Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er vi tæt på eller langt fra? Derfor må vi vente på coronavaccinen

19. mar 2020 -
6 min læsetid
This describes the image

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Først meddelte israelske forskere, at de havde en vaccine mod coronavirus på trapperne. Siden har også hold af hollandske, tyske, australske og amerikanske forskere annonceret, at de er langt i arbejdet med en vaccine, der kan holde covid-19 stangen.

Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen håber endda at have coronavaccinen klar inden efteråret i år.

Men alligevel lyder det fra danske myndigheder og eksperter, at der fortsat kan være lange udsigter til, at danske læger har mulighed for at vaccinere udsatte, for hvem coronavirussen kan være livsfarlig.

Flere eksperter spår, at der i hvert fald ikke kommer en vaccine til Danmark i løbet af i år, og at vi også må være tålmodige et godt stykke ind i 2021.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, kunne i DR-programmet Lægens Bord for eksempel sige, at vi må vente til efteråret 2021, før en vaccine er klar.

Men hvorfor kan man på en og samme tid få det indtryk, at vi er tæt på og langt fra en vaccine?

Artiklen fortsætter under billedet

Årsagen er i grove træk, at forskere forholdsvis hurtigt kan udvikle selve vaccinen. Men herefter venter så et arbejde med at teste den og finjustere, og det kan under normale omstændigheder tage adskillige år.

"Det betyder også, at forskere på ingen måde er langt med at have en vaccine. De har kun nået den kliniske testfase, hvor man går fra at teste i laboratorier og på dyr til at teste på mennesker," siger Nikolai Brun, der er medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen.

"I vaccineudviklingen er man ikke ret langt," siger han og uddyber:

"Det tager tid at udføre forsøgene, og derefter skal man gøre det igen på en større population, og ens data skal også afrapporteres, så man kan få godkendt sin vaccine som et nyt lægemiddel."

Hurtigere med coronavaccine

Udviklingen af medicin og vacciner er en så tidskrævende proces, at det under normale omstændigheder – på grund af både test, godkendelser og produktion – nemt kan tage ti år, fra forskere går i gang med arbejdet, til borgere får sprøjten. Udførlige test på både dyr og mennesker er nødvendige for at få styr på bivirkninger og for at være sikker på, at vaccinen er sikker.

Så lang tid vil det dog ikke tage med en vaccine mod coronavirussen, når nu hele verden er i alarmberedskab, siger Søren Riis Paludan, der er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i virus og vacciner.

Sådan bliver vacciner til

Der er en lang række faser, der skal gennemgås, før en vaccine kan komme ud til befolkningen.

Når forskere har udviklet noget, de tror kan bruges, skal de først gennemføre en række forsøg på celler i et laboratorie og senere på blod fra mennesker og på levende dyr. Det kan alene tage flere år og kaldes den prækliniske fase.

Derefter følger tre faser af test på mennesker, hvor man løbende skalerer op i antal mennesker. Typisk starter man med meget få testpersoner for at være sikker på, at der ikke er nogen alvorlige bivirkninger, inden man rykker videre til større grupper. Antallet af personer afhænger af, hvordan resultaterne ser ud.

Når alle forsøg er gennemført, og resultaterne er positive, skal man have skrevet en ansøgning til eksempelvis Lægemiddelstyrelsen for at få sit produkt godkendt som et nyt lægemiddel. Det kan tage op til et år.

Først herefter kan en produktion sættes i gang, og under normale omstændigheder kan det godt tage et par år at få produktionen af vaccinen op i den størrelse, man ønsker.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

"Hvis der er politisk vilje, vil man nok kunne skære selve produktionen ned fra et par år til fem-seks måneder. Man skal kunne nå at få testresultater, og det tager noget tid. Jeg vil tro, man kan få den del ned omkring fire måneder," siger Søren Riis Paludan og understreger, at det næppe kan gøres hurtigere end sammenlagt ni-ti måneder:

"Der er ikke nogen nem løsning."

Behandling på vej

Det kan lyde underligt, at vi i allerbedste fald er et lille år fra en vaccine, når man tirsdag kunne læse, at en gruppe amerikanske forskere netop er begyndt at teste på mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Riis Paludan er professor i biomedicin ved Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)

Til gengæld kan en behandling af virussen være tættere på, fortæller Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen.

Forskellen på en vaccine og en behandling er, at vaccinen vil kunne gives til udsatte personer som svage og ældre, så de slet ikke får covid-19. Derimod kan læger bruge behandlingen på patienter, der allerede har fået sygdommen, og i bedste fald redde patienter fra at dø.

"Der er en række studier, der undersøger, om man kan bruge eksisterende lægemidler på coronapatienter. Hvis de giver positive resultater - og de første resultater kommer allerede i næste måned - kan man håbe på en hurtig ibrugtagning," siger Nikolai Brun.

Forskere undersøger særligt stoffer, der kan bekæmpe andre typer virus som HIV, og kombinerer det med medicin mod influenza og malaria. I laboratorieforsøg har det vist sig at have god effekt på coronavirussen, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nikolai Brun er medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen. (Foto: Lægemiddelstyrelsen)

Han understreger dog, at Lægemiddelstyrelsen først anbefaler at bruge lægemidler, når de er godkendt og fordele er vejet op mod ulemperne.

"Det er selve formålet med godkendelsesprocessen for lægemidler," siger Nikolai Brun.

Han og Lægemiddelstyrelsen har lavet en liste med igangværende projekter, der arbejder på en behandling mod covid-19. På listen er de mest lovende projekter markeret med gul.

På Aarhus Universitet brygger også professor i infektionsmedicin Lars Østergaard på en mulig løsning, der kan tages hurtigt i brug.

Ideen er at tage blod fra personer, der har rystet coronavirussen af sig igen og derfor er immune, og sprøjte det i personer, der endnu ikke er ramt af virussen. Håbet er, at de dermed undgår covid-19 eller ikke får det i lige så slem grad.

Men metoden er stadig ved at blive undersøgt, understreger Lars Østergaard i DR-programmet Lægens Bord.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020