Dropper studerende ud, hvis ikke de drikker alkohol?
"Drik ud eller drop ud: Studerende, der ikke drikker alkohol, dropper oftere ud". Sådan lød overskriften i en artikel i dagbladet Politiken 29. juli i år.
Politiken skrev artiklen på baggrund af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet. Men rapporten kan slet ikke bruges til at konkludere, som avisen gjorde, fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek.
"Rapporten konkluderer ikke noget om, hvorvidt meget eller lidt alkoholforbrug er en årsag til frafald," siger Kristian Bernt Karlson, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der har gennemlæst rapporten for Detektor.
I rapporten står, at nye studerende, der ikke drikker alkohol i løbet af studiestarten, har cirka fem procent sandsynlighed for at falde fra inden for de første seks måneder af studiet. Drikker den studerende meget, er sandsynligheden droppe ud også fem procent.
For begge grupper er sandsynligheden for at droppe ud af studiet dermed to procentpoint højere, end hvis den studerende drikker moderat. Hos de studerende, der drikker moderat, er sandsynligheden for at droppe studierne nemlig nede på tre procent.
Det skriver Politiken faktisk også et stykke nede i artiklen. Men det er bare heller ikke hele sandheden, opdager Detektor.
Forklaringen kan være en anden
Af rapporten fremgår det nemlig også, at sammenhængen mellem alkoholforbrug i løbet af studiestarten og de studerendes frafald ikke bør tages for bogstaveligt. For det er næppe det manglende eller overdrevne indtag af alkohol, der har betydning for, om de studerende falder fra. Det understreger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, specialkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut og en af forfatterne til rapporten, til Detektor.
"Det er oplagt, at en del af forklaringen af det her alkoholfund kan være, at det bare er en anden type personer, som ikke drikker eller drikker meget. Det kan være, at de er religiøse eller af andre personlige årsager, hvis de for eksempel er sportsudøvere eller B-mennesker, egentlig har betydning for deres frafaldssandsynlighed," siger han.
Bjarke Tarpgaard Hartkopf kalder Politikens artiklens overskrift for en stramning, selv om der måske kan være noget om alkoholens betydning, men det har forskerne bare ikke undersøgt i detaljen.
Detektor har spurgt Politiken, om avisen vitterlig mener, at avisens vinkling holder vand.
"Helt grundlæggende er jeg tilfreds med rubrikken (artiklens overskrift, red.), og der er dækning for den både i artiklen og i den rapport, vi har læst," siger Poul Aarøe Pedersen, uddannelsesredaktør på Politiken, til Detektor.
Han fremhæver, at man har talt med forskeren bag konklusionen om, at unge, der ikke drikker eller drikker meget, har større sandsynlighed for at droppe ud. Han uddyber endvidere, at forskeren har fået sine citater til avisens artikel til gennemsyn, og det betragter Politiken som en blåstempling af konklusionen.
Efter Detektors henvendelse har Politiken bragt en præcisering af artiklen.
