Danske svin får mindre antibiotika – men pynter landbrugslobby på tallene?
"Antibiotikaforbruget til grise er reduceret med 18 procent siden 2014"
Citat: Annonce fra Landbrug & Fødevarer, som er blevet mødt med kritik fra flere sider.
Landbrug & Fødevarers opgørelse måler i antal doser per gris fra fødsel til slagtning. Tager man udgangspunkt i den metode, så er forbruget rigtig nok reduceret med 18 procent i perioden 2014-2018. Og faktisk er organisationens målemetode mere retvisende end den metode, som Fødevarestyrelsen anvender, og som blandt andet politikerne er blevet præsenteret for. Men Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bruger en helt tredje opgørelsesmetode, der burde give et endnu bedre billede af det faktiske forbrug. DTU er dog endnu ikke klar med deres opgørelse for perioden 2014 til 2018.
Ikke alene sprøjter danske landmænd mindre antibiotika i deres svin, end landmænd i andre lande gør. Danske landmænds forbrug af antibiotika er endda dykket med 18 procent siden 2014.
Det kunne man læse på helsidesannoncer fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer i både Politiken og i Jyllands-Posten den 21. januar. Også på Facebook har man kunnet læse om det imponerende dyk, da Landbrug & Fødevarer har sendt samme annonce i omløb på det sociale medie.
Artiklen fortsætter under billedet
Grafikken er fra Landbrug & Fødevarers annonce i Politiken og Jyllands-Posten. I annoncen fremgår det, at forbruget er gjort op i ‘doser per gris’. Men i grafen viser y-aksen et andet mål, nemlig gram per gris.
Men det er nu ikke alle, der køber erhvervsorganisationens glædelige nyhed. I TV-avisen – to dage efter Landbrug & Fødevarers annonce blev præsenteret - kunne DR oplyse, at mængden af antibiotika i danske grise kun var faldet 13 procent i samme periode. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.
De skeptiske stemmer har meget vel set TV-avisen den aften, for det tal – 13 procent - har fået flere til tasterne for at beskylde Landbrug og Fødevarer for at føre en misvisende kampagne.
Landbrugsbloggen Gylle luftede også kritik af annoncerne, og en læser har henvendt sig til TjekDet med et ønske om at få svar på, om der er noget om kritikken.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Et stort antibiotikaforbrug kan udvikle resistens hos bakterier. Resistens betyder, at en bakterie bliver modstandsdygtig overfor visse typer af antibiotika. De resistente bakterier kan også smitte mennesker, og meget af den antibiotika, der bliver brugt i landbruget, bliver også brugt til mennesker. Når mennesker så bliver smittet med resistente bakterier fra dyrene, bliver det vanskeligt at behandle effektivt.
MRSA-bakterien er et eksempel på en resistent bakterie, der er modstandsdygtig over for almindelig penicillin. Bliver mennesker smittet med MRSA, skal der en speciel antibiotika eller kombinationer af antibiotika til at behandle det.
Kilde: Michael Pedersen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
Landbrug & Fødevarer er før fanget i at pynte på netop et fald i danske landmænds brug af antibiotika. Men denne gang er organisationens udlægning faktisk i orden, lyder det fra forskere på området, der godt kan forsvare den måde, landbrugsorganisationen har regnet faldet på de 18 procent ud.
De samme forskere kritiserer til gengæld Fødevarestyrelsens opgørelse, der kun når frem til et fald på 13 procent.
Blåstempling fra forskerne
Om landbruget bruger 18 eller 13 procent mindre antibiotika siden 2014 kan lyde som en bagatel. Men sagen har vakt opmærksomhed, da den S-ledede regering i 2015 skred til handling for at begrænse antibiotikaforbruget til danske svin. I løbet af de følgende tre år skulle danske landmænd skære 15 procent af antibiotikaforbruget, lød målsætningen i en handlingsplan.
Og nu kan tallene fra Fødevarestyrelsen så skuffe miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da reduktionen lander under målsætningen på 15 procent.
Samtidig viser Landbrug & Fødevarers opgørelse, at landbruget er på den sikre side af at leve op til målet. Men er Landbrug og Fødevarers opgørelse nu også solid?
"Når det handler om, hvor meget antibiotika der bliver brugt til at producere én gris, så synes jeg Landbrug & Fødevarers opgørelsesmetode er i orden," siger Vibeke Frøkjær Jensen, der er uddannet dyrlæge og forsker i epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet, hvor hun blandt andet har udviklet metoder til overvågningen af antibiotikaforbrug til husdyr.
Hun tilføjer, at metoden dog ikke viser det samlede forbrug af antibiotika, men forbruget per gris.
Også Cecilie Liv Nielsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, blåstempler også Landbrug & Fødevarers metode, selv om metoden ikke følger alle de videnskabelige forskrifter.
"Landbrug & Fødevarer gør det ikke op på samme måde som fagvidenskaben. Men der er som sådan ikke noget problematisk ved deres metode," siger hun.
Landbrug & Fødevarer måler nemlig antibiotika i doser. En dosis er den mængde af et givent antibiotikum, en landmand bruger til at behandle et kilogram gris.
Det vil sige, at hvis en gris vejer 15 kilogram, skal der 15 doser antibiotika til behandlingen. Og Landbrug & Fødevarer regner så ud, hvor mange doser der i gennemsnit er brugt per gris fra fødsel til slagtning.
Metoden er slet ikke så tosset, siger forskerne. For på den måde tager Landbrug og Fødevarer højde for, at forskellige typer antibiotika ikke vejer det samme. Visse typer antibiotika har nemlig en lav dosering ved for eksempel 5 milligram per kilogram gris. I andre tilfælde kan doseringen være seks gang så høj, selv om de forskellige typer anvendes til at behandle den samme sygdom.
Forsimpler for politikernes skyld
Det bringer os videre til Fødevarestyrelsens metode. For styrelsen begår netop den brøde, som Landbrug & Fødevarer har garderet sig mod.
Fødevarestyrelsens opgørelse, der som nævnt har vist et fald på 13 procent i antibiotikaforbrug, har nemlig målt, hvor mange kilogram antibiotika der i alt er sprøjtet i alle danske svin i løbet af et år. Og den metode er upræcis, siger Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU.
"Det er ikke en god måde at gøre det op på. Det kan give et skævt billede, for eksempel hvis man skifter fra én type antibiotika, der vejer meget lidt per behandling, til en anden type, der vejer meget," siger hun og fortsætter:
"Så vil den samlede mængde antibiotika stige, selv om det kan være en mindre skadelig antibiotikatype, man bruger."
Groft sagt kunne danske landmænd altså have nået SR-regeringens politiske målsætning på en reduktion på 15 procent, hvis styrelsen havde brugt Landbrug & Fødevarers kritiserede, men mere nuancerede metode at opgøre antibiotikaforbrug på.
2. Landbrug & Fødevarer gør forbruget op i doser per gris fra fødsel til slagtning. En dosis er den mængde antibiotika, der bruges til at behandle et kilogram gris. En gris på 15 kilogram skal altså have 15 doser antibiotika til behandlingen. En større svinepopulation og tungere antibiotika får altså ikke forbruget til at stige i Landbrug & Fødevarers opgørelse, men det gør det til gengæld i Fødevarestyrelsens opgørelse. Med Landbrug & Fødevarers metode er antibiotikaforbruget faldet med 18 procent siden 2014.
3. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har en tredje metode, hvor der måles på behandlingsintensiteten i stedet for mængden af antibiotika i alt eller per gris. Der måles på, hvor stor en del af svineproduktionen, der får behandling på en gennemsnitlig dag. Og det gør det nemmere at sammenligne med andre husdyrproduktioner, for eksempel køer. Med DTU’s metode er der endnu ikke tal for 2018, og derfor heller ikke tal for reduktionen fra 2014 til 2018.
Vibeke Frøkjær Jensen har dog et bud på, hvorfor styrelsen benytter den simple metode:
"Fødevarestyrelsen har valgt den opgørelsesmetode, fordi den er let at forklare til for eksempel politikere," siger hun.
Og at det er årsagen, bekræfter styrelsen overfor TjekDet.
"I Fødevarestyrelsen er vi helt på det rene med, at forbruget kan opgøres på flere måder. En væsentlig grund til, at vi opgør antibiotika i kilogram er, at opgørelsesmetoden er nem for alle at forstå og forklare," siger Tim Petersen, der sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Han tilføjer, at Det Veterinærmedicinske Råd arbejder på et forslag til, hvordan antibiotikaforbruget fremover skal gøres op.
Plads til forbedring
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har dog en helt tredje måde at gøre udviklingen i antibiotikaforbruget hos danske grise op på. Og det gør de med en detaljegrad, hvor styrelsen og erhvervsorganisationen ikke kan være med.
Ved at tage højde for dyrenes vægt og levetid, kan DTU-forskerne regne ud, hvor stor en del af de danske grise der får behandling på en gennemsnitlig dag. Det kalder forskerne behandlingsintensitet, og det gør det nemmere at sammenligne med produktionen af andre typer dyr, for eksempel køer.
Der mangler stadig nogle tal for 2018, som skal bruges til opgørelsen, så det er endnu ikke til at sige, hvad reduktionen fra 2014 til 2018 har været ifølge DTU’s metode.
Også på et andet punkt, kunne Landbrug & Fødevarers annonce være mere præcis. For nærstuderer man annoncen, kan man nemlig blive noget forvirret. I annoncen i dagbladene står der nemlig, at organisationen har målt antibiotika i antal doser per gris. Men på grafens y-akse har Landbrug & Fødevarer ikke skrevet antal doser. Der står derimod "gram per gris."
Vi har derfor spurgt organisationen, hvorfor de på den ene side skriver, at de bruger det ene mål, men faktisk viser et andet i grafen.
Ifølge Jan Dahl, der er dyrlæge og epidemiolog hos Landbrug & Fødevarer, handler det om at kommunikere klart:
"Det vigtigste for os med denne kampagne er at vise landmændenes store resultater i et format, som modtagerne kan forstå. Vi vil helst tale doser, men det kræver lidt tilvænning, for på nuværende tidspunkt er de fleste vant til at se forbruget opgjort i gram. Det mest fagligt korrekte er uden tvivl at tale om doser, men viste vi kun udviklingen i doser, kunne man frygte, at enkelte ville sidde tilbage med følelsen af, at vi valgte metode efter forgodtbefindende. Og det er absolut ikke tilfældet. Derfor omtaler vi både reduktionen i gram per gris og doser per gris. Og når nu reduktionen fra 2014 til og med 2018 er på 18 procent uanset, så synes vi, det var rimeligt at medtage begge dele," siger han og tilføjer:
"En del af kampagnen kører digitalt, og her kan man også finde en artikel, der omhandler opgørelsesmetoderne."
LÆS OGSÅ: Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med
LÆS OGSÅ: Det var ikke landbrugets kvælstof, der førte til fiskedød i Filsø
LÆS OGSÅ: Nej, kvælstof er ikke frikendt for at skade vandmiljøet
LÆS OGSÅ: Landbrugs-lobby laver banale fejl i kritik af økologiske bønder
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet