Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kommer politiet og redder dig, hvis du indtaster din PIN-kode bagfra på hæveautomaten?

Faktatjek 21. feb 2018 - 13:27 3 min læsetid

Skrevet af: Jakob Kudsk Skoffer

Et amerikansk Facebook-opslag, der er blevet delt over 1,3 millioner gange, råder folk til at taste deres PIN-kode bagfra, hvis man bliver udsat for et røveri ved en hæveautomat. Har man for eksempel PIN-koden 1234, skal man taste koden 4321. Det vil resultere i at:

1. Pengene vil sidde fast i automaten.
2. Automaten vil tage billeder af røveren.
3. Politiet vil blive tilkaldt.

Og alle hæveautomater har denne funktion, hævdes det i opslaget. Rådet har cirkuleret på internettet siden 2006, men er naturligvis det rene vrøvl - og så alligevel ikke helt.

Artiklen fortsætter under billedet

Hverken danske - eller for den sags skyld amerikanske - automater er udstyret med en sådan nød-PIN-teknologi.

"Ja, det lyder jo smart, men den funktion kan vi godt nok ikke tilbyde vores kunder," siger Lars Dam Kähler, der er forretningsansvarlig for pengeautomater i Jyske Bank.

Og Ifølge ham findes teknologien heller ikke hos pengeautomaterne i Djurslands Bank, Alm. Brand Bank, Kreditbanken, Nordfyns Bank, Nordjyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sydbank eller Østjydsk Bank.

Stine Green Paulsen, der er pressechef i Nordea, fortæller samme historie.

"Automaterne er slet ikke så fancy, at hvis man taster sin kode baglæns, så bliver der taget ekstra billeder og politiet bliver tilkaldt. Hvis man taster sin kode baglæns, så tror automaten bare, at du har tastet forkert. Der er godt nok videoovervågning på pengeautomaterne, men det er ikke sådan, at de zoomer særligt ind og tager et billede af en røver, hvis der står én bag dig," siger Stine Green Paulsen.

PIN-teknologier er blevet foreslået før

Rygtet om baglæns PIN-kode er dog alligevel ikke grebet fuldstændigt ud af den blå luft. Idéen om et baglæns PIN-kode-system blev patenteret i 1998 af en forretningsmand fra Chicago, Joseph Zingher. Hans "SafetyPIN System" ville underrette politiet om, at der var en forbrydelse i gang, når en kortholder tastede sin PIN-kode baglæns ved en hæveautomat.

Systemet inkluderede også en løsning på de såkaldte palindrom-PIN-koder. Altså PIN-koder, der giver det samme tal, uanset om du læser det forfra eller bagfra. Det er for eksempel 2002, 7337 eller 4664.

Joseph Zingher kæmpede for sagen, men kunne ikke overbevise bankverdenen om hans idés potentiale. Bankerne tog faktisk hans idé ganske seriøst, men de mente, at politiet ikke ville nå frem i tide, og derudover kunne offerets fumlen ved hæveautomaten gøre røveren mistænksom.

Endelig er der også et andet og nok så væsentligt problem med teknologien. Hvis man har en pistol for panden kan det være svært overhovedet at huske sin PIN-kode, og det bliver formodentlig endnu sværere, når man skal vende den om i hovedet og taste den bagfra. Prøv selv!

Den første bankautomat i verden blev installeret 21. juni 1967 i en filial af den britiske bank Barclays i Londonbydelen Enfield. Automaten kunne kun bruges af Barclays kunder. Teknologien var dog ikke mere udviklet, end at en bankmedarbejder løbende måtte kontere døgnets kontanthævninger manuelt på kundernes konti.

Den første danske hæveautoma t blev opstillet allerede i juni 1968 på Nørreport i København hos Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der senere blev en del af sparekassesamarbejdet Sammensluttede Danske Sparekasser (SDS). Her kunne kun bankens egne kunder hæve kontanter døgnet rundt ved hjælp af et bankkort, der ikke var af plastik, men lavet af pap.

Automaten på Nørreport blev dog aldrig den store succes, fordi adgangen var begrænset til en mindre kundekreds. Og banken måtte ikke bruge den nye service i sin generelle markedsføring på grund af en aftale med de øvrige banker.

Udviklingen gik herefter i stå, og først omkring 12 år senere blev hæveautomater igen et varmt emne blandt bankerne, hvor det senere Dankortsystem kom på tegnebrættet.

Danmarks første hæveautomat fik derfor aldrig indflydelse på antallet af bankansatte, men da SDS igen bragte emnet på banen i slutningen 1970erne, var det blandt andet ledelsen mål at kunne nedbringe antallet af ansatte.

Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 på Københavns Hovedbanegård. Inden året var omme var der opstillet otte hæveautomater i København og to i Vejle.

I 1985 blev det muligt at foretage elektroniske betalinger i en række butikker med Dankortet. Der var dog problemer med statisk elektricitet, hvorfor det var en fordel at handle i gummistøvler, hvis man ville undgå de små rap over nallerne.

Kilder: Nationalbanken. Henning N. Jensen, direktør i konsulentfirmet PlusCON. Thomas Boe Bramsen, markedschef, Rejsekort A/S.