Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Alle taler om dem, men hvad betyder det egentlig at være kvoteflygtning?

26. aug 2019 -
7 min læsetid
This describes the image
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Knap havde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fundet sig til rette på sit nye ministerkontor, før han tog fat i en særdeles varm, politisk kartoffel.

Den 29. juli i år slog han nemlig fast, at Danmark igen i 2019 skal modtage et endnu ukendt antal kvoteflygtninge. Og fra 2020 er det planen, at Danmark skal "genoptage den generelle kvoteflygtningeordning."

Den udmelding står i skarp kontrast til den forhenværende VLAK-regering, som anført af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fra 2016-2018 satte en stopper for kvoteflygtninge til Danmark. Det medførte bekymring hos FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og udløste endda et borgerforslag mod Inger Støjbergs beslutning.

Den nye S-regerings linje på området har da også hurtigt mødt politisk modstand, så fronterne er trukket op, og kvoteflygtninge fylder fortsat i den offentlige debat. Men hvad er en kvoteflygtning egentlig helt præcist?

Det spørgsmål har TjekDet fået to eksperter til at svare på.

Kvoteflygtninge er særligt udsatte

En kvoteflygtning er kort og godt en person, der har forladt sit hjemland og søgt tilflugt i et andet land, hvor det af forskellige årsager ikke er sikkert for personen at opholde sig. Derfor har UNHCR et genbosættelsesprogram, hvor flygtninge overføres til et tredje land, der har accepteret at tage imod dem.

Kvoteflygtninge skal altså ikke forveksles med spontane flygtninge, der ankommer til Danmarks grænser og får deres asylsag behandlet, mens de opholder sig på et asylcenter.

Kvoteflygtninge vil derimod ofte befinde sig i en flygtningelejr eller lignende i et land tæt på deres hjemland. Fra flygtningelejren vurderes det, om de kan betragtes som kvoteflygtninge med behov for genbosætning.

"Kvoteflygtninge er karakteriseret ved, at de hverken har udsigt til at komme tilbage til deres oprindelsesland eller til at blive integreret i det land, de befinder sig i," siger Katrine Syppli Kohl, der er forsker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og som beskæftiger sig med asyl- og flygtningeområdet.

Artiklen fortsætter under billedet

Katrine Syppli Kohl er forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Kvoteflygtninge er en del af genbosættelsesprogrammet, som er én af UNHCR’s tre løsninger for flygtninge. De to andre løsninger er frivillig tilbagevenden til hjemlandet – repatriering – eller integration i det land, man er flygtet til. Ifølge Katrine Syppli Kohl skal de to sidste muligheder være udtømt, før man kan komme i betragtning som kvoteflygtning.

Repatriering kræver, at flygtningens hjemland bliver sikkert at vende tilbage til, og det kan tage årevis, hvis det overhovedet sker.

Integration kræver, at det land, flygtningen er ankommet til, kan sørge for en ordentlig og sikker integration. Men i lande som eksempelvis Kenya og Bangladesh med enorme flygtningelejre er det en mildest talt svær garanti at give, og så er der kun én løsning tilbage.

"Det er så genbosættelsesprogrammet, hvor flygtningen kommer til et tredje land som kvoteflygtning og dermed får mulighed for det liv, de to første muligheder ikke kunne give," siger Katrine Syppli Kohl.

Syv kategorier

Det er UNHCR’s ansatte i de forskellige lande, som vurderer, hvilke flygtninge der opfylder kravene for at blive indstillet til genbosætning som kvoteflygtning. Når det er gjort, er det op til de enkelte lande at udvælge, hvilke kvoteflygtninge de konkret vil tage imod.

Hvordan det mere konkret foregår i dansk kontekst, kan du se i bunden af denne artikel.

Kvoteflygtningene vurderes af UNHCR ud fra syv forskellige kategorier, blandt andet 'Children and Adolescents at Risk', ‘Women and Girls at Risk’ og ‘Medical Needs’.

Artiklen fortsætter under billedet

Elisabeth Arnsdorf Haslund er talsperson for UNHCR i Danmark.

Ifølge Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i Danmark, er de udvalgte flygtninge dem, der vurderes at være mest udsatte blandt de mange millioner flygtninge.

"Kvoteprogrammet er for de allermest sårbare. Men de er sårbare, hvor de er, og det er jo derfor, vi indstiller dem til genbosætning," siger hun.

Et eksempel på en flygtning, der bliver indstillet til genbosætning, kunne være en enlig kvinde, der befinder sig i en overfyldt flygtningelejr uden elektricitet om aftenen. Hun kan være i stor risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb i flygtningelejren. Men hvis hun bliver genbosat i eksempelvis Danmark eller Sverige, må hun forventes at være i rimelig sikkerhed.

Artiklen fortsætter under billedet


Et andet eksempel er en person, der var i fare i sit hjemland på grund af sin politiske overbevisning eller seksualitet, og som stadig er i fare i det land, vedkommende er flygtet til. Kvoteflygtninge er derfor ikke nødvendigvis meget syge eller fysisk svage personer, fastslår Elisabeth Arnsdorf Haslund.

"Jeg hører gang på gang, at kvoteflygtninge bliver omtalt som særligt behandlingskrævende, der vil være en offentlig udgift resten af livet, men det er langt hen ad vejen forkert. De er sårbare, hvor de er, men vi har masser af mennesker i Danmark, der er kommet til landet som kvoteflygtninge, og som nu har uddannelse og arbejde og bidrager til det danske samfund," siger hun.

Hun tilføjer dog, at der blandt kvoteflygtningene naturligvis også er medicinske tilfælde med akut behov for en operation eller behandling, de ikke kan få, hvor de befinder sig.

En frivillig ordning

UNHCR vurderede sidste år, at 1,4 millioner af verdens knap 26 millioner flygtninge havde behov for genbosætning i et tredje land. Alligevel blev blot 92.400 sidste år genbosat gennem UNHCR's genbosættelsesprogram eller ad andre veje, mens antallet i UNHCR-regi i år indtil videre lyder på 32.039.

Artiklen fortsætter under billedet


Og der er en helt klar årsag til det relativt lave antal kvoteflygtninge. Det er nemlig op til hvert enkelt land at beslutte, om de vil være en del af UNHCR’s genbosættelsesprogram.

"Mange tror, at FN har beordret Danmark til at tage 500 kvoteflygtninge, men det er ikke tilfældet. Vi appellerer til lande i hele verden om at komme med i genbosættelsesprogrammet eller om at øge deres antal, hvis de allerede er med, for der er brug for flere pladser. Men vi kan ikke bestemme noget, for det er frivilligt for landene at være med," siger Elisabeth Arnsdorf Haslund fra UNHCR.

Den frivillige ordning betyder, at Danmark kunne sige nej til kvoteflygtninge fra 2016-2018, og den betyder også, at vi selv bestemmer, under hvilke forudsætninger vi vil modtage kvoteflygtninge.

Eksempelvis foretog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for nyligt et kursskifte, da han gjorde det klart, at de flygtninge, Danmark modtager, på sigt skal sendes hjem igen – også selvom det ikke var den oprindelige tanke med UNHCR’s genbosættelsesprogram.

"Efter paradigmeskiftet og de mange lovændringer, der førte frem til det, er det sådan, at alle flygtninge i Danmark på sigt skal sendes hjem. Det gælder både spontane flygtninge og kvoteflygtninge, og det strider jo egentlig mod ånden i genbosættelsesprogrammet, at kvoteflygtninge skal sendes hjem igen," siger Katrine Syppli Kohl fra VIVE.

 

 

Når UNHCR gennem interviews har vurderet en flygtning til at have behov for genbosætning som kvoteflygtning, er det op til Danmark at udvælge blandt de indstillede. Derfor sendes en delegation af sted, som typisk består af repræsentanter fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, der foretager interviews med kvoteflygtningene og derpå beslutter, hvem der må komme til Danmark.

Kvoteflygtningene skal skrive under på en 'erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark' og desuden opfylde de samme krav som spontane flygtninge, der får asyl i Danmark. Det gælder de syv integrationspotentialekriterier, som dækker over sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Danmarks officielle krav og retningslinjer for modtagelse af kvoteflygtninge kan læses her.

De syv integrationspotentialekriterier blev tilbage i 2004 kritiseret af UNHCR for at handle om Danmarks udbytte mere end om kvoteflygtninges akutte behov. SR-regeringen valgte i 2014 at sløjfe kriterierne, men de blev genindført i 2015 af Inger Støjberg. I sidste uge meldte Udlændinge- og Integrationsministeriet ud, at kriterierne står ved magt.

Når en kvoteflygtning er endeligt godkendt af de danske myndigheder, sørger FN’s migrationsorgan IOM (International Organization for Migration) for at købe flybilletter og bringe folk til lufthavnen. I Danmark bliver kvoteflygtningen placeret i en bolig i den kommune, vedkommende er blevet tildelt som en del af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram (tidligere integrationsprogram) for nye flygtninge i Danmark.

Kilder: Katrine Syppli Kohl og Elisabeth Arnsdorf Haslund

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020