Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er regeringens udlændingestramninger ”heldigvis” begyndt at virke?

Faktatjek 13. nov 2016  -  2 min læsetid
This describes the image

"Vi strammede opholdsvilkårene. Vi lavede en integrationsydelse. Vi pressede på i EU. Vi satte ind ved grænsen, og nu er politikken heldigvis begyndt at virke".

Sådan faldt ordene i en tale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt på Facebook den 29. august i år. Her henviste han til, at antallet af nye asylansøgere var begyndt at falde.

Men er det så enkelt, at der kan sættes lighedstegn mellem den siddende regerings asylpolitik og det dalende antal af flygtninge i Danmark? Eller kan andre faktorer tænkes at have indvirkning på tallene?

Statsministerens påstand om, at "regeringens asylstramninger virker. Der kommer nu færre flygtninge til Danmark"’ bakkes op af tal fra en rapport udarbejdet af Udlændinge-, Integrations - og Boligministeriet. Rapporten henviser til en opgørelse fra Rigspolitiet, hvor det fremgår, at der i 2015 kom 21.316 asylansøgere til Danmark, mens antallet for 2016 pr. 31. august 2016 var 4.969. Der er siden ikke offentliggjort en ny opgørelse, hvorfor rapporten ikke kan give et helstøbt billede af antallet af asylansøgere frem til i dag.

Lars Løkke Rasmussen har derfor ret i, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet kraftigt, men det gælder ikke alene Danmark. Også andre EU-lande har de seneste mange måneder modtaget langt færre flygtninge, der ellers havde som mål at nå frem til Central- og Nordeuropa. Et fald, der ikke alene kan henføres til nationale stramninger i flygtningepolitikken, men en effektiv indsats ved EU’s ydre grænser.

Stigningen i antallet af asylansøgere over de seneste år skyldes ikke mindst krigen i Syrien, hvor mange syrere tog flugten fra borgerkrigen i landet. En af de foretrukne flugtveje var den såkaldte Balkanrute, som blev lukket, da Makedonien og de øvrige lande i regionen lukkede deres grænser. Men konsekvensen blev, at flere flygtninge i stedet tog den risikable tur over Middelhavet i både. Her gik de i land i på især græske øer og Italiens sydlige kyster. EU’s stats- og regeringschefer blev siden enige om en aftale, der satte en prop i den rute.

Lukningen af Balkan-ruten gennem Makedonien til de nordlige europæiske lande er ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, med stor sandsynlighed en af hovedforklaringerne på faldet i antallet af asylansøgere. Denne forklaring bakkes op af FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

En anden grundlæggende forklaring på faldet i antallet af asylansøgere er den aftale, der blev indgået mellem EU og Tyrkiet i foråret 2016. Ifølge aftalen skal en stor del af flygtningene, der når frem til EU-lande, sendes tilbage til Tyrkiet. Samtidig lovede de tyrkiske myndigheder at stramme grænsebevogtningen. En aftale, der også antages at medføre et lavere antal asylansøgere i hele EU.

Alt i alt kan man altså stille berettiget spørgsmålstegn ved, om Lars Løkke Rasmussen kan tillade sig at tage hele æren for faldet i antallet af flygtninge, der har søgt asyl i Danmark i løbet af de seneste seks til ti måneder.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023