Ifølge svineformand sker halekupering også af hensyn til forbrugerne. Men eksperter afviser
-
I et interview på TV 2 News siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, at landmændenes brug af halekupering lige så meget sker af hensyn til forbrugerne, som til smågrisene.
-
Hvis landmændene ikke klipper halerne af smågrisene, kan de udvikle bylder efter halebid, og de bylder risikerer forbrugerne at få i kødet i køledisken, forklarer svineproducenternes formand.
-
Men det afviser eksperter. Alle slagtegrise gennemgår nemlig kødkontrol, hvor bylder og andre skader enten fjernes eller også bliver grisen kasseret, siger de til TjekDet.
Et af de mest omdiskuterede emner i debatten om dyrevelfærd i landbruget er brugen af halekupering, hvor smågrisenes halespidser klippes af de første døgn efter faring.
I Danmark har det været forbudt for griseproducenter at rutinemæssigt halekupere deres grise siden 1994. Alligevel halekuperes 95 procent af alle danske smågrise fortsat, fordi reglerne tillader indgrebet i besætninger, hvor der kan dokumenteres problemer med halebid.
Men i regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering lyder det, at forbuddet mod halekuperinger nu reelt skal overholdes og efterleves i år 2030. Det kan betyde, at mange landmænd skal give grisene i staldene skal have mere plads, så halebid undgås.
Ifølge Jeppe Bloch Nielsen, som er formand for Danske Svineproducenter, kan et reelt forbud mod halekupering dog også få betydning for forbrugerne og det grisekød, som man møder i supermarkedet.
“Halekupering af grise er ligeså meget et forbrugerhensyn, som det er en grisehensyn”, lød det blandt andet fra Jeppe Bloch Nielsen i et interview på TV 2 News.
Ifølge Jeppe Bloch Nielsen kan man som forbruger nemlig risikere at købe kød, der indeholder bylder som følge af halebid, hvis landmændene ikke må halekupere.
“(...) så kan vi risikere, at der ligger en flæskesteg ude på eksportmarkedet eller i de danske supermarkeder, hvor der er en byld i (...)”, forklarer han.
Men bylder og andre skader, som skulle opstå på grise under produktionen, vil aldrig nå forbrugerne, fordi bylder bliver skåret væk af Kødkontrollen på slagteriet, inden kødet bliver frigivet til konsum.
Det oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Henrik Elvang Jensen, som er professor i veterinær patologi ved KU.
Vil ikke møde forbrugerne
Forbrugerne vil ikke møde bylder i kødet, selv om der kommer et forbud mod halekupering. Det fortæller Henrik Elvang Jensen, der er professor i veterinær patologi ved KU.
“I Danmark udføres individuel kødkontrol af alle slagtegrise. Det gøres netop for at forhindre, at der er patologiske processer, herunder bylder, i de produkter som kommer ud i detailkæden,” forklarer han.
Han pointerer også, at der i øvrigt kan opstå bylder i grise, uden at de har været halebidte – og at halebid heller ikke behøves at give anledning til bylder i grisene.
Samme svar lyder fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som er ansvarlig for kødkontrollen, der foretages på hver slagtet gris på danske slagterier. Kødkontrollen foretages af embedsdyrlæger og tilsynsteknikere, og alle slagtekroppe skal være godkendt, før kødet frigives.
Styrelsen understreger i en mail til TjekDet, at forbrugerne i detailhandlen ikke møder kød med bylder og skader efter halebid, medmindre der helt undtagelsesvist er sket en fejl.
Grise på slagterier i Danmark bliver kontrolleret af Kødkontrollen to gange, inden de kan godkendes til konsum.
Første gang Kødkontrollen ser grisen, er den stadig levende. Den næste kontrol foregår efter slagtning, inden kødet bliver godkendt som konsumegnet.
“Kontrollen forholder sig til, om der er en risiko for fødevaresikkerheden og/eller om der er fund, der gør, at kød ikke egner sig til menneskeføde. Slagtekroppe og kød med fund kan ikke blive godkendt. Slagtekroppe med fund kan evt. blive godkendt, hvis et fund kan isoleres og fraskæres,” lyder det i svaret fra styrelsen.
Skulle der være sket en fejl, så har forbrugerne mulighed for at klage til Fødevarestyrelsen, men det sker meget sjældent, skriver Styrelsen.
TjekDet har forelagt kritikken for Jeppe Bloch Nielsen, der fastholder, at risikoen for at møde produkter med bylder eller andre skader i køledisken vil stige, hvis flere grise fremover får halebid. Desto flere skader, desto større chance vil der også være for, at der sker menneskelige fejl, og at skaderne ikke bliver opdaget tidligere i slagtningsprocessen, siger han til TjekDet.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
