Det er faktisk sådan, helt reelt, at der er kommet endnu flere bankansatte
-
".. da vi fik bankautomaterne, da troede alle, at bankansatte ville være noget, man ikke havde længere. Det er faktisk sådan, helt reelt, at der er kommet endnu flere bankansatte"
-
Det siger Kigge Hvid, administrerende direktør i designorganisationen INDEX: Design to Improve Life og medlem af Disruptionrådet, i en video der ligger på rådets side på Facebook.
-
I 1984 fik Danmark den første Dankort-hævekortautomat. I det år var der 47.009 bankansatte i Danmark. Ifølge Nationalbanken var der i 2015 37.193.
-
Der er altså kommet færre medarbejdere i de danske banker.
".. da vi fik bankautomaterne, da troede alle, at bankansatte ville være noget, man ikke havde længere. Det er faktisk sådan, helt reelt, at der er kommet endnu flere bankansatte. De laver noget lidt andet, men der er kommet flere," siger Kigge Hvid, administrerende direktør i designorganisationen INDEX: Design to Improve Life og medlem af Disruptionrådet, i en video, der blev lagt på rådets Facebook den 13. august i år.
"Men det er simpelthen ikke rigtigt," fastslår Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankforsker ved Institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet.
Han peger på tal fra Nationalbanken, der viser, at antallet af bankansatte i Danmark er faldet siden Dankorthæveautomaten "KONTANTEN" så dagens lys i maj 1984 - dog med et enkelt opsving op til finanskrisen. I 1984 var der således 47.009 bankansatte, og i de seneste tal fra 2015 var der 37.193 bankansatte.
LÆS OGSÅ: Disruptionrådsmedlem med falsk påstand: Nej, indianere brænder ikke alt ned hvert syvende år
Ifølge Lars Krull er de danske bankansatte faktisk nogle af dem, det er gået hårdest ud over.
"Vi har automatiseret bankerne relativt sent og derfor har vi set en enorm tilpasning, altså nedskæring af medarbejderstaben. Også fordi vi i Danmark har været karakteriseret ved en finanssektor med rigtig mange filialer."
Hov, det var amerikanske tal
Som grafen tydeligt viser, så er der færre bankansatte i dag end i 1984. Derfor kan det være svært at forstå, hvordan Kigge Hvid er nået til den modsatte konklusion.
Og det er da heller ikke tilfældet, forklarer hun i en mail til TjekDet.
"Jeg erkender, at det kan lyde, som om jeg referer til danske tal om antallet af bankansatte, men det er faktisk amerikanske undersøgelser, jeg henviser til i interviewet."
Og her har hun faktisk ret. I USA er der ansat flere medarbejdere inden for sektoren i løbet af de sidste årtier. Det viser tal fra Bureau of Labor Statistics.
Men spørgsmålet er så, om det overhovedet er relevant at inddrage USA, når nu Disruptionrådets formål er at "sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen," som det fremgår af regeringens hjemmeside.
Det mener Kigge Hvid, der ser den amerikanske banksektor som et eksempel på, hvordan ny teknologi påvirker samfundet.
"De amerikanske tal er relevante, fordi de klarlægger teknologi og automatiserings påvirkning på jobskabelse og samfundsudvikling, og de blev brugt som et eksempel på det."
Regeringen meddelte den 1. maj i år, at man havde nedsat et disruptionsråd med titlen ’Partnerskab for Danmarks fremtid’.
Formålet med det nye råd er at analysere og komme med forslag til, hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den teknologiske udvikling.
Derudover skal rådet drøfte og give idéer til, hvordan Danmark udbygger et arbejdsmarked med dynamik og uden social dumping.
USA er en anden virkelighed
Kigge Hvids eksempel med USA er altså korrekt, men det er svært at bruge til ret meget i dansk sammenhæng. Det mener Lars Krull i hvert fald, og uddyber, at der er nogle helt konkrete årsager til, at antallet af bankansatte er steget i USA.
"I firserne fik amerikanske banker lov til mere. De kastede sig derfor ud i flere forretninger og fik brug for flere medarbejdere."
Så kom finanskrisen og skabte igen store ændringer i det amerikanske bankvæsen. Bankerne skulle leve op til nye reguleringer, men resultatet blev endnu en gang flere bankansatte. Det fortæller Christian Bjørnskov, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet.
"Reguleringerne lagde nogle krav på bankerne, som alt andet lige betyder, at der kommer flere ansatte, men også at bankvæsenet bliver mindre produktivt".
Det amerikanske bankvæsen har åbenlyst ændret sig de sidste 40 år, forklarer Christian Bjørnskov og peger på, at ændringerne gør de amerikanske tal ubrugelige i en dansk kontekst.
"Der er sket nogle unikke udviklinger for USA, som ikke er sket i Danmark. Derfor kan hun ikke sammenligne USA og Danmark," siger han.
Video på Disruptionrådets Facebookside.
Hvad er effekten af ny teknologi?
På trods af eksperternes anvisninger fastholder Kigge Hvid alligevel, at de amerikanske tal er relevante i en diskussion om den teknologiske udvikling og det danske arbejdsmarked.
"Min pointe er at give et generelt eksempel på, at indførelsen af ny teknologi ikke nødvendigvis betyder færre jobs, selvom det forventes, når teknologien indføres."
Hun erkender dog, at det er svært at måle en direkte effekt mellem ny teknologi og beskæftigelse.
"Det er indlysende svært at forudsige effekten af ny teknologi, og i Disruptionrådet skal vi prøve at forberede Danmark bedst muligt på at undgå ulemperne og høste fordelene – eksempelvis i forhold til jobskabelse," skriver hun til TjekDet.
Men Kigge Hvid må finde et bedre eksempel end ændringen i antal bankansatte, hvis hun skal underbygge sin generelle pointe, forklarer Christian Bjørnskov og tilføjer, at i dag betyder digitalisering altid færre medarbejdere.
"Når man automatiserer og flytter ting på nettet, så er der brug for større IT-afdelinger, også i forbindelse med omstillingsprocessen. Men endemålet er altid, at man ender med at have færre ansatte i forhold til omfanget af ens virksomhed," siger han.
Og det samme vil ske i det amerikanske bankvæsen, lyder det fra Lars Krull.
"I USA vil de højst sandsynligt også få færre bankansatte."
Det er i øvrigt ikke første gang, at et medlem af regeringens disruptionsråd er ude med en påstand, der har brug for et faktatjek. I maj måned sammenlignede det nyudråbte medlem Hella Joof samfundet med en indianerstamme, der brænder alt ned hvert syvende år. Men det viste sig at være et stykke fra sandheden.
Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 - og i de følgende år opstillet over hele landet. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix.
Den første bankautomat i verden blev installeret 21. juni 1967 i en filial af den britiske bank Barclays i Londonbydelen Enfield. Automaten kunne kun bruges af Barclays kunder. Teknologien var dog ikke mere udviklet, end at en bankmedarbejder løbende måtte kontere døgnets kontanthævninger manuelt på kundernes konti.
Den første danske hæveautomat blev opstillet allerede i juni 1968 på Nørreport i København hos Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der senere blev en del af sparekassesamarbejdet Sammensluttede Danske Sparekasser (SDS). Her kunne kun bankens egne kunder hæve kontanter døgnet rundt ved hjælp af et bankkort, der ikke var af plastik, men lavet af pap.
Automaten på Nørreport blev dog aldrig den store succes, fordi adgangen var begrænset til en mindre kundekreds. Og banken måtte ikke bruge den nye service i sin generelle markedsføring på grund af en aftale med de øvrige banker.
Udviklingen gik herefter i stå, og først omkring 12 år senere blev hæveautomater igen et varmt emne blandt bankerne, hvor det senere Dankortsystem kom på tegnebrættet.
Danmarks første hæveautomat fik derfor aldrig indflydelse på antallet af bankansatte, men da SDS igen bragte emnet på banen i slutningen 1970erne, var det blandt andet ledelsen mål at kunne nedbringe antallet af ansatte.
Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 på Københavns Hovedbanegård. Inden året var omme var der opstillet otte hæveautomater i København og to i Vejle.
I 1985 blev det muligt at foretage elektroniske betalinger i en række butikker med Dankortet. Der var dog problemer med statisk elektricitet, hvorfor det var en fordel at handle i gummistøvler, hvis man ville undgå de små rap over nallerne.
Kilder: Nationalbanken. Henning N. Jensen, direktør i konsulentfirmet PlusCON. Thomas Boe Bramsen, markedschef, Rejsekort A/S.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet