Er alle norske burlaks giftige?
"Alle opdrætslaks er giftige"
Citat: Opslag på Facebook, der retter sig mod norske fiskefarme.
Norsk opdrætslaks er ikke en giftig fødevare. Det er rigtigt, at man kan måle både pesticider, antioxidanter og flammehæmmere i norsk fisk, men koncentrationerne af stofferne er så lave, at det ikke er giftigt at spise. Laks er tværtimod en sund fødevare, som vi mennesker skal sørge for at få som en del af en varieret kost.
Når sociale medier, sundhed og fisk fra opdræt kombineres, er der risiko for viral selvantændelse. Jævnligt sker det, at historier om giftige fisk hærger folks kummefrysere og Facebook-feeds, og denne sommersæson er ingen undtagelse. Over sommeren har et Facebook-opslag fra 2016 om fisk og forurening nemlig fået nyt liv. Selvom opslaget er knap et år gammelt har flere tusinde danskere de seneste uger delt budskabet om, at opdrætslaks angiveligt er "verdens giftigste mad".
Charlotte Bjørn Poulsen er kvinden bag opslaget. Hun er en ivrig Facebook-debattør og kaster sig over alt fra forurening, dyrevelfærd, psykiatri, Bilderberg og vikinger.
I Facebook-opslaget fremlægger Charlotte Bjørn Poulsen en lang række giftige påstande om opdrættet laks. Argumenterne henter hun fra den omstridte franske dokumentar Filet Oh! Fish, der blev sendt på DR for tre år siden og igen den 14. august i år.
Hun skriver blandt andet til sine følgere, at "laksene udvikler genetiske mutationer og sygdomme" på norske fiskefarme, og at man skal sværge til vildlaks, som er vokset op i det fri, hvis man vil undgå gift i sin mad.
For "alle opdrætslaks er giftige," som hun skriver.
TjekDet har med udgangspunkt i uafhængig norsk forskning undersøgt påstandene i opslaget. Og sammen med to eksperter har TjekDet set Charlotte Bjørn Poulsens argumentation efter i sømmene.
Rapport: Ingen grund til bekymring
Charlotte Bjørn Poulsen opremser i sit opslag en lang række stoffer, som hun mener, opdrætslaks udsættes for i de norske fiskefarme.
Det drejer sig om stofferne PCB, dioxin, aldrin, dieldrin, toxafen, glyphosat, ethoxyquin og canthaxanthin, det vil sige en blanding af pesticider, farvestoffer, antioxidanter og flammehæmmere.
TjekDet har gransket en forskningsrapport fra den norske Videnskabskomite for Mattrygghet. I 2014 - og dermed samtidig med udarbejdelsen af den franske dokumentar - udgav de en omfattende rapport om netop forurening i norsk fisk. Seks af de otte stoffer, som Charlotte Bjørn Poulsen fremhæver i sit opslag, gennemgås i undersøgelsen, men de norske forskere finder på intet tidspunkt overskridelser af de acceptable grænseværdier hverken i laks fra norske fiskefarme eller de vildtfangede af slagsen.
Et farvestof fra en spisesvamp og et pesticid fra landbruget
Så kunne man måske forestille sig, at det var de to stoffer, rapporten ikke omtaler, nemlig glyphosat og canthaxanthin, der ifølge Charlotte Bjørn Poulsen og den franske dokumentar gør fiskene giftige og mennesker syge. Men hvad de stoffer angår, bør man heller intet frygte.
"Glyphosat er typisk noget, vi ser i afgrøder. Jeg har meget svært ved at se, hvordan et pesticid som det skal ende i dambrugslaks," siger Max Hansen til TjekDet. Han er seniorrådgiver på Danmarks Tekniske Universitet ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring og i Gruppen for Kemisk Risikovurdering og GMO.
"Canthaxanthin er jeg også overrasket over, at hun fremhæver. Jeg har intet kendskab til, at man bruger canthaxanthin i mængder, der kan være skadelige for mennesker. Det er et orange farvestof, og det kan måske være blevet brugt til at farve laksekødet. Det optræder naturligt i for eksempel kantareller," siger han videre.
- Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.
- I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.
- Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.
- Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket.
Kilde: www.altomkost.dk / Fødevarestyrelsens råd og anbefalinger
Find flere tips og særlige råd til gravide og børn hér.
"Det er sundt at spise laks"
Max Hansen erklærer sig helt uenig i, at laks skulle være en usund eller giftig fødevare. Ingen af de stoffer, som fremhæves i Facebook-opslaget, findes i norsk opdrætslaks i koncentrationer, der er farlige for mennesker.
"Koncentrationerne ligger endda meget langt fra de indsatsgrænser, vi har," understreger Max Hansen over for TjekDet.
"Man skal selvfølgelig sørge for at spise en varieret kost, men isoleret set er det sundt at spise laks," slår han fast.
Også Lulu Krüger, der er miljøkemiker med ekspertise i miljøforureninger i fødevarer og ansat ved Fødevarestyrelsen, er meget skeptisk over for Charlotte Bjørn Poulsens påstande og bekymret for konsekvenserne.
"Det er et problem, hvis det bliver folks opfattelse, at hun (Charlotte Bjørn Poulsen, red.) har ret i det, hun skriver, fordi det er simpelthen bare forkert," fortæller hun til TjekDet og fortsætter:
"Det kan forvirre folk. Og det kan være et problem, hvis folk får en forkert kost."
Spis 350 gram om ugen - men varier
Forskerne bag den norske undersøgelse skriver, at holder man sig til myndighedernes anbefalinger om 350 gram fisk om ugen, så er der ingen risiko. Både hvad vildtfangede og opdrættede fisk angår.
Og det bakker både Max Hansen og Lulu Krüger op om.
"Fra Fødevarestyrelsen anbefaler vi, at man spiser en varieret kost. Og det gælder også, når man spiser fisk, hvor man bør variere, så man både får magre og fede fisk," siger Lulu Krüger og henviser til overskriften Spis mere fisk på Fødevarestyrelsens AltOmKost.dk.
Man skal dog være opmærksom på, at børn og gravide bør holde lidt igen med de store rovfisk og dåsetun. Disse fisk kan indeholde tungmetaller, som i store mængder kan være usunde for børn.
"Der, hvor vi ser problemer, er hos de store vilde rovfisk såsom tun, sværdfisk og haj, hvor der kan være højt indhold af kviksølv. Det ser vi jo ind imellem, og det er fordi, det bliver opkoncentreret gennem fødekæden," fortæller Lulu Krüger, som samtidig slår fast, at det ikke er et problem i hverken vilde eller opdrættede laks.
Der kan spores kemi i alle slags fødevarer
Ifølge forskningsrapporten og de to danske eksperter har Charlotte Bjørn Poulsen ret i, at mange af de stoffer, hun lister på Facebook, kan spores i norsk opdrætslaks gennem analyse. Det er dog ifølge eksperterne ikke kun i laks, men i stort set alle fødevarer. Og det er et resultat af moderne teknologi og ikke noget man skal være bange for.
"I alle slags fødevarer vil man kunne finde nogle stoffer, som i store mængder ikke er sundhedsmæssigt i orden. Men hvad angår de mængder, man kan finde i de her laksefisk, er der slet ingen problemer. Hverken med dioxin, PCB, lægemiddelrester og så videre," fortæller Lulu Krüger.
Det samme budskab får vi hos Max Hansen.
"Vi mennesker skal jo have en vis mængde af et stof, for at det udgør en risiko. Og der er ikke nogle af de stoffer, der optræder i laks fra Norge i koncentrationer, så de udgør en risiko for menneskers sundhed," slår han fast.
Både Max Hansen og Lulu Krüger gør overfor TjekDet opmærksomme på, at man som privatperson bør opsøge sin viden om forurening og fødevarer hos autoriserede fødevaremyndigheder som Fødevarestyrelsen eller hos forskningsmiljøer.
"På et sted som fødevareinstituttet (DTU, red.) er der ansat rigtig mange mennesker, der arbejder med de her ting hver dag, og som har gjort det gennem rigtig lang tid. Vi har en stor viden om feltet, som vi rigtig gerne vil dele," slutter Max Hansen af.
Vil ikke kommentere
Trods gentagne forsøg var det i første omgang ikke muligt at indhente en kommentar fra Charlotte Bjørn Poulsen. Men efter denne artikel blev udgivet, lykkedes det at komme i kontakt med hende telefonisk. Hun ønsker ikke at svare på TjekDets spørgsmål eller kommentere artiklen.
Hun har dog fremsendt en mail, hvor hun i stedet opfordrer TjekDet til at opsøge alternative kilder. Hun henviser igen til den allerede omtalte dokumentarfilm, og tilføjer, at det centrale spørgsmål i denne sag må være, hvilke eksperter der lyver.
OPDATERING (21. august 2017 – 18:05): Artiklen er efter udgivelse blev opdateret med en reaktion fra Charlotte Bjørn Poulsen.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet