Hvem går mest op i dyrevelfærd, spørger ministeren, men stemmer selv imod forslag om bedre dyrevelfærd

Er det venstrefløjens partier eller SVM-regeringen, der går mest op i dyrevelfærd?

Det spørgsmål stiller landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) i et heftigt kommenteret opslag på Facebook. Opslaget er lavet, så svaret fremstår tydeligt i Jacob Jensens egen optik: Venstrefløjen har ikke gjort noget for dyrevelfærden i forhold til regeringen.

Opslaget ledsages af en “resultattavle” med de tiltag, den nuværende SVM-regering har gennemført for at forbedre dyrevelfærden, samt de tiltag, som partier på venstrefløjen har gennemført siden 2007.

Tavlen taler sit tydelige sprog: SVM-regeringen “vinder” med 31 tiltag mod venstrefløjens fire.

Fødevareministeren fortsætter i et andet opslag, han har givet titlen “STOP HETZEN MOD DANSK LANDBRUG”. I opslaget skriver han, at venstrefløjen har siddet på hænderne de sidste mange år, men samtidig roser han sin egen regerings handlekraft.

“I denne regering leverer vi derimod Danmarks første dyrevelfærdsaftale med 31 initiativer, der er rettet både mod grise, køer, hunde, katte, kaniner, høns osv.”.

De 31 tiltag, Jacob Jensen henviser til, indgår alle i aftalen “Sammen om dyrene”. Aftalen er dog vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2024. Otte af tiltagene er endnu ikke implementeret.

Derudover er aftalen blevet kritiseret - blandt andet af Alternativet og SF - for ikke at være ambitiøs nok. Enhedslisten valgte at stå udenfor aftalen af samme årsag.

Landbrugsministerens opslag har skabt stor debat blandt både brugere på sociale medier, fagfolk og oppositionspolitikere, der mener, at ministeren forvrænger billedet af navnlig Venstres indsats for dyrevelfærd. De to opslag har tilsammen over 2.000 kommentarer.

Kritikken går blandt andet på, at flere af initiativerne fra dyreværdsaftalen, som ministeren tager æren for, er blevet foreslået før hans ministertid eller blot handler om at opfylde allerede gældende lovgivning. Eksempelvis er et af punkterne i aftalen, at grise, der holdes på stald, skal kunne afkøles ved hjælp af en bruser, men det har været et lovkrav i 26 år. Der har også tidligere været politiske forslag om at sænke dødeligheden blandt pattegrise og reducere halekuperinger.

For at gå konkret til debatten har TjekDet undersøgt samtlige beslutnings- og lovforslag vedrørende dyrevelfærd i landbruget, som folketingets partier har fremsat under SVM-regeringen. Jacob Jensen har været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i hele regeringsperioden.

SVM-regeringens tiltag for at fremme dyrevelfærd overgår langt venstrefløjens, lyder det fra Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), i flere opslag på Facebook. Billedet her er illustrativt og er taget på en fransk grisefarm. Foto: Philippe Loapez/AFP

Venstre stemmer imod

I Jacob Jensens tid som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, der går tilbage til den 15. december 2022, er der i alt blevet stillet 25 beslutningsforslag af oppositionen under hans ministerområde.

Otte af de 25 beslutningsforslag omhandler dyrevelfærd. Fælles for de otte forslag er, at de sigter mod at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug.

Venstre og regeringen har stemt imod dem alle, viser TjekDets gennemgang.

Vi starter med at kigge på de beslutningsforslag, der har til formål at højne dyrevelfærden i svineproduktionen.

I 2023 blev det foreslået at pålægge regeringen at gennemføre fem initiativer for at forbedre dyrevelfærd for søer. De fem krav var samlet i ét beslutningsforslag. Det første var krav om, at farende og diegivende søer skal være løsgående. Det andet var krav om, at avlsarbejdet skal tilpasses, så antallet af pattegrise svarer til det antal, søerne selv kan passe. Det tredje var krav om grovfoder til alle søer. Fjerde krav omhandlede uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd, og femte krav var en indsats mod varmestress i sostalde.

Ifølge Lene Juul Pedersen, der blandt andet forsker i grises dyrevelfærd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, ville dette forslag kunne forbedre dyrevelfærden for grise væsentligt.

”De fem forslag har efter min vurdering et stort potentiale for at forbedre dyrevelfærden for søer,” siger hun.

Oksekødspriserne stiger og stiger, men hvorfor?

Men Venstre og regeringen stemte imod, blandt andet fordi forslaget ville få økonomiske konsekvenser for landbruget, og forslaget blev ikke vedtaget.

Venstre stemte ligeledes imod et forslag om at udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer for alle grise i Danmark.

I Jacob Jensens ministertid er det også blevet foreslået at lave et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end syv uger efter fødsel for at mindske antibiotikaforbruget i svineproduktionen. Det stemte Venstre og regeringen også imod.

Et forbud mod halekupering af pattegrise er også blevet foreslået. Dette forslag bortfaldt dog, da det ikke blev færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret sluttede. Men i 1. behandlingen af forslaget bemærkede Jacob Jensen, at “regeringen mener dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et totalforbud mod halekupering med dertilhørende svenske krav.”

Ifølge Lene Juul Pedersen ville også dette forslag forbedre velfærden for smågrise og slagtesvin.

“Forslaget indeholder både krav om ophør af halekupering kombineret med strammere krav til plads og beskæftigelse. Det vil bidrage til at minimere risikoen for stress, der udløser halebid,” siger Lene Juul Pedersen.

Der blev også fremsat et forslag om at sikre endnu skrappere regler end et EU-forslag om at dyr til slagtning eller opdræt, højest må transporteres i otte timer. Forslaget går længere end det og lægger op til, at regeringen derudover indfører regler i Danmark, så dyrene maksimalt må transporteres i tre timer. Også det blev nedstemt af regeringen, der ikke ønskede at indføre danske særregler.

Ovenstående fem beslutningsforslag, som alle omhandler svineproduktionen, stemte Venstre og regeringen altså imod.

Derudover er der stillet et beslutningsforslag vedrørende dyrevelfærd relateret til mink. I 2023 blev det foreslået, at forbuddet mod minkavl gøres permanent. Det skete på baggrund af, at Det Dyreetiske Råd ikke mener, at man kan opdrætte mink på en dyreetisk måde. I samme kontekst blev det foreslået, at regeringen skal udarbejde en plan for at gennemføre et permanent forbud mod og udfasning af pelsavl i Danmark.

Slutteligt har Venstre har stemt imod et forslag om at forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger. Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308, som er fremavlet til at vokse meget hurtigt. Kyllingerne kan derfor vokse fra 50 gram til 2.000 gram på cirka 33 dage, hvorefter de slagtes. Bagsiden er, at den hurtige vækst går ud over dyrevelfærden, hvor kyllingerne ofte ikke kan bære deres egen vægt og har svage knogler. Venstre og regeringen stemte imod, blandt andet med et argument om, at produktionen så ville flytte til udlandet.

Ifølge Birgitte Iversen Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, er ovenstående forslag nogle, der kunne gøre op med de mest skadelige produktionsmetoder

“Det er nogle af de største og bedst dokumenterede problemer og veldokumenterede løsninger, der peges på her. Fra søernes og pattegrisenes tårnhøje dødelighed, ekstrem avl, alt for lidt plads, lange transporter i tætpakkede lastbiler til et opgør med de to primære redskaber til at holde sammen på produktion stik imod dyrenes behov og natur, nemlig halekupering af næsten alle nyfødte grise og systematisk brug af antibiotika,” siger hun og tilføjer.

“Det er godt at se, at der med de her beslutningsforslag i det mindste er gjort et forsøg.”

TjekDet har forelagt kritikken for Jacob Jensen og bedt ham uddybe, hvorfor han og regeringen har stemt imod alle beslutningslag om forbedret dyrevelfærd.

Stort fokus i landbrugskredse, men… Spildevand har begrænset betydning for iltsvind i vores vandmiljø

I en mail svarer Jacob Jensen ikke direkte på, hvorfor han har stemt imod beslutningsforslagene, som er blevet stillet i hans ministertid. Han svarer heller ikke på, om det på den baggrund er fair at kritisere oppositionen for ikke at gøre noget for dyrevelfærden.

I stedet skriver Jacob Jensen, at han støtter intentionen bag mange af beslutningsforslagene:

“Vi har prioriteret at løfte dyrevelfærden bredt og systematisk gennem Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som desuden adresserer flere af de udfordringer, beslutningsforslagene peger på. Samtidig anerkender jeg naturligvis, at dyrevelfærdsaftalen er et resultat af gode forhandlinger, og at flere partier har bidraget konstruktivt,” skriver Jacob Jensen.

Han mener desuden, at det først er i hans ministerperiode, at det er lykkedes at samle partiernes forskellige politiske standpunkter og omsætte dem i en dyrevelfærdsaftale.

”Jeg er lodret uenig i, at dyrevelfærdsaftalen er uambitiøs. Dyrevelfærdsaftalen er den første af sin slags i Danmark og samler over 30 konkrete initiativer i en samlet og forpligtende plan, hvoraf to tredjedele allerede er implementeret,” skriver Jacob Jensen.

“Dermed ikke sagt, at vi er i mål endnu. Men vi har rykket os markant. Og faktum er, at det er sket under denne regering og ikke under de forrige, som ellers havde støtte fra flere af de kritiske røster i debatten.”

To lovforslag om dyrevelfærd

Udover de 25 beslutningsforslag fra oppositionen - hvoraf de otte altså handlede om dyrevelfærd - er der fra regeringens side fremsat otte lovforslag inden for ministerens ressortområde - syv af dem er vedtaget, et af dem er fremsat og endnu ikke færdigbehandlet.

To af forslagene kan betragtes som rettet mod dyrevelfærd, vurderer Birgitte Iversen Damm.

Det ene, der ikke er færdigbehandlet, har til formål at bidrage til at sikre dyrevelfærden ved at indføre skærpede straffe for grovere overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Dét punkt er med i dyrevelfærdsaftalen ‘Sammen om Dyrene’, men er endnu ikke implementeret.

Det andet lovforslag, som blev stemt bredt igennem, handler om at forbedre dyrevelfærden ved at fastsætte grænseværdier for dødelighed, særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Også de forslag indgår i dyrevelfærdsaftalen, som samtlige partier undtagen Enhedslisten stemte for.