Vi søger faktatjekker med journalistisk tæft

Artikel 9. maj 2022  -  2 min læsetid
This describes the image
Her er et udsnit af redaktionslokalet på Trianglen på Østerbro i København. Foto: TjekDet
  • Er du studerende?

  • Har du sans for journalistisk formidling?

  • Kan du gennemskue og formidle komplicerede problemstillinger?

  • Vil du hjælpe med at dæmme op for misinformation i den offentlige debat?

  • Mangler du et absolut relevant studiejob? Så læs videre...

Faktatjekmediet TjekDet søger en researcher, der vil hjælpe redaktionens journalister med at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vi har skabt et samlende univers, hvor vi ikke alene bringer egne faktatjek, men også giver et overblik over de bedste danske undervisningsmaterialer og forskning om misinformation og desinformation. Vi skriver desuden artikler, der analyserer og sætter den offentlige debat i større perspektiv.

Målet er at hjælpe den almene mediebruger til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor nyheder ikke kun er noget, vi får gennem de klassiske nyhedsmedier, men i lige så stor grad fra de sociale medier. Vi korrigerer og nuancerer påstande, hvor det er relevant.

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at researche på, formidle og distribuere en konkret historie. Du bliver et omdrejningspunkt for mediets tilstedeværelse på ikke mindst sociale medier, og vil løbende få ansvar for en række konkrete udviklingsprojekter inden for rammen af misinformation og desinformation.

Vi forventer, du

* læser journalistik, statskundskab, kommunikation, medievidenskab, litteraturvidenskab eller en anden relevant uddannelse

* er noget nær superbruger af sociale medier

* har minimum to år tilbage af din uddannelse

* er velformuleret, skriver fejlfrit og kan kommunikere kort og klart

* har stor interesse for såvel den landspolitiske som den lokalpolitiske debat, samfunds- og nationaløkonomi

* er god til at samarbejde, men også til at arbejde selvstændigt

* kan lave effektive søgninger på Internettet, og har en rigtig god fornemmelse for nettets muligheder

Arbejdstid

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 15 timer per uge og er timelønnet.

Redaktionen har hjemme på Trianglen på Østerbro i København.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til og med 31. december 2022.

Ansættelse hurtigst muligt.

Spørgsmål og ansøgning

Du kan læse mere om TjekDet her.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Hedin, th@tjekdet.dk.

Send os en motiveret ansøgning og C.V. til emailadressen th@tjekdet.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 30. maj 2022 klokken 12:00. Der holdes ansættelsessamtaler løbende, hvorfor det er en god ide at sende ansøgningen i god tid før fristen.

Opdateret 18. maj 2022