Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

700 'forskere og fagfolk' afblæser klimakrisen i åbent brev til FN, men brevet er noget sludder

Faktatjek 11. nov 2019  -  8 min læsetid
This describes the image

Der er ingen grund til panik. Klimaforandringerne er ikke så slemme, som vi tror, den globale opvarmning går langsommere end forudset, og vi skal ikke frygte, at naturkatastrofer bliver hverken værre eller mere hyppige fremover. Faktisk er der slet ikke nogen klimakrise.

Sådan lyder den opmuntrende melding i et åbent brev, der 23. september blev sendt til FN’s generalsekretær, António Guterres. Det er hollandske Climate Intelligence Foundation (Clintel), som står bag brevet, der er underskrevet af mere end 700 personer – heriblandt seks danskere – som angiveligt er forskere og fagfolk. Brevets budskab bliver delt på flere danske hjemmesider.

Det åbne brev indeholder seks pointer, som alle understøtter brevets overordnede påstand, at der ikke eksisterer en klimakrise. Men brevet er noget værre vrøvl, viser en gennemgang, som TjekDet har foretaget med en række danske klimaforskere.

Klimaprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet kalder brevet "useriøst" og beskriver "det meste" af indholdet som "noget sludder". Hans kollega Eigil Kaas, der er professor ved Københavns Universitet, kalder flere af brevets argumenter "stråmænd", mens Marit-Solveig Seidenkrantz, geologiprofessor ved Aarhus Universitet, beskriver dem som "halve sandheder".

Forskerne afviser blandt andet brevets påstande om, at den globale opvarmning ikke har forværret omfanget af naturkatastrofer, at opvarmningen er langsommere end forudsagt, og at klimamodellerne er upålidelige.

Vi gennemgår her brevets seks centrale pointer.

Artiklen fortsætter under billedet

Påstand 1: Naturlige så vel som menneskeskabte faktorer forårsager opvarmning

Ifølge det åbne brev har Jordens klima varieret i al den tid, planeten har eksisteret – både med kolde og varme perioder. Dermed kan de seneste årtiers opvarmning forklares med naturlige såvel som menneskeskabte faktorer, står der i brevet.

Og det har brevet helt ret i, lyder det fra Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Det er klimaforskerne verden over sådan set også enige om.

"Det er fuldstændig korrekt. Det er der aldrig nogen, der har betvivlet. Vi ved, at klimaet har varieret kolossalt meget af sig selv, og der er aldrig nogen, der har sagt, at det ikke gør," siger han.

Her bakkes Eigil Kaas op af Jørgen E. Olesen, der er klimaprofessor ved Aarhus Universitet. Han siger, at de klimaanalyser, som blandt andet FN’s klimapanel, IPCC, udarbejder, allerede tager højde for både naturlige og menneskeskabte faktorer.

"Det står helt klart, for eksempel i den seneste IPCC-rapport, at de naturlige forhold fint forklarer klimaudviklingen, når vi ser tilbage i tiden. De kan bare ikke forklare den ændring, der er sket de seneste 30 år," siger Jørgen E. Olesen.

Artiklen fortsætter under billedet

Jørgen E. Olesen er professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)

Ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor i geologi og forsker i historiske og globale klimaforandringer ved Aarhus Universitet, er brevets påstand den evindelige indvending i klimadebatten: Når der er mange naturlige klimaforandringer, hvorfor skulle de igangværende så være menneskeskabte?

"Vi har ret godt styr på de naturlige mekanismer, som påvirker klimaet. Når vi ser, hvordan klimaet forandrer sig i dag, og tager højde for de naturlige mekanismer, er der en stor del, som kun kan forklares gennem menneskeskabte processer," skriver hun i en mail til TjekDet.

I det åbne brev står der videre, at "meget få fagfællebedømte artikler går så langt som til at sige, at den seneste opvarmning hovedsageligt er menneskeskabt." Men det passer simpelthen ikke, slår både Eigil Kaas og Jørgen E. Olesen fast.

Påstand 2: Opvarmningen er langsommere end forudsagt

I det åbne brev kan man også læse, at opvarmningen af kloden går langsommere, end man oprindeligt spåede. Og faktisk er opvarmningen lavere end halvdelen af, hvad man kunne forvente med menneskelig påvirkning og variation i strålingsbalancen, fremgår det af brevet.

Men det er forkert, lyder det fra Rasmus Benestad, der er seniorforsker ved Norges Meteorologiske Institut.

"Modellerne gengiver den historiske udvikling i den globale middeltemperatur ved jordoverfladen meget godt," siger han til det norske faktatjekmedie Faktisk.no og påpeger, at man ikke bare kan reducere klimaforandringer til et spørgsmål om temperaturstigninger.

"Vi ser urovækkende trends i det globale havniveau, smeltning af is, sne, permafrost og ændrede nedbørsmønstre og nedbørsstatistikker. Desuden ser vi forandringer i vegetation og økosystemer, og havene bliver surere (ph-værdien falder, red.). Det er typisk for Klimarealisterne (en forening af klimaskeptikere, red.) at fokusere på en lille detalje for at så tvivl om hele billedet," siger Rasmus Benestad.

Heller ikke ifølge Eigil Kaas fra Københavns Universitet er der nogen forskel mellem det, modellerne siger, og det, der reelt er blevet målt. Brevet tager altså fejl, når det påstår, at opvarmningen går langsommere end forudset. De seneste år har det modsatte faktisk været tilfældet, påpeger han.

"Ser vi på temperaturen, indholdet af varme i oceanerne og afsmeltning af is, sne og gletsjere, så er det hele accelereret de seneste år. Så det er større, end modellerne siger," siger Eigil Kaas.

Artiklen fortsætter under billedet
Eigil Kaas er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

Både han og Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet påpeger, at der tidligere rigtignok har været perioder, hvor den globale opvarmning er "bremset op". Men det betyder ikke, at "vi er langt fra at forstå klimaforandringerne", som der står i brevet til FN.

"Det er korrekt, at vi ikke kender alle detaljer i klimasystemet endnu, det er jo derfor, der forskes i det. Men vi ved i dag, at en vigtig årsag til den forsinkede opvarmning er, at havene har optaget en del CO2 og varme. Det kan dog ikke blive ved," lyder det fra Marit-Solveig Seidenkrantz.

Påstand 3: Klimapolitik beror på upålidelige modeller

I brevets tredje punkt peger forfatterne på klimamodellernes mangler. Her står, at modellerne ikke er tilstrækkelige og brugbare som politiske redskaber. Desuden lyder det i brevet, at modellerne sandsynligvis overdriver effekten af CO2 og i øvrigt ikke viser, at CO2 i atmosfæren rent faktisk er "fordelagtig".

Forskerne, som TjekDet har talt med, giver brevet ret, så langt at klimamodellerne ikke er perfekte. Det er der nemlig ingen modeller, der er, lyder det. Men det gør ikke modellerne upålidelige. Ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er den tendens, klimamodellerne viser, nemlig helt klar.

"Klimamodeller er ikke fuldt præcise, men de viser alle en klar opvarmning, som også er bekræftet af målinger. Instrumentale målinger, geologiske data og klimamodeller er tilsammen et virkeligt stærkt redskab for forståelse af klimasystemet og for beregning af fremtidige klimascenarier," forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Marit-Solveig Seidenkrantz er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)

Maria Sand, der er seniorforsker ved Center for International Climate Research (CICERO) i Norge, er helt på linje med Marit-Solveig Seidenkrantz.

"Vi tester hele tiden klimamodellerne mod observerede temperaturer for at sikre, at de inkluderer alle processerne, som vi ved er rigtige. Klimamodellerne kan simulere den observerede temperaturstigning, når vi inkluderer alle udledningerne fra menneskelig aktivitet," siger hun til det norske faktatjekmedie Faktisk.no.

"Ingen modeller er perfekte, og derfor er det nyttigt, at vi har mange forskellige, så vi får et estimat på usikkerheden," understreger Maria Sand.

At klimamodellerne ikke rigtig tager hensyn til "fordelagtige" effekter af CO2 i atmosfæren, skyldes ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz, at de effekter samlet set ikke har nogen væsentlig betydning for klimaet.

"En øget mængde CO2 i atmosfæren vil overordnet set øge plantevæksten, hvilket alt andet lige vil være godt for landbruget. En øget plantevækst kan betyde, at CO2-indholdet ikke stiger helt så meget som ellers, men det kan også medføre et øget optag af solenergi på Jorden. Så den positive effekt er ganske svag og spiller ikke som sådan nogen rolle for klimaet," forklarer hun.

Marit-Solveig Seidenkrantz påpeger desuden, at optaget af CO2 i planter faktisk er med i modelberegningerne, da det indgår i målinger af atmosfærens CO2-indhold.

Påstand 4: CO2 er mad for planter, grundlaget for alt liv på Jorden

Også brevets fjerde punkt behandler de fordelagtige effekter af CO2. Her kan man nemlig læse, at CO2 ikke er et forurenende stof, men derimod essentielt for alt liv på Jorden. Den øgede mængde CO2 gavner nemlig både landbruget og den globale biomasse, forlyder det i brevet.

Og CO2 er rigtignok afgørende for livet på Jorden, lyder det fra Marit-Solveig Seidenkrantz.

"Vi har behov for drivhusgasser i atmosfæren, ellers ville der være for koldt på Jorden, til at der kan være liv. Men CO2 er en meget kraftig drivhusgas, og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have drivhusgasser i atmosfæren, men hvad niveauet bør være," siger hun.

Der har aldrig været tvivl om, at CO2 er meget vigtigt for os, fastslår Eigil Kaas, ligesom der heller ikke er tvivl om, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren isoleret set har gavnet Jordens planteliv.

"Vi kan se, at der kommer mere biomasse nu på land, end der var før. Det skyldes, at CO2 fungerer som gødning på væksten. Fordi der er mere CO2 i atmosfæren, går fotosyntesen hurtigere, og det medfører en opbygning af biomasse på Jorden," siger han.

Selvom CO2 gavner plantelivet her og nu, vil billedet sandsynligvis være et andet på længere sigt, lyder det Maria Sand fra Cicero.

"Vi ser, at CO2 har gjort vores planet lidt grønnere, men det er på kort sigt. Klimaforandringerne forårsaget af øget CO2 vil gøre mere skade på planterne, som ved lange tørkeperioder, kraftige regnskyl og ekstreme hedebølger. Det er derfor vigtigt at se på alle effekterne samlet og ikke bare udplukke én effekt," siger hun til Faktisk.no.

Den årlige middeltemperatur i Danmark er steget cirka 1,5°C siden 1870 og forventes at fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Vandstanden i Danmark er steget cirka 2 mm om året de seneste 100 år og stigningen forventes at blive kraftigere i løbet af de næste 100 år med flere og kraftigere stormfloder til følge.

Kilde: DMI: Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Påstand 5: Global opvarmning har ikke forværret naturkatastrofer

Ifølge det åbne brev er der også håb at hente, hvis man frygter naturkatastrofer som følge af global opvarmning. Der står nemlig i brevet, at der slet ikke er bevis for, at global opvarmning fører til flere og mere intense naturkatastrofer.

Men også her skyder brevet forbi mål, lyder det fra Eigil Kaas fra København Universitet.

"Man kan diskutere, om det er retvisende at tale om ‘katastrofer’, men der er mange negative effekter ved et stigende CO2-indhold i atmosfæren. Temperaturen stiger, og der er problemer med tørke og havstigninger mange steder på Jorden. Desuden ser orkaner mange steder ud til at blive stærkere," siger han og tilføjer:

"Det er forkert, at der ikke er tegn på en forværring af naturkatastrofer. Der er en tendens til, at antallet af dem stiger, og beregninger siger, at der bliver endnu flere i fremtiden, når det bliver varmere."

Det understøtter Maria Sand fra Cicero. Hun understreger, at der vil komme flere hedebølger og tropiske orkaner i fremtiden.

"Observerede hedebølger, oversvømmelser og storme studeres, efter at de har fundet sted. Så regner man sandsynligheden ud for, at de indtræffer i et varmt klima, som vi har i dag, eller et koldere klima, vi havde før, vi begyndte at udlede store mængder CO2. Sandsynligheden for, at de indtræffer, er større i dag end før," siger hun til Faktisk.no.

Her bakkes hun op af Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet. Stigende temperaturer betyder nemlig større vejrmæssige udsving, påpeger hun.

"Der er gode statistiske data, som viser sammenhæng mellem temperatur og nedbørsvariationer som tørke, oversvømmelser og orkaner. Vi ved for eksempel, at når temperaturen stiger i den sydlige Nordatlant, øges antallet af kraftige orkaner," siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Artiklen fortsætter under grafikken.


Påstand 6: Klimapolitik skal respektere videnskabelig og økonomisk virkelighed

"Der er ingen klimakrise," lyder det under det afsluttende punkt i brevet. Derfor skal klimapolitikken respektere de videnskabelige og økonomiske virkeligheder, står der.

Den sidste del er det svært at være uenig i, lyder det fra Eigil Kaas.

"Selvfølgelig er vi nødt til at forholde os til de videnskabelige, økonomiske realiteter. Hvem modsiger det?"

Ifølge Maria Sand er det netop et mål for klimapolitik at undgå fremtidige kriser forårsaget af klimaforandringerne:

"Forsætter vi med at udlede som i dag, vil vi se ændringer i naturen, som vi mennesker aldrig har oplevet før. Vores samfund er ikke lavet til at håndtere et sådant klima. Vi har sat gang i processer, som det vil tage lang tid at trække tilbage. Opvarmningen af havet vil for eksempel tage tusindvis af år at få tilbage til normalen, og afsmeltningen af indlandsisen vil fortsætte i lang tid fremover," siger hun.

Det samme lyder fra Marit-Solveig Seidenkrantz.

"Klimatilpasning er en langsom proces, og netop ved at starte nu kan vi forhindre, at det bliver endnu dyrere. Det ville være vanvittigt blot at lade stå til," slår hun fast.

TjekDet ville gerne have foreholdt Guus Berkhout, der er professor emeritus, grundlægger af Climate Intelligence Foundation (Clintel) og manden bag det åbne brev til FN, forskernes kritik.

Efter først at have indvilget i et mailinterview er han dog ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål.

Guus Berkhout er professor emeritus og grundlægger af Climate Intelligence Foundation (Clintel). (Foto: Clintel)

I denne artikel indgår research, der er samlet af det norske faktatjekmedie Faktisk.no. Mediet er ligesom Tjekdet certificeret medlem af det internationale netværk af faktatjekmedier, International Fact-Checking Network (IFCN).

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023