Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Facebook advarer de britiske vælgere mod falske nyheder

Indsigt 10. maj 2017  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto:
Skrevet af: Thomas Hedin

Annoncer i nogle af de største britiske aviser advarer vælgerne mod at hoppe på falske nyheder under valgkampen forud for parlamentsvalget i juni.

Det er Facebook, der har indrykket annoncerne, hvor det sociale medie giver vælgerne ti råd til, hvordan de kan gennemskue, om en historie har hold i virkelighedens verden. Blandt andet bør man se efter, hvor historien kommer fra – for eksempel om der er tale om en hjemmeside med satirisk indhold - tjekke om en artikel indeholder kildehenvisninger, og om der er andre medier, der skriver den samme historie.

De ti råd i annoncerne er dog ikke nye. Dem præsenterede Facebook allerede i april måned for brugerne i 14 lande.

"Folk vil gerne have præcise oplysninger på Facebook, og det vil vi også gerne. For at hjælpe folk til at opdage falske nyheder, giver vi råd til alle, der bruger Facebook, om hvordan man kan afklare, hvorvidt noget man ser, er falsk," siger Simon Milner, der er direktør for Facebook i Storbritannien, til avisen Financial Times.

    1. Forhold dig skeptisk til overskrifter. Falske nyheder har ofte opmærksomhedsvækkende overskrifter, der er skrevet med store bogstaver og udråbtstegn. Hvis en påstand i overskriften lyder utroværdigt, så er det nok det, der er tale om.

    1. Se på www-adressen. En falsk www-adresse kan være endnu en advarsel om en falsk nyhed. Mange nyhedssider bruger adresser, der ligner de etablerede mediers, men hvor der kun er udskiftet eller tilføjet et ord eller to.

    1. Tjek kilden. Vær sikker på, at historien er skrevet af en kilde, som du stoler på, og som har et godt ry. Hvis historien kommer fra en kilde, du ikke kender, så prøv at læse, hvad kilden skriver om sig selv på hjemmesiden.

    1. Se på formuleringer og layout. Mange hjemmesider, der spreder falske nyheder, har ofte stavefejl i teksterne eller et mærkeligt layout. Kig godt efter disse tegn.

    1. Tjek billeder. Falske nyheder ledsages ofte af manipulerede billeder eller videoer. Nogle gange er billedet autentisk, men brugt i en anden kontekst i artiklen. Du kan søge efter billedet andre steder på nettet og måske på den måde finde frem til, hvor det stammer fra.

    1. Se på udgivelsesdatoen. Falske nyheder kan indeholde tidslinjer, der ikke giver mening eller begivenhedsdatoer, der er blevet ændret

    1. Undersøg dokumentationen. Tjek om forfatterens kilder bekræfter oplysningerne i artiklen. Mangel på belæg for historien eller henvisninger til unavngivne eksperter kan ofte indikere, at der er tale om en falsk historie.

    1. Se, om andre har historien. Hvis andre medier ikke bringer den samme historie, kan det nogle gange indikere, at den er falsk. Hvis historien bringes af flere medier, som du stoler på, så er det sandsynligt, at den er god nok.

    1. Er nyheden en joke? Nogle gange kan det være svært at se forskel på en sand historie og satire. Tjek om kilden er kendt for at skrive sjove historier, og om dele af indholdet i en artikel ser ud til at være skrevet for sjov.

    1. Nogle historier er bevidst falske. Vær kritisk over for, hvad du læser og del kun nyheder, som du mener, er sande.


Kilde: Facebook

Det sociale medie har desuden allieret sig med faktatjekhjemmesiderne Full Fact og First Draft. Det er blandt andet Facebookbrugerne, der kan alarmere faktatjekkerne om en mulig falsk nyhed. Hvis historien viser sig at være falsk, får opslaget et mærkat, der er synligt for alle brugere i de lande, hvor værktøjet er udrullet. Facebookbrugerne får også mulighed for at læse mere om, hvorfor historien er erklæret utroværdig.

Det er stadig være muligt at dele en historie på Facebook, der bærer mærkatet falsk. Men det er ikke muligt at købe sig til yderligere eksponering af et opslag, der er dømt ude af faktatjekkerne.

Facebook anklaget for ikke at tage ansvar

Alarmknappen blev første gang aktiveret for de amerikanske brugere i december sidste år, og siden er funktionaliteten også rullet ud til brugere i en række andre lande - dog endnu ikke i Danmark.

Facebook er flere gange blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at dæmme op for spredningen af falske nyheder. Mens det sociale medies stifter, Mark Zuckerberg, i november sidste år sagde, at det var "temmelig vanvittigt" at tro, at falske nyheder på Facebook havde indflydelse på det amerikanske præsidentvalg, så indrømmede virksomheden forleden, at regeringer og netværk af ikke-statslige aktører bruger det sociale medie til at påvirke den politiske debat og vælgere på en måde, der kan have en effekt på resultatet af nationale valg. Det fremgik af en analyse, som blandt andet Facebooks øverste sikkerhedschef Alex Stamos stod bag.

Både under det amerikanske præsidentvalg i 2016 og det nu overståede franske præsidentvalg i år blev en bølge af falske nyheder på de sociale medier afsløret af faktatjekhjemmesider.

Den britiske premierminister Theresa Mays udskrev tidligere på måneden nyvalg i Storbritannien til afholdelse den 8. juni, hvor hun vil søge opbakning fra vælgerne til regeringens kurs i de aktuelle forhandlinger om landets udmeldelse af EU.

Også i Frankrig og Tyskland har Facebook indrykket helsidesannoncer imod falske nyheder i landenes større aviser.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020