Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Dit mobilbatteri kan sagtens tåle både klatladning og overopladning

Faktatjek 26. okt 2017  -  1 min læsetid
This describes the image

DR Viden har været en tur på gaden for at spørge, hvad tilfældige mennesker, hvordan man bedst passer på batteriet i sin smartphone.

"Jeg ved, at man skal helst oplade telefonen, når den er lige på randen til at dø. For hvis du gør det, når der er meget strøm på, gør du noget ved batteriet, som gør det svagt og ødelægger det," siger en studerende, som DR har talt med på Strøget i København.

Men selvom der faktisk var hold i det råd for 20 år siden, er der ikke længere nogen grund til at følge det.

"Det er en myte fra tidligere tider. Efter år 2000 bruger vi kun lithiumion-batterier – som overhoved ikke har det problem," fortæller Bjarne Johnsen, som er teknisk konsulent på Teknologisk Institut i Aarhus med særligt fokus på batteriers ydeevne til DR Viden.

Og en anden kendt myte om, at man ødelægger telefonens batteri ved at lade den sidde i laderen hele natten holder heller ikke. Det er netop en myte, forklarer elektronikeksperten.

"Når vi er nået op på 100 procent, så stopper telefonens elektronik selv opladningen. Så man kan lade den ligge og lade i fjorten dage, hvis man har lyst til det, det sker der ikke noget ved.

Alligevel sætter Bjarne Johnsen ikke strøm til sin mobiltelefon natten over. Der kan opstå en fejl i enten telefonen eller laderen, der kan udløse en brand.

Se flere myter om opladning af telefoner og ekspertens svar hos DR Viden.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023