Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?
Danske svin får mindre antibiotika end de fleste.
Kilde: Facebookannonce fra Landbrug & Fødevarer, der henviser til antibiotikarapport fra EU
De tal, Landbrug & Fødevarer lægger til grund for påstanden, viser forbruget af antibiotika for landenes samlede husdyrproduktion og kan ikke bruges til at sige noget specifikt for svin. Desuden giver det ikke mening at sammenligne tallene på tværs af lande. Blandt andet fordi det varierer meget fra land til land, hvilke husdyr der produceres. Men de tre forskere påpeger samtidig, at det danske antibiotikaforbrug hos svin ligger lavt.
"Der er god grund til at se efter det danske flag, når du køber grisekød," skriver Landbrug & Fødevarer. "Danske svin får nemlig mindre antibiotika end de fleste," lyder det i en annoncevideo på Facebook, der er set mere end 70.000 gange.
I videoen ses en graf, der viser, at forbruget af antibiotika i husdyrproduktion er mindre i Danmark end i Holland, Tyskland, Polen, Italien og Spanien. Tallene, der ligger til grund for grafen, har Landbrug & Fødevarer hentet i en opgørelse over det europæiske antibiotikaforbrug, som det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har foretaget.
Artiklen fortsætter under billedet.
Grafen fra annoncevideoen viser ifølge Landbrug & Fødevarer, at danske svin får mindre antibiotika end de fleste.
Men den opgørelse kan ikke bruges til at konkludere, at danske svin får mindre antibiotika end svin i andre europæiske lande, lyder det fra en række forskere, som TjekDet har talt med. Og man bør slet ikke bruge tallene til at sammenligne svins antibiotikaforbrug, sådan som Landbrug & Fødevarer gør i videoen.
Heste, grise, køer og får
Opgørelsen fra det Europæiske Lægemiddelagentur, den såkaldte ESVAC-rapport, er fra 2018, og den viser rigtignok et forholdsvis lavt forbrug af antibiotika i den danske husdyrproduktion. Ifølge opgørelsen bruges der 40,8 milligram antibiotika per produceret kilogram husdyr i Danmark. For Holland er tallet 52,7, mens tallet for Spanien er næsten ni gange højere end det danske.
Men opgørelsen kan kun sige noget om det samlede antibiotikaforbrug til alle dyrearter i de pågældende lande, lyder det fra Jens Peter Nielsen, der er professor i sundhed hos grise ved Københavns Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet
Jens Peter Nielsen forsker i grises sundhed på Københavns Universitet.
"Tallene (fra ESVAC-rapporten, red.) viser ikke, at danske grise får mindre antibiotika end grise i andre lande, for der indgår også andre dyrearter end svin. Og der er store variationer i, hvor stor andelen af svin, kvæg og fjerkræ er i de forskellige lande. Derfor kan man ikke sige noget specifikt for svin, men kun for den samlede husdyrproduktion," siger han.
Her bakkes han op Cecilie Liv Nielsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
"Det er en opgørelse for alle husdyr. Det er både grise, køer, fjerkræ og for den sags skyld også får. Hvis man i det ene land har en større andel grise, mens det andet land har en større andel kvæg, så risikerer man at sammenligne pærer og bananer," siger hun.
Grafen viser, hvorfor det er svært at sige noget specifikt om antibiotikaforbruget til grise, da der indgår mange andre dyrearter i tallene. I Italien er det altså kun en femtedel af deres husdyrproduktion, der udgøres af grise. Dermed udgør andre dyrearter i Italien langt størstedelen af det tal, som Landbrug & Fødevarer konkluderer ud fra.
Landbrug & Fødevarer angiver da også med lille skrift under grafen, at den viser milligram antibiotika per produceret kilogram husdyr – altså ikke kun svin. Og det er ifølge Cecilie Liv Nielsen mere retvisende.
"Man kan ikke sige, at danske grise får mindre antibiotika end andre landes grise på baggrund af de her tal. Man kan sige, at danske husdyr får mindre, fordi det er det, tallene siger," fastslår hun.
Sammenligning kræver store forbehold
EMA’s opgørelse kan altså ikke bruges til at krone danske svin som de mindst medicinerede. Og det gør EMA faktisk selv opmærksom på. De fraråder at sammenligne tallene på tværs af lande, fordi det kræver en "mere detaljeret indsigt og yderligere analyse", som der står i rapporten.
TjekDet har i en mail til EMA beskrevet Landbrug & Fødevarers sammenligning og spurgt dem, om sammenligningen giver mening. De svarer, at deres tal ikke bør sammenlignes på tværs af lande og ikke bør bruges til at sige noget præcist om enkelte dyrearters antibiotikaforbrug. I hvert fald ikke uden en lang række forbehold, som Landbrug & Fødevarer undlader at nævne i facebookvideoen.
De salgsdata (for antibiotika, red.), der er samlet i ESVAC-rapporten, gør det ikke muligt at vurdere brugen af antimikrobielle stoffer for hver dyreart (for eksempel for grise eller kvæg).
Tallene er ikke sammenlignelige. Rapporten anfører, at sammenligninger mellem landene bør tage højde for forskelle i landenes husdyrproduktioner, animal demografi, tilgængelige veterinærmedicinale produkter og endnu andre forhold. PCU (population correction unit - enhed for korrigeret husdyrbestand, red.), der benyttes som nævner for de indrapporterede salgsdata, tager ikke nødvendigvis højde for alle disse aspekter i samtlige lande. Derudover tager mg/PCU (milligram antibiotika per PCU, red.) ikke højde for forskelle i daglige doser, som anvendes for forskellige antimikrobielle agenter og forskellige farmaceutiske procedurer.
Heller ikke ifølge Birgitte Borck Høg, der er specialkonsulent ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er det muligt at foretage sammenligning mellem landene, fordi der er meget store forskelle på det data, som er til rådighed i de forskellige lande.
"Man ønsker, at tallene er sammenlignelige, men i Danmark har vi meget detaljerede forbrugsdata, og det er der mange andre lande, som ikke har. Og så kan man ikke analysere det helt så detaljeret, som man kan i Danmark," siger Birgitte Borck Høg og nævner som eksempel, at mange lande ikke oplyser, hvilke typer antibiotika der bliver anvendt til de forskellige dyrearter.
Hun understreger dog, at der ikke findes mere detaljerede tal. Derfor er det en formildende omstændighed ved Landbrug & Fødevarers graf, at de sammenligner Danmark med lande, der ligeledes har store svineproduktioner.
Artiklen fortsætter under billedet
Birgitte Borck Høg er en af forfatterne til den årlige Danmap-rapport, der kortlægger det danske antibiotikaforbrug til både dyr og mennesker (Foto: Danmarks Tekniske Universitet)
Det samme siger Jens Peter Nielsen fra Københavns Universitet, da TjekDet foreholder ham Landbrug & Fødevarers graf.
"Det hjælper, hvis det er lande med stor svineproduktion, de sammenligner med," siger han.
Selvom EMA’s opgørelse altså ikke er et retvisende udtryk for, at danske grise får mindre antibiotika end grise i andre lande, er alle tre forskere enige om, at antibiotikaforbruget til danske svin ligger i den lave ende.
"Vi ved fra andre undersøgelser, at antibiotikaforbruget til danske svin ligger meget lavt i forhold til andre lande," slår Jens Peter Nielsen fast.
Nye oplysninger på bordet
Da TjekDet forelægger Landbrug & Fødevarer forskernes kritik, forklarer de, at de ikke udelukkende har draget konklusionen ud fra tallene i ESVAC-rapporten. De har derimod taget "en række metodiske greb i det eksisterende internationale materiale".
De metodiske greb har de nedfældet i et syv-siders langt dokument, som TjekDet har fået tilsendt. I dokumentet kommer Landbrug & Fødevarer blandt andet ind på sammenhængen mellem tilfælde af bakterieresistens og antibiotikaforbrug, og sammenhængen mellem svineproduktionens størrelse og det totale antibiotikaforbrug for den samlede husdyrproduktion i de enkelte lande.
Ifølge dokumentet er der en statistisk sikker sammenhæng mellem landes svineproduktion og antibiotikaforbrug, sådan at lande med stor andel svineproduktion også har et højt antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen.
Dog har netop Danmark og Holland et ret lavt antibiotikaforbrug på trods af, at svin udgør en stor del af landenes husdyrproduktion, fremgår det af dokumentet. Og derfor konkluderer Landbrug & Fødevarer altså, at "det er så langt fra den usikkerhed, der kan være forbundet med tallene blandt de udvalgte lande, at vi deraf ved, at danske grise 'får mindre end de fleste'."
TjekDet har forelagt Landbrug & Fødevarers metodedokument for de forskere, der medvirker i artiklen. De holder fast i, at man ikke kan konkludere, at "danske grise får mindre antibiotika end de fleste" på baggrund af tallene fra EMA's opgørelse - heller ikke selvom man tager højde for L&F's metodiske overvejelser.
Adspurgt om Landbrug & Fødevarers metodiske overvejelser rokker ved hendes vurdering af, om tallene kan sammenlignes på tværs af lande og bruges til at konkludere, at "danske svin får mindre antibiotika end de fleste", svarer Birgitte Borck Høg:
"Nej, det gør det ikke." Hun medgiver at emnet er yderst komplekst.
Landbrug & Fødevarer står fast
Men den kritik har Jan Dahl, der er chefkonsulent og epidemiolog ved Landbrug & Fødevarer, ikke meget til overs for.
"Jeg mener ikke, at forskerne har ret i, at der ikke findes tal, der er detaljerede nok, til at lave den her sammenligning. Lande med en stor svineproduktion har også et højt antibiotikaforbrug med Danmark som den mest markante undtagelse," siger han og uddyber:
"Vi går jo ikke ind og siger, at danske grise får mindre antibiotika end ét bestemt land. Når jeg kigger på tværs af landene med stor svineproduktion, med de data jeg har til rådighed, så er det her billedet."
Jan Dahl afviser, at de tre forskeres kritik har noget på sig.
Ligesom de forskere TjekDet har talt med, er Jan Dahl også træt af, at flertallet af de øvrige EU-lande ikke har lige så detaljerede tal på antibiotikaforbruget til de enkelte dyrearter, som vi har i Danmark.
Men bør I så ikke lade være med at drage konklusionen ud fra de her tal og lave sammenligningen?
"Jeg kan sagtens forstå indvendingen, men en gruppe af de mest prominente antibiotikaforskere i Europa har anvendt nøjagtigt de samme data fra de samme lande, og har vist, at der er en klar sammenhæng mellem resistensforekomsten hos bakterier fra svin og det totale forbrug af antibiotika til husdyr i de lande, der har en stor svineproduktion. Derfor mener jeg, at den statistiske sammenhæng jeg har fundet, afspejler virkeligheden."
Men forskerne har jo netop set jeres metodiske overvejelser, som du peger på her. Og de fastholder, at man ikke bør gøre, som I gør på baggrund af tallene fra EMA?
"Jeg synes godt, at man kan analysere statistiske sammenhænge og konkludere noget ud fra det. Desuden hæfter jeg mig ved, at der ikke er bedre forslag til metode med de data, vi har til rådighed, og at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at det danske antibiotikaforbrug til grise er lavt. I en annonce kan vi jo ikke medtage hele den videnskabelige dokumentation. Men jeg mener, at der er videnskabeligt belæg for at anvende tallene," lyder det fra Jan Dahl.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet