra mange milliarder af kroner, de har skænket til sygehuse, ældrepleje og børn gennem årene. Ganske vist bruger politikerne i dag mange flere penge på velfærd end tidligere. Men samtidig er antallet af danskere steget kraftigt, så flere nu skal deles om kagen. Derfor er velfærdsudgifterne per borger stort set de samme i dag som tilbage i 2010, og det gør det ekstra svært at indfri borgernes stigende forventninger om bedre velfærd.

"Den socialdemokratisk ledede regering under Helle Thorning-Schmidt brød på de centrale områder ikke med VK-regeringens politik, men gav vælgerne mere af det samme," siger Jørgen Goul Andersen.

Han forklarer derfor den høje mistillid efter 2010 med den økonomiske krise, den førte krise- og socialpolitik samt den voksende utryghed blandt store dele af vælgerne.

"Selv om der ikke har været megen mobilisering, har mange vælgere haft grund til at være utilfredse med velfærdspolitikken, herunder også den offentlige service. Den nye valgundersøgelse viser, at vælgerne har en markant negativ vurdering af, hvordan den offentlige service fungerer. Og der er en tæt sammenhæng mellem vurderingen af den offentlige service og tilliden til politikerne med en stærk overvægt af politisk mistillid blandt dem, der ikke synes, den offentlige service fungerer," siger Jørgen Goul Andersen. Se figur 2.

Velfærd er årsagen

Han peger netop på velfærden som en af de sandsynlige forklaringer på, at vælgernes tillid til politikerne nu atter er på vej op efter mange års nedtur.

For valgkampen op til folketingsvalget i 2019 var efter danske forhold ikke bare usædvanlig lang og meget sober. Den handlede i høj grad om velfærd. Partier fra både rød og blå blok gav løfter om flere penge til velfærd, bedre forhold på sygehusene, bedre hjælp til ældre og bedre forhold for børnene i daginstitutioner. Det er faldet i god jord hos en bred kreds af vælgere og ser ud til at smitte af på tilliden.

"Ingen snakkede om ubehagelige reformer eller nedskæringer, men i stedet om, at nu skulle der rettes op på velfærden," siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger særligt på Venstres markante kursskifte under valgkampen, hvor partiet med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ligefrem lancerede et "velfærdsløfte", så der i de kommende år skulle være penge til at betale regningen, når vi både bliver flere danskere, og ældre samtidig efterspørger mere service fra det offentlige.

Med det løfte flyttede Venstre sig ganske langt fra retorikken under valgkampen i 2015, hvor der var fokus på nulvækst og skattelettelser. Velfærdsløftet forkortede samtidig afstanden til Socialdemokratiet, der på forhånd havde sat velfærden i centrum for sin valgkamp.

Det skifte kom ikke tilfældigt. De politiske partier måler løbende vælgernes præferencer og har kunnet se et stigende ønske om velfærd. Samtidig lykkedes det for store grupper af danskere at sætte kritisk fokus på velfærden op til og under valgkampen.

En gruppe forældre til børn i daginstitutioner fik for eksempel med #Hvorerderenvoksen effektivt sat dagsordenen i en diskussion af øgede bevillinger med et særligt fokus på minimumsnormeringer. Ældre Sagen fik også sammen med forskerne i Vive rejst en debat på baggrund af en hårrejsende rapport om forholdene i ældreplejen.

Løkke vendte nederlag til fremgang

Valgkampen endte derfor i høj grad med at handle om, hvor meget mere velfærd politikerne kunne love. En udvikling, der blev fulgt med bekymring hos landets økonomer, der frygtede, at politikerne ville sætte den gode økonomi over styr.

Men vælgerne reagerede modsat økonomerne ikke med bekymring, men snarere med begejstring.

"Der skete markante ændringer i de politiske udmeldinger fra næsten alle partier, specielt i forhold til velfærdspolitikken. Eller også lod de være med at sige noget. Det ser ud til, at udmeldingerne faldt i god jord, som for eksempel med Venstres uventede fremgang ved valget," siger Goul Andersen.

Han henviser dermed til, at meningsmålingerne spåede en tilbagegang for Venstre, før Lars Løkke Rasmussen fremlagde sit velfærdsløfte – garneret med tilbud om en SV-regering for at styrke budskabet yderligere – og i de seneste målinger op til valget pludselig stod til en fremgang og endte med at få ni ekstra mandater, den største fremgang blandt alle partier.

Det store spørgsmål er nu, om tilliden til politikerne vil fortsætte med at stige de kommende år, i takt med at velfærden bliver presset af et stigende antal ældre og de sorte skyer, der er ved at trække sig sammen over den globale økonomi og truer med at udløse en ny økonomisk krise. Som værdiforsker Morten Frederiksen fra Aalborg Universitet udtrykker det:

"Vi kan se et fald i tilliden fra valget i 2001 og helt frem til valget i 2019. Det er en lang periode med faldende tillid. Nu stiger tilliden til politikerne igen. De må så gøre sig fortjent til danskernes tillid, så det ikke bare ender som en valgrus, der igen bliver afløst af faldende tillid," siger Morten Frederiksen.

 

 

Analyserne bygger på en omfattende undersøgelse af valget lavet i samarbejde med YouGov og professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet samt Forlaget Columbus Fond, hvis formål blandt andet er at udgive undervisningsmaterialer til især samfundsfag på ungdomsuddannelserne.

Med et unikt datagrundlag baseret på svar fra et repræsentativt udsnit af 5.800 vælgere stiller Mandag Morgen de kommende uger skarpt på de politiske partier og vælgernes holdninger, værdier og adfærd.

Den nye undersøgelse ligger i forlængelse af Jørgen Goul Andersens vælgerundersøgelse gennem de seneste 40 år, hvor han har fulgt vælgernes holdninger og vandringer tæt. Dermed kan de nye svar også sættes ind i et historisk perspektiv, der rækker helt tilbage til begyndelsen af 1970’erne.

 

 

 

 

Denne artikel blev første gang bragt i Ugebrevet Mandag Morgen den 26. august 2019

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023