Dansk reklamefilm har taget verden med storm, men grundlaget er tvivlsomt
Opdateret d. 30. januar: Siden af artiklens udgivelse er der opstået uklarhed om reklamens aktivitet på Facebook. Det ændrer dog ikke på artiklens pointe, nemlig at reklamen giver indtryk af at være baseret på en DNA-analyse, men i virkeligheden i høj grad er et resultat af, at deltagerne har givet Momondo indblik i deres familiehistorie, deres efternavne og historier om deres forfædres oprindelse under castingprocessen.
En TV 2-artikel om Momondo-reklamen ‘A DNA Journey’ fra juni 2016 er blandt de mest delte, kommenterede og likede opslag på Facebook fra noget dansk medie siden 2011. Mere end 98.000 interaktioner har opslaget fået, viser siden deviralenyheder.dk, der måler, hvilke artikler danskerne deler mest på de sociale medier.
Reklamen har også opnået stor international bevågenhed og er blevet set af millioner af mennesker verden over.
"Tør du finde ud af, hvem du virkelig er?" sådan lyder sætningen, der indleder Momondo-kampagnen. I reklamefilmen optræder forskellige personer med vidt forskellige baggrunde, der bliver spurgt, om de er klar til at "tage på en rejse baseret på deres DNA?"
De medvirkende afleverer en spytprøve og en - angiveligt - genekspert forklarer deltagerne, hvordan deres gener er sammensat af deres forfædres gener. Efterfølgende får deltagerne at vide, hvor de stammer fra.
Men en genanalyse kan ikke på den måde placere dine gener på landkortet, slår to forskere fast.
Fransk kvinde er slet ikke fransk
En af deltagerne er den ærkefranske kvinde, Aurelie. I videoens indledning fortæller hun, at hun har en klar forventning til analysens resultat.
"Den kommer til at vise, at åhh du er franskmand, og vent, dine bedsteforældre er franskmænd…"
Men resultatet er et helt andet. Og bestemt ikke særlig fransk.
32 procent af Aurelie er fra Storbritannien, 31 procent fra Italien/Grækenland og samtidig stammer hun fra både Irland, Spanien/Portugal, Tyskland, Østeuropa, Finland/Rusland og Skandinavien, viser analysens resultat, der slet ikke nævner Frankrig.
Reklamen har gået sin sejrsgang verden over, og budskabet ‘An open world begins with an open mind’, er da også vanskeligt at angribe. Men hele kortlægningen af de medvirkendes DNA er straks mere tvivlsom, siger to eksperter til TjekDet.
Den tyskerhadende englænder er fem procent tysker
I filmen optræder en mand, der er "stolt af at være engelsk" og som med egne ord "ikke er fan af tyskerne". Helt overraskende er det derfor, at analysen af hans gener viser, at han er fem procent tysk.
Men den går ikke.
"Jeg vil sige, at det er smart markedsføring," siger Lars Bolund, der er professor i genetik ved Aarhus Universitet.
"Du kan ikke sige til en person, at du har de og de gener, derfor er du fem procent tysker," uddyber han.
Reklamens anvendelse af genanalysen er dog ikke det rene vrøvl, men er meget usikker.
"Det, man kan gøre, er at sammenligne den enkelte persons sammensætning af gener med den gennemsnitlige gensammensætning for eksempelvis tyskere," siger Lars Bolund.
Hans vurdering af reklamen bakkes op af Bo Thisted Simonsen, der er retsgenetiker ved Københavns Universitet.
Med forbehold for, at han ikke kender til de præcise metoder, Momondo har brugt til at kortlægge generne, lyder hans vurdering, at man ikke skal tage den slags undersøgelser alt for seriøst.
"For mig at se, er det lidt naivt, hvis man tror på, at den slags undersøgelser kan slå fast, at man er fem procent tysker og 13 procent englænder, men omvendt kan det jo sagtens være, at der er noget om det," siger Bo Thisted Simonsen.
På trods af sin kritik, kan han godt se det underholdende i reklamen.
"Det der med at adskille tyske, engelske, franske, svenske og danske befolkningsgrupper fra hinanden er erfaringsmæssigt en meget, meget vovet affære, men det er en sjov øvelse. Og sådan en reklame er rigtig sjov for os fagnørder."
Men resultatet kan altså allerhøjst give et forsigtigt fingerpeg om din oprindelse, men ikke meget mere end det.
Der findes ikke et ‘tyskergen’
Og der kan være endnu en grund til, at det resultat, som deltagerne præsenteres for, skyder helt ved siden af. Selvom den testede persons gener minder om eksempelvis de gennemsnitlige tyskergener, kan man nemlig ikke vide med sikkerhed, at de rent faktisk stammer fra Tyskland.
"Selvom nogle gener er hyppigere i én befolkningsgruppe end en anden, er det jo ikke det samme som, at generne nødvendigvis stammer derfra. Der findes ikke et ‘tyskergen’, man kan lede efter," siger Bo Thisted Simonsen og forklarer, hvorfor resultatet ikke nødvendigvis kan placeres geografisk.
"Det, man kan finde, er en DNA-markør, som mange i Tyskland har, men det er jo ikke det samme som, at ingen i England har den. Så finder man sådan et gen, vil det være et godt bud at sige, at det stammer fra Tyskland, men det er ikke diagnostisk."
"Du har en grandfætter her i rummet"
Reklamefilmen slutter af med en overraskelse af de helt store. En af kvinderne får at vide, at hun har en grandfætter blandt deltagerne. I filmen får man det indtryk, at deres gener simpelthen afslører, at de er i familie.
Men den udlægning er yderst tvivlsom. Bo Thisted Simonsen forklarer, at man med sådan en analyse ikke kan sige præcis, hvilken form for slægtled, man har, men man kan sandsynliggøre, at man er i familie langt ude.
"Fætre og kusiner deler 1/8-del af deres gener på grund af nært slægtskab og grandfætre og grandkusiner endnu mindre. Resten af generne er noget, man har hentet andre steder fra. Så der skal sindssygt mange markører til, hvis man skal slå sådan et slægtskab fast," siger Bo Thisted Simonsen.
Vil man frem til et troværdigt resultat kræver det, at man kombinerer genanalysen med et blik på personernes stamtræ.
Og faktisk er det netop sådan, at grandfætter/grandkusineforholdet i reklamen er blevet opdaget, forklarer Momondo på deres hjemmeside.
"Når man tester sit DNA hos vores samarbejdspartner, AncestryDNA, kan man tjekke, hvorvidt der er registreret grandkusiner eller fætre i AncestryDNA’s database, og det var et rent lykketræf, at der ud af de i alt 67 testede personer var to, der var i familie med hinanden."
Manden, der optræder som genekspert i reklamefilmen, er i øvrigt ansat af det firma, der udfører gentestene, og hans navn er Brad Argent.
Overfor TV2 afslører han, at de resultater, vi præsenteres for i reklamen, ikke er den absolutte sandhed, men et estimat. Han siger samtidig, at resultatet slet ikke siger noget om gener eller lande, men om etnicitet.
"Det er ikke ét land, vi ser på, det er etnicitet. Vi ser på folk, som lever i en bestemt region og ser på deres familiehistorik, og hvor længe de, og deres forfædre har boet der."
På Momondos hjemmeside erkender de faktisk også, at det slet ikke er analysen af deltagernes gener, der placerer dem på landkortet. Holdet bag reklamen har nemlig spurgt ind til deltagernes baggrund, så de ved meget mere om dem, end man får fornemmelsen af i videoen.
"Den væsentligste årsag til, at AncestryDNA kunne indsnævre potentielle oprindelseslande for deltagerne i filmen er, at de havde en større forståelse for deltagernes familiehistorie, deres efternavne og historier om deres forfædres oprindelse, indsamlet under castingprocessen," skriver rejsesøgemaskinen på hjemmesiden.
LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?
LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit
LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor
LÆS OGSÅ: Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet?
LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport
