Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Efterlysning for betonklodsdrab er over et år gammel

Faktatjek 14. sep 2017  -  1 min læsetid
Tjekdet
Skrevet af: Thomas Hedin

"Bare find ham".

"Håber ved at dele denne her at sagen snart bliver opklaret".

"Lad os hjælpe – del!".

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra Facebookbrugere, der i disse timer deler en artikel med en efterlysning fra Fyns Politi. Men både artiklen og efterlysningen er fra oktober sidste år, og den unge mand, der er afbilledet i opslaget, er ikke mistænkt.

Skærmkopi fra Facebook. TjekDet har sløret billedet, da manden ikke længere er efterlyst.

Herover gengives opslaget fra Facebook. TjekDet har dog sløret fotoet af manden, da han ikke længere er efterlyst.

Artiklen stammer fra netmediet newsbreak.dk. I artiklen fremgår det, at politiet gerne vil have identificeret den unge mand i forbindelse med drabet på en familie, der blev ramt af en nedkastet betonklods på den fynske motorvej i august sidste år.

Newsbreak har nu fjernet billedet fra sin artikel og tilføjet en oplysning om, at artiklen er af ældre dato. Desuden oplyser mediet, at den unge mand på billedet blev identificeret, men politiet konkluderede, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?