Krig i Ukraine og et utilregneligt USA har gjort Europas sikkerhed til en af tidens helt store politiske dagsordener.

Det var også omdrejningspunktet for debatten, da Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, var sat i stævne i DR's Deadline-studie den 31. marts.

Mens Morten Messerschmidt argumenterer for, at NATO-alliancen - selv hvis USA skulle melde sig ud - fortsat er Europas bedste værn mod blandt andet Rusland, så ser Martin Lidegaard hellere, at EU-landene går sammen om et fælles forsvar. Den opgave har unionen nemlig gode forudsætninger for at kunne løse, mener han.

”EU’s 27 lande har i dag tilsammen dobbelt så mange soldater, tre gange så mange tanks og markant flere kampfly, end USA har,” siger Martin Lidegaard og tilføjer, at det egentlige problem skal findes i utilstrækkeligt samarbejde og dårlig udnyttelse af mandskab og udstyr.

Men EU-landene udkonkurrerer ikke USA i antal soldater, tanks og kampfly på så overlegen vis, som Martin Lidegaard giver udtryk for. På nogle punkter er EU faktisk på niveau med eller endda overgået af USA.

Sammenligner man i stedet med hele Europa - det vil sige inklusive lande som Tyrkiet, Storbritannien og Norge - og regner Ukraine med, har Martin Lidegaard mere eller mindre ret. Men selv i det scenarie skal man ifølge eksperter tage højde for, at der kan mangle både vilje og evner til at mønstre al den kraft, Europa og Ukraine har på papiret.

Undervejs i debatten i Deadline anklagede Morten Messerschmidt Martin Lidegaard for at prioritere EU højere end Europas sikkerhed. Det afviste Lidegaard som "noget vrøvl.

Stort set lige mange soldater

TjekDet har været i kontakt med adskillige forsvars- og militæreksperter, og flere af dem peger på International Institute for Strategic Studies (IISS) som en troværdig kilde til at opgøre landes militære kapacitet. 

I deres seneste årlige rapport - The Military Balance 2025, som udkom i februar - opgør IISS USA’s totale antal soldater til godt 1,3 millioner. IISS har ikke lavet en samlet opgørelse for EU, men TjekDets beregninger på baggrund af hvert af de 27 EU-medlemslande viser, at EU samlet set råder over knap 1,4 millioner soldater.

Dermed har EU-landene tilsammen under 100.000 soldater flere end USA og langt fra dobbelt så mange, som Martin Lidegaard ellers påstår.     

Medregner man landenes reserver - det vil sige militært personel, der ikke er fast tilknyttet militæret, men står til rådighed om nødvendigt - ser billedet lidt anderledes ud. USA tegner sig for knap 800.000 reservister, mens EU-landene tilsammen råder over godt 1,2 millioner.

Samlet set har USA altså cirka 2,1 millioner soldater - aktive og reservister - mens EU har omkring 2,6 millioner. 

Når det gælder antallet af kampvogne - tanks på engelsk - har EU heller ikke tre gange så mange som USA, som Martin Lidegaard påstår. USA råder ifølge IISS over 2.640 såkaldte Main Battle Tanks (MBT), mens EU-landene tilsammen har 4.420 - altså mindre end dobbelt så mange som USA.

Martin Lidegaard har til gengæld ret i, at EU har flere kampfly end USA - i hvert fald hvis man fraregner flyene i USA’s flåde. 

Gør man det, råder USA over 1.456 kampfly, som står klar til at blive brugt i kamp. De 27 EU-lande tegner sig sammenlagt for 1.746 kampfly, som altså er næsten 300 flere end USA. 

Medregner man i stedet både USA og EU-landenes flåder, er billedet dog et helt andet. Så kan USA pludselig bryste sig af næsten dobbelt så mange kampfly, helt præcis 2.734, mens EU kun råder over 1.836 kampfly. 

Anderledes med Europa

Martin Lidegaard har tidligere i både et interview med TV 2 og i et opslag på sin Facebook-side fremsat en påstand, der er næsten identisk med det, han siger i Deadline. Den afgørende forskel er dog, at han ved de to lejligheder sammenligner USA med Europa og ikke kun EU.

Og når man laver den sammenligning, kommer Martin Lidegaards påstand tættere på at være korrekt - dog stadig uden at være helt inden for skiven.

Ifølge TjekDets beregning af tallene for alle de lande, IISS i rapporten har kategoriseret under Europa, råder regionens lande over knap 2 millioner soldater. Europa er i IISS-rapporten de 27 EU-lande samt Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Kosovo, Malta, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien, Storbritannien og Tyrkiet.

Sammenlignet med USA’s 1,3 millioner soldater er der således selv med Europa og ikke kun EU som målestok fortsat et stykke op til dobbelt så mange soldater som USA. Man kommer til gengæld noget tættere på, hvis man også tæller reservister med. 

Ifølge IISS-rapporten tegner USA sig for knap 800.000 reservister og Europa for næsten 1,8 millioner. Samlet set giver det cirka 3,75 millioner aktive og inaktive soldater for Europas vedkommende og 2,1 millioner i USA’s tilfælde. 

Europa er heller ikke langt fra at have tre gange så mange kampvogne som USA. Vi råder over lidt flere end 7.300 kampvogne mod USA’s 2.640, men her er det værd at nævne, at Tyrkiet står for næsten en tredjedel af Europas samlede antal kampvogne. 

Og det er ikke uvæsentligt, hvor kampvognene befinder sig, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Eksempelvis vil de mange tyrkiske kampvogne ikke være meget værd i et scenarie, hvor Rusland invaderer det nærliggende Baltikum.     

“Det giver ikke mening at forestille sig, at tyrkerne begynder at flytte kampvogne og soldater til Baltikum. Det kommer ikke til at ske,” siger Peter Viggo Jakobsen. 

Det samme vurderer Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han peger på geografi som en afgørende faktor, både i forhold til at kunne flytte materiel og personel tids nok og i forhold til interesse i at hjælpe.

“Forskellige landes militære styrker indsættes afhængigt af, hvor stor de opfatter truslen mod dem selv. Derfor er det langt fra sikkert, at man kan medregne Tyrkiets kampkraft i en situation, hvor Rusland går ind i Baltikum,” siger han.

Med 2.349 kampfly råder Europa også over markant flere kampfly end USA, der tegner sig for omkring 1.456 styks. Men den store forskel i antal kampfly betyder ikke, at Europa af den grund er USA overlegne i luften. Tværtimod, understreger Peter Viggo Jakobsen.

“USA er med afstand verdens stærkeste luftmagt. De er i stand til at lave meget komplekse luftoperationer, hvor man har forskellige typer af fly og droner og alt muligt andet i luften på én gang, som man skal sørge for ikke flyver ind i hinanden. Det er sindssygt svært, og det er kun USA, der kan det. Den evne besidder Europa overhovedet ikke,” siger han og tilføjer, at han ikke kan sige, hvor lang tid det vil tage Europa at komme på niveau med USA, men at det i hvert fald er flere år ude i fremtiden.

Med til historien hører også, at USA’s enorme flåde råder over næsten 1.300 kampfly udover de 1.456, der er en del af flyvevåbnet. De 38 europæiske landes flåder bidrager tilsammen kun med lidt under 100 kampfly yderligere. USA har dermed flere kampfly end Europa, hvis man medregner flåderne.

Ukraine er medregnet

TjekDet har spurgt Radikale Venstre, hvad Martin Lidegaard baserer sin påstand på, når nu tallene i IISS-rapporten viser noget helt andet, end han påstår i Deadline-studiet. 

Partiets presseafdeling forklarer for det første, at Martin Lidegaard mente Europa og ikke EU, ligesom han også siger i interviewet med TV 2 og skriver i opslaget på sin Facebook-side. I opslaget argumenterer han dog samtidig for vigtigheden af en EU-hær og “større integration af vores 27 forsvar” - altså med en hentydning til EU’s 27 medlemslande. 

Radikale Venstres presseafdeling oplyser også, at Martin Lidegaard baserer sin påstand på en kommentar i Altinget af Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. 

I kommentaren skriver Jacob Kaarsbo - netop med henvisning til IISS-rapporten - at ”Europa har 2,6 millioner professionelle soldater, mens USA har 1,3. Europa har 2,7 millioner reservister, mens USA har 1,5 millioner. Europa har 8.600 kampvogne, mens USA har 2.600. Vi har næsten 2.100 kampfly, mens USA har 1.450.” 

Han påpeger i kommentaren, at han i Europa også inkluderer Ukraine, selvom IISS i deres rapport har placeret Ukraine i verdensdelen ‘Russia and Eurasia’. Martin Lidegaard medregner ifølge Radikale Venstre også Ukraine som en del af Europa, og med den væsentlige tilføjelse har han så godt som ret i, at Europa på papiret har dobbelt så mange soldater, tre gange så mange kampvogne og markant flere kampfly end USA. 

Med hele 730.000 aktive soldater har Ukraine flere end dobbelt så mange soldater som Europas højdespringer, Tyrkiet. Dermed kommer Europa med Ukraine samlet set op på lidt over 2,7 millioner soldater, og det er dobbelt så mange soldater som USA’s godt 1,3 millioner. Ukraine har ifølge IISS-rapporten ingen reservister.

De 730.000 ukrainske soldater er dog ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff ikke sammenlignelige med USA’s 1,3 millioner eller for den sags skyld de fleste andre europæiske landes soldater. Tallet er pustet op af, at Ukraine ligger i direkte krig med Rusland og derfor i al hast har uddannet soldater.

“De har kørt en masse civilister igennem en basisuddannelse i hæren på fire måneder, og så kan de lidt, men de kan ikke meget. Nogle af dem har selvfølgelig fået en del erfaring på den hårde måde, men uddannelsesniveauet og evnen til at kunne gennemføre komplekse operationer er ikke særlig høj,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff og tilføjer:

“Så det ene er kvaliteten af soldaterne, og det andet er selvfølgelig, om man kunne forestille sig, at 730.000 ukrainske soldater skulle kæmpe andre steder end Ukraine. Det er svært at forestille sig.”

Medregnet Ukraines 1.146 kampvogne kommer Europas total op på knap 8.500, og dermed er det altså flere end tre gange så mange, som USA råder over.

Ukraine tegner sig for beskedne 66 kampfly, og dermed ændrer inddragelsen af dem i Europa ikke nævneværdigt ved, at vi har markant flere kampfly end USA’s 1.456, hvis man altså fraregner kampfly i flåder. I alt bliver det til over 2.400 kampfly i Europa og Ukraine tilsammen.

Fjollet skrivebordsmanøvre

Både Peter Viggo Jakobsen og Alexander Høgsberg Tetzlaff påpeger, at man skal være varsom med at lægge for meget vægt på den slags opgørelser, som IISS laver. Ikke fordi opgørelsen i sig selv fejler noget, men fordi det bliver en “lidt fjollet skrivebordsmanøvre” at fokusere på antal frem for evner, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

“Man kigger for meget på kvantitet frem for kvalitet i den her diskussion. Krig handler først og fremmest om at kunne samarbejde effektivt. Det handler om interoperabilitet, altså at de forskellige enheder og typer hære, flåder og luftvåben kan arbejde sammen gnidningsfrit,” siger han.

Peter Viggo Jakobsen er enig.

“Hvis du ikke kan kommunikere til en kampvogn og fortælle, hvor den skal skyde hen, så hjælper det jo ikke, at du har mange af dem. Så lige netop det dér med at kunne få det til at fungere som et system, det er svært, og det kan du jo ikke læse ud af de tal. Det skal man bare huske,” siger han.

EU's udenrigschef afviser at have sagt, kommissionen ønsker sig en EU-hær på 50.000 mand

Begge eksperter peger på, at vi i Europa er milevidt fra USA, når det kommer til den måske vigtigste disciplin i krig: logistik. Amerikanerne kan - selv på europæisk jord - flytte deres materiel og personel ekstremt effektivt, og den disciplin behersker vi i Europa slet ikke på samme niveau.

“Du kan ikke opgøre kampkraft uden også at have medregnet, at man kan få udstyret frem til kamppladsen i ordentlig stand. Den strategiske løftekapacitet til at kunne gøre det er ikke blevet prioriteret tilstrækkeligt fra europæisk side,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff og tilføjer: 

“Kampvogne, der står det forkerte sted, er ikke noget værd. De kan kun skyde knap fire kilometer, så de skal transporteres det rigtige sted hen, og de skal vedligeholdes. Det er en kæmpe logistisk manøvre, som kan afgøre krigen, før den overhovedet starter.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.