Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kan et grin og en sætning afsløre blødning eller blodprop i hjernen?

Faktatjek 24. aug 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Et gammelt kædebrev med råd til, hvordan man kan afgøre, om en person har fået en blødning i hjernen, får igen opmærksomhed på sociale medier. Vecteezy
  • Hvis du mistænker, en anden person har fået en blødning eller blodprop i hjernen, er der fire ting, du kan bede vedkommende gøre

  • Du kan (1) bede personen om at grine, (2) bede personen om at sige en hel sætning, (3) sige personen skal løfte begge arme og (4) bed personen om at række tunge

  • Sådan lyder budskabet i et kædebrev, der deles på sociale medier

  • Sundhedsråd i kædebreve skal man ofte være skeptiske overfor. Men de fire råd er faktisk gode og korrekte

"En almindelig grillaften snubler Susanne og falder. En tilbyder at ringe efter en ambulance, men hun overbeviser alle at hun har det fint og at det er de nye skos skyld". 

Sådan indledes en tekst, der de seneste dage er blevet delt igen og igen af mange facebookbrugere. Tekstens budskab er fire angiveligt gode råd til, hvordan du kan finde ud af, om en person måske har fået et slagtilfælde - altså en blødning eller en blodprop i hjernen. 

Det skorter ikke på velmenende sundhedsråd på de sociale medier. Det er dog ikke alle råd, der skal tages for gode varer, da opfordringerne nogle gange kan gøre ondt værre. TjekDet har tidligere undersøgt en sejlivet påstand om at man skal hoste for at afhjælpe et hjerteanfald. Og det var ikke et godt råd - tværtimod risikerer du at gøre hjerteanfaldet værre.

Men det forholder sig faktisk anderledes med de fire råd, der måske kan afsløre om 'Susanne' har fået en blødning eller blodprop i hjernen. Rådene ikke blot velmenende, men faktisk også korrekte.

This describes the image
Foto: Et flere år gammelt kædebrev giver fire råd til, hvordan man måske kan afsløre, om en person har fået en blødning eller blodprop i hjernen. Skærmbillede fra Facebook

Kædebrev med år på bagen

Når brugere på sociale medier deler den samme tekst, svarer det til et godt gammeldags kædebrev, der løber fra hånd til hånd.

Og sådanne kædebrevet har det ofte med pludselig at få nyt liv på sociale medier med måske mange måneders mellemrum. Det er da heller ikke første gang, at teksten om Susanne cirkulerer på nettet.

TjekDet faktatjekkede også kædebrevet for tre år siden, efter flere læsere spurgte til sandhedsværdien i budskabet.

Vi gennemgår rådene ét efter ét.

1. "Bed personen om at grine... Det kan de ikke"

Grunden til at man skal ‘teste’, om en person har fået et slagtilfælde, er, at det ofte ikke er noget, han eller hun selv lægger mærke til. Det gør nemlig typisk ikke ondt, forklarede Hanne Christensen, der er professor i neurologi med speciale i slagtilfælde, da TjekDet præsenterede hende for opslaget i 2018.

"Man skal ringe 112, hvis der er én, der har fået et slagtilfælde. Men problemet er jo, at det er svært at vide, om det er tilfældet. Det er ikke noget, personen selv kan mærke. Men hvis man har en mistanke, kan man lave de her undersøgelser af, om vedkommende for eksempel er i stand til at smile normalt," sagde hun.

Og det første råd i facebookopslaget går netop ud på, at man skal få personen til at grine eller smile. Det er nemlig ikke så nemt, hvis man har fået et slagtilfælde.

"Ved et slagtilfælde bliver man lam i den ene side af ansigtet - afhængigt af, hvor i hjernen blodproppen eller blødningen er. Derfor kan man ikke få den ene mundvig opad når man prøver at smile," sagde Hanne Christensen.

Det er altså ikke nødvendigt at fortælle vittigheder, men blot bede personen om at smile.

2) "Bed personen om at sige en hel sætning"

Råd nummer to handler om at få folk til at sige en hel sætning. Og det er også et godt råd, da lammelsen påvirker evnen til at tale, forklarede Hanne Christensen.

"Ofte vil personen, der har fået et slagtilfælde, ikke være i stand til at tale i hele sætninger, men derimod blot sige ‘ja’, ‘nej’ eller snøvle. Derfor er det en god idé tjekke, om personen kan tale normalt."

3) "Bed personen om at løfte begge arme ... Det går ikke helt som det skal"

Ved et slagtilfælde bliver den ene del af kroppen som nævnt lammet, og det er også baggrunden for et tredje råd, nemlig at bede personen løfte begge arme.

"I sagens natur vil det være umuligt at løfte armen i den side af kroppen," sagde Hanne Christensen.

4) Bed personen om at række tunge... Den vil rulle og vride sig i munden...

Det fjerde og sidste råd havde Hanne Christensen ikke hørt om, da vi for tre år siden læste det højt for hende i telefonen.

"Det ville nok være lidt sværere at styre tungen. Men jeg har ikke oplevet, at den skulle rulle og vride sig i munden," lød hendes reaktion.

Stræk, snak, smil-kampagne

Hos Dansk Råd for Genoplivning vækkede facebookopslagets råd også genklang.

"Vi arbejder på en landsdækkende kampagne om at få folk hurtigt til at undersøge for blodprop eller blødning i hjernen. Og der er tre ting, vi prøver at få folk til at huske at undersøge: Stræk - hænger den ene arm; snak - hænger ordene ikke sammen; smil - hænger den ene mundvig, så ring 112," sagde Christina Rostrup Kruuse, professor på Herlev Hospital, og som sidder i bestyrelsen for Dansk Råd for Genoplivning og hos Dansk Selskab for Apopleksi, til TjekDet.

De råd er således parallelle med de tre første råd i facebookopslaget. Og hvis personen dumper testene, skal man altså ringe 112 med det samme. Slagtilfælde - eller stroke, som er den betegnelse Dansk Råd for Genoplivning bruger - skal nemlig behandles så hurtigt som muligt.

"Til en stor del af patienterne kan vi give en behandling, som opløser blodproppen eller stopper blødningen. Og den medicin, der kan opløse blodproppen, skal gives inden for 4½ time, så derfor er det vigtigt, at man kan genkende symptomerne og komme hurtigt ind på hospitalet," forklarede Christina Rostrup Kruuse, der i samme åndedrag understregede, at jo tidligere man bliver indlagt, jo større er sandsynligheden for at overleve og undgå eller nedsætte varige mén.

Ifølge Christina Rostrup Kruuse er der også et par andre synlige tegn, man kan lægge mærke til.

"Typisk vil den ene side af ansigtet hænge, og der kan være nedsat kraft i den ene side af kroppen. Nogle gange mister man halvdelen af synsfeltet eller får dobbeltsyn. Nogle får balanceproblemer eller føleforstyrrelser i den ene side af kroppen, altså lidt som hvis benet sover," sagde hun og tilføjede, at symptomerne typisk opstår fra det ene øjeblik til det andet.

Om apopleksi

Slagtilfælde, eller apopleksi, som det også hedder, dækker over både blødning og blodprop i hjernen og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning.


Et slagtilfælde gør, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig med blodforsyning og derfor enten dør eller holder op med at virke normalt. Hvilke symptomer man får, afhænger af hvilke hjerneceller der rammes.


Mange faktorer øger både risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede, kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger.


Forhøjet blodtryk er en anden vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger også risikoen for blodprop i hjernen.


Kilde: Overlæge Ole Davidsen, Netdoktor.dk.

Opdateret 24. aug 2021