Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nyhed ruller, men… Intet tyder på, at Irans berygtede moralpoliti er blevet opløst

Faktatjek 6. dec 2022  -  3 min læsetid
Tjekdet
Den 22-årige Mahsa Amini døde i midten af september, efter hun blev anholdt af det iranske moralpoliti for ikke at bære sin hijab korrekt. Mahsa Aminis død har affødt voldsomme protester i Iran, men også flere andre steder i verden er folk gået på gaden for at protestere mod det iranske præstestyre. Her luftes utilfredsheden i den tyrkiske by Izmir. Foto: Idil Toffolo/SIPA/Ritzau Scanpix
  • Irans omstridte moralpoliti er blevet opløst, skriver flere medier i ind- og udland

  • Medierne citerer Irans chefanklager, men han har slet ikke magt over moralpolitiet

  • De myndigheder, moralpolitiet ligger under, har til gengæld ikke bekræftet opløsningen

  • Og selv hvis moralpolitiet rent faktisk er blevet nedlagt, vil Irans islamiske love og normer fortsat stå ved magt, siger eksperter

Det iranske moralpoliti, der håndhæver landets islamiske love og normer, er angiveligt blevet opløst. 

Sådan skriver både danske og udenlandske medier, efter Irans chefanklager, Mohammad Jafar Montazeri, angiveligt har bekræftet nyheden over for en lokal iransk avis.

Men chefanklageren har slet ikke beføjelser til at bestemme over moralpolitiet. Og myndighederne, som har de beføjelser, har ikke bekræftet nedlæggelsen. 

Desuden vil landets islamiske love og normer fortsat blive håndhævet, selv hvis moralpolitiet bliver nedlagt, fastslår eksperter.

Omgærdet af mystik

I midten af september døde 22-årige Mahsa Amini i de iranske myndigheders varetægt. Hun var blevet anholdt af moralpolitiet, angiveligt fordi hun ikke bar sin hijab - en traditionel muslimsk hovedbeklædning for kvinder - korrekt. 

Siden da har der været historisk store demonstrationer mod det iranske præstestyre over hele Iran og flere andre steder i verden. Og søndag kunne flere medier så berette, at den iranske chefanklager på en religiøs konference meddelte, at Irans moralpoliti nu er fortid. 

“Moralpolitiet havde intet med retsvæsenet at gøre og er blevet lukket fra det sted, hvor det blev oprettet,” sagde Mohammad Jafar Montazeri ifølge den iranske lokalavis Shargh Daily og understregede, at retsvæsenet fortsætter med at overvåge befolkningens adfærd. 

Tjekdet
Det iranske moralpoliti har eksisteret siden revolutionen i 1979, men flere medier berettede søndag, at moralpolitiet var blevet opløst, efter landets chefanklager bekræftede det over en lokal iransk avis. Men foreløbigt er der intet, det tyder på, at det er rigtigt. Billedet er fra 2007 og viser betjente fra moralpolitiet standse en bil under en aktion for at håndhæve de islamiske regler. Foto: Behrouz Mehri/AFP/Ritzau Scanpix

Men det er svært at finde hoved og hale i chefanklagerens udtalelse, siger Claus Valling Pedersen, der forsker i moderne iransk kultur og samfund ved Københavns Universitet.

“Det er omgærdet af mystik, fordi det er uklart, om han mente, at moralpolitiet bare er blevet trukket tilbage fra gaderne, eller at organisationen er blevet decideret opløst,” siger han. 

Ifølge Mehdi Mozaffari, der er professor emeritus i islamiske studier ved Aarhus Universitet, er det også lige meget, hvad chefanklager Mohammad Jafar Montazeri har ment. Han har nemlig ingen beføjelse til at bestemme, om der skal være et moralpoliti eller ej.

“I Iran svarer Indenrigsministeriet til Justitsministeriet i Danmark, og det er Indenrigsministeriet, der har autoritet over moralpolitiet. Og man har hverken hørt fra indenrigsministeren eller præsidenten,” siger han.

Tegn på kaos

Ifølge Mehdi Mozaffari kan chefanklagerens udtalelse være et billede på det kaos, der i øjeblikket udspiller sig i det politiske landskab i Iran. 

“Det kan være, det er så kaotisk, at politikerne ikke ved, hvem der skal sige hvad, og at de ikke har kontrol over de forskellige myndigheder, fordi der er mangel på en central autoritet,” siger han.  

Også Ali Alfoneh, der er seniorforsker ved tænketanken The Arab Gulf States Institute i Washington, peger på dårlig koordinering mellem forskellige dele af det iranske regeringsbureaukrati som en mulig forklaring. 

"Men der kan også være tale om konkurrence mellem disse bureaukratier om fortolkningen af et direktiv fra højere myndigheder. Eller et forsøg fra regimets side på at give en indrømmelse til demonstranterne, men samtidig gøre alt, hvad der står i deres magt, for at det ikke skal fremstå som en indrømmelse,” siger han til TjekDet.

Mehdi Mozaffari tilføjer, at meldingen også kan være et forsøg på at skabe forvirring blandt de mange protesterende og på den internationale scene. 

Men det hjælper lige lidt, vurderer Claus Valling Pedersen.

“Det er jo ikke bare moralpolitiet, der protesteres mod. Det er i bund og grund personlig frihed, ytrings- og meningsfrihed og i det hele taget et ordentligt politisk system, demonstranterne ønsker. Så jeg tror ikke, en nedlæggelse vil ændre særlig meget, selvom regimet måske vil kunne have det håb, at en nedlæggelse af moralpolitiet kan få protesterne til at gå lidt i sig selv,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Tjekdet
Til det omdiskuterede VM i Qatar har de iranske fans også markeret deres utilfredshed med det iranske præstestyre. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Stopper ikke her

Hvis chefanklagerens udtalelse står til troende, og moralpolitiet bliver opløst, er det ifølge eksperterne ikke ensbetydende med, at håndhævelsen af islamiske love og normer er fortid. 

“Reglerne er der stadigvæk, de forsvinder ikke. Så må det jo blive nogle andre, der håndhæver reglerne, hvis moralpolitiet bliver nedlagt,” siger Claus Valling Pedersen. 

Men selvom det ifølge Mehdi Mozaffari altid vil være lovpligtigt for kvinder at bære hijab, er håndhævelsen ifølge Ali Alfoneh lagt på hylden for en stund.

“Det er mit indtryk, at regimet i stedet for at nedlægge moralpolitiet eller ændre hijab-lovgivningen ikke systematisk håndhæver hijab-loven for øjeblikket.”

Opdateret 13. dec 2022