Lilleskole, formueskat og SU: Her er mærkesagerne, der forsvandt fra regeringsgrundlaget
-
Danmark har fået en ny regering, og i sidste uge præsenterede den såkaldte firkløverregering sit politiske projekt.
-
TjekDet har gennemgået Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikales Venstres mest markante krav og mærkesager forud for valget og holdt det op mod det nye regeringsgrundlag.
I sidste uge landede regeringsgrundlaget for den nyudklækkede firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.
De 76 siders fælles politiske grundlag om alt fra sundhed og grøn omstilling til sikkerhedspolitik og rigsfællesskab kom til verden efter rekordlange forhandlinger, hvor det undervejs flere gange er blevet pointeret, at det var nødvendigt for alle parter at bøje sig for at nå til enighed.
Men hvilke markante krav eller mærkesager har hvert parti givet køb på?
TjekDet har gennemgået regeringsgrundlaget og sammenholdt det med regeringspartiernes løfter, krav og mærkesager forud for valget for at blive klogere på, hvor de har bøjet sig i teksten for at få adgang til ministerbilerne.
Socialdemokratiet
Lilleskole med klasseloft på 14 elever
Vi starter med regeringens – og Folketingets – største parti, Socialdemokratiet, der for tredje valgperiode i streg har Mette Frederiksen på statsministerposten.
Hun og partifællerne skød allerede valgkampen halvt i gang den 4. februar 2026 med et pressemøde og et udspil kaldet ‘Lilleskolen’, hvor de ifølge udspillet går “til valg på at virkeliggøre ambitionen om en tryggere skolestart”.
Det mest centrale element i den ambition var ønsket om et klasseloft på 14 elever i 0.-3. klasse i modsætning til det nuværende klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse. De mindre klasser skulle ifølge udspillet blandt andet sikre både færre konflikter, bedre undervisning og sætte tidligere ind over for ordblindhed.
“Det er en langsigtet investering, som skal forebygge, at små problemer vokser sig store,” skriver Socialdemokratiet i sit udspil.
Men i regeringsgrundlaget er der ikke nævnt et klasseloft på 14 elever – eller for den sags skyld et klasseloft overhovedet.
Den eneste formulering i regeringsgrundlaget, der berører elevantallet i landets skoleklasser, handler om at øge skolernes timebank, “så den enkelte skole får bedre muligheder for at udbrede brugen af to-voksenordninger, klasser med færre elever – særligt i indskolingen – accelererede læringsforløb, små holddannelser mv."
Grænsepakke
Udlændinge og indvandring har de seneste år været et af de helt store emner i dansk politik, og valgkampen var ingen undtagelse.
Et af de markante forslag fra Socialdemokratiet var en grænsepakke. Først gjorde Mette Frederiksen det i et facebookopslag klart, at der med krigen i Iran var risiko for flygtningestrømme til Europa i samme grad, som da borgerkrigen rasede i Syrien i 2015.
“Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt,” skrev Mette Frederiksen på Facebook den 9. marts.
Svaret på, hvordan Socialdemokratiet havde tænkt sig at løse den potentielle krise, kom dagen efter med udspillet ‘Vi vil ikke dem, der ikke vil Danmark’. Her skriver Socialdemokratiet blandt andet, at de “vil prioritere de nødvendige midler” til en grænsepakke, som kan indsætte det danske forsvar og droner, der “kan sikre en effektiv nedlukning af den danske grænse.”
Men i regeringsgrundlaget er hverken en grænsepakke eller nedlukning af den danske grænse nævnt.
Det er droner til gengæld tre gange, men det er alle tre gange i kapitlet ‘Et sikkert Danmark i et uafhængigt Europa’, der ikke handler om indvandring, men adresserer truslen fra Rusland, Kinas voksende indflydelse på verdenssamfundet og den til tider vaklende NATO-alliance.
Formueskat
Formueskat var et af valgkampens helt store temaer, særligt i begyndelsen.
Den 26. februar, da Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol annoncerede, at der skulle være folketingsvalg, proklamerede hun ved samme lejlighed, at Socialdemokratiet ville indføre en formueskat. Forslaget blev også præsenteret på partiets hjemmeside og anvist som finansiering til Lilleskolen.
Konkret ville Socialdemokratiet indføre en skat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par. Skatten var kun tænkt at gælde den del af formuen, der overskrider beløbsgrænserne.
Samme dag, som Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol præsenterede sit partis ønske om en formueskat, meldte både Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, og Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, i øvrigt ud, at de var imod.
Og noget kunne tyde på, at de to herrer fik deres vilje. I hvert fald er formueskat ikke nævnt med ét eneste ord i regeringsgrundlaget.
Firkløverregeringen vil derimod beskatte arv på mere end 10 millioner med dobbelt så meget som nu – fra 15 procent til 30 – samt indføre en ny model, hvor hovedaktionærers marginalskat skal minde om topskatteyderes.
TjekDet har spurgt Socialdemokratiet, hvordan det kan være, at de tre forslag ikke er at finde i regeringsgrundlaget, når det nu var så vigtigt for dem under valgkampen.
I en mail til TjekDet svarer Socialdemokratiets nyudnævnte politiske ordfører, Rasmus Stoklund, at der “selvfølgelig bliver indgået kompromisser på forskellige områder”, når man danner regering med tre partier.
Han mener, at man i stedet skal se på den samlede retning. Den er de nemlig rigtig godt tilfredse med i Socialdemokratiet, skriver han.
“Og så er det vigtigt at huske på, at et regeringsgrundlag ikke er en udtømmende liste over alt, regeringen kommer til at lave i hele valgperioden. Det er den overordnede politiske retning. Der vil komme konkrete udspil, lovforslag og forhandlinger løbende,” skriver Rasmus Stoklund til TjekDet.
Han forholder sig ikke konkret til formueskatten eller grænsepakken, men pointerer i forhold til forslaget om lilleskolen, som ikke blev til noget, at de i regeringsgrundlaget “styrker folkeskolen markant med bedre muligheder for to voksne i klasseværelset, færre elever i indskolingen og et særligt fagligt løft dér, hvor behovet er størst.”
SF
Formueskat
Ligesom Socialdemokratiet gik også SF til valg på at indføre en formueskat.
Det fortalte partiets formand, Pia Olsen Dyhr, i et stort interview med Information samme dag, som Mette Frederiksen udskrev valg. I interviewet kaldte Pia Olsen Dyhr det “rystende”, at der ikke er en formueskat i Danmark.
Hvor Socialdemokratiet foreslog en skat på 0,5 procent på alle formuer over 25 millioner for enlige og 50 millioner for par, så foreslog SF, at beløbsgrænsen blev sat allerede ved 10 millioner kroner pr. person.
Ifølge SF’s egne beregninger ville deres formueskat medføre et provenu på 9,3 milliarder kroner, som var tiltænkt som finansiering på deres udspil ‘Mere tid til det vigtige’, der blandt andet skulle give børnefamilier og studerende mere tid og overskud og mindre stress og jag.
Men som tidligere nævnt er formueskatten ikke nævnt i firkløverregeringens regeringsgrundlag.
Mere tid – til ekstra barsel og SU
Det samme gælder flere centrale elementer i det førnævnte udspil ‘Mere tid til det vigtige’.
SF har i løbet af valgkampen – blandt andet over for DR – pointeret, at det er en af deres vigtigste mærkesager, at studerende og børnefamilier får mere tid.
To centrale punkter ud af fem overordnede punkter i SF’s udspil er et ønske om at forlænge barslen med fire uger, “så der bliver mere tid til at være nærværende og have ro på”, og en genindførelse af det 6. SU-år, “så studerende igen kan sænke både skuldrene og tempoet og igen får mulighed for at skifte studie uden at gældsætte sig”.
I et interview i DR-podcasten Genstart den 16. marts understregede Pia Olsen Dyhr, at genindførelsen af det 6. SU-år er vigtigt for SF og de studerende. Og i TV 2-programmet Go' Aften Live satte hun længere barsel øverst i sin rangering over politiske prioriteter.
Men i regeringsgrundlaget står der intet om SU, og barsel er kun nævnt én gang. Det er i afsnittet ‘Et deltagende og demokratisk Danmark’, hvor regeringen skriver, at de vil “se på modeller for barsel mv. til arbejdstagere, der har en sammensat indkomst (kombinatører).”
Klasseloft
Et klasseloft var også en af SF’s mærkesager i valgkampen.
Den 17. marts præsenterer de udspillet ‘Nu er det folkeskolens tur’, som partiet på sin hjemmeside præsenterer således: “SF vil gøre folkeskolen til det vigtigste projekt i en kommende rød regering.”
Et af de centrale elementer i udspillet er ønsket om et klasseloft på 24 elever i hele skoletiden. Socialdemokratiets forslag om et klasseloft på 14 elever var udelukkende tiltænkt 0.-3. klasse.
Ifølge SF var klasseloftet vigtigt, blandt andet på grund af “en udvikling, hvor flere elever mistrives, og hvor omkring hver 8. undervisningstime i dag er vikardækket”.
Alligevel kom et decideret klasseloft ikke med i regeringsgrundlaget. I stedet lød formuleringen, at “den enkelte skole får bedre muligheder for at udbrede brugen af to-voksenordninger, klasser med færre elever – særligt i indskolingen – accelererede læringsforløb, små holddannelser mv."
TjekDet har spurgt SF, hvorfor de forskellige mærkesager ikke indgår i regeringsgrundlaget. De svarer ikke direkte på spørgsmålene, men SF’s nyudnævnte politiske ordfører, Sigurd Agersnap, skriver følgende i en mail:
”Vi gik til valg på at sikre rent drikkevand, bedre dyrevelfærd, et markant løft af folkeskolen og genindførsel af Store Bededag. Det leverer vi alt sammen på. Samtidig er folkeskolen og børnene blevet helt centralt for den nye regering og er det første afsnit i regeringsgrundlaget. Vi kommer til at levere et markant løft af folkeskolen og børns muligheder – fra klasser med færre elever til bedre minimumsnormeringer. Det er ikke små ting,” skriver han og fortsætter:
“Vil noget se anderledes ud, hvis SF havde 90 mandater? Klart. Men vi er først og fremmest glade for, at der nu kommer en regering, der vil gøre op med den stigende ulighed, sætte børn og unge først, og som er den grønneste nogensinde.”
Moderaterne
Store bededag
En af de første store beslutninger, den forhenværende SVM-regering tog, var at fjerne store bededag.
Siden har afskaffelsen af helligdagen været til konstant debat, men især Moderaterne har både før, under og efter valgkampen holdt fast i, at den ikke bliver genindført, hvis det står til dem.
Allerede den 11. februar 2026 sagde Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, at partiet var imod en genindførelse, og da Folketingets partiledere den 26. februar – samme dag hvor Mette Frederiksen udskrev valg – mødtes til tv-debat, var Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen én af blot fire partiledere, som undlod at række hånden op, da partilederne blev bedt om at gøre netop det, hvis de ville genindføre store bededag.
Selv en måned efter valget, da Moderaterne i den første forhandlingsrunde forhandlede med Mette Frederiksen som kongelig undersøger, fastslog Lars Løkke Rasmussen igen, at Moderaterne var imod en genindførelse af store bededag.
“Selvfølgelig vil jeg ikke have store bededag tilbage, for så havde vi ikke afskaffet den,” sagde Lars Løkke Rasmussen til DR.
Men trods Moderaternes gentagne afvisninger har den regering, de netop er blevet en del af, alligevel tænkt sig at genindføre store bededag.
I regeringsgrundlaget står der, at helligdagen genindføres fra 2030, da regeringen forudsætter, at der inden da “er tilvejebragt en yderligere beskæftigelsesstigning svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte”.
Moderaterne har tidligere påpeget, når de skulle forsvare afskaffelsen af store bededag, at det øgede arbejdsudbuddet og gjorde Danmark rigere. Det samme gør de nu i et mailsvar til TjekDet.
“Vi har hele tiden stået på mål for fjernelsen af store bededag, og vi har gentaget flere gange, at en genindførelse af store bededag eller anden helligdag i så fald skulle kunne matche det tabte arbejdsubud og økonomi,” skriver Moderaternes presseafdeling.
De pointerer også, at Lars Løkke Rasmussen i den førnævnte partilederdebat, hvor han ikke rakte hånden i vejret for at ville genindføre store bededag, understregede, at det ikke var et ultimativt krav, at store bededag ikke skulle tilbage.
TjekDet har genhørt sekvensen fra partilederdebatten den 26. februar, og Lars Løkke Rasmussen siger ikke, at det ikke var et ultimativt krav. Men han pointerer, at afskaffelsen har givet penge nødvendige i statskassen, og hvis danskerne skal have en fridag igen, så han hellere, at det blev grundlovsdag.
Mobile sundhedsklinikker
Den 11. marts, knap to uger før valget, præsenterede Moderaterne deres sundhedsudspil på et pressemøde. Udspillet indeholder flere konkrete ting, heriblandt et ønske om at oprette mobile sundhedsklinikker i landets 17 sundhedsråd.
Men der står ikke noget om mobile sundhedsklinikker eller for den sags skyld blot sundhedsklinikker eller -huse i regeringsgrundlaget.
TjekDet har spurgt Moderaterne, hvorfor de 17 mobile sundhedsklinikker ikke er en del af regeringsgrundlaget. Partiet svarer ikke direkte, men henviser til punkt 9 og 13 i regeringsgrundlagets afsnit ‘Et sundt Danmark med fri og lige adgang’.
Punkt 9 handler om et pilotprojekt, som blandt andet har til formål at gøre sundhedsvæsenet mere opsøgende og tilbyde sundhedstjek for borgere, der er i særlig risiko for sygdom, men som ikke selv får søgt hjælp.
Punkt 13 omhandler en styrkelse af akutberedskabet, “så alle borgere kan have tillid til hurtig og kvalificeret hjælp, uanset hvor i landet de bor”. I punktet står også, at “flere akutte forløb skal kunne håndteres tættere på borgeren, når det er fagligt forsvarligt, så særligt ældre og sårbare patienter undgår unødige indlæggelser”.
Radikale Venstre
Adgangskrav på 02 og bevarelse af 10. klasse og HF
Med sin bog ‘Generationskontrakten’ fra 2023 varslede Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, at unge i Danmark ville blive et kerneområde under hans ledelse. Det kom også til udtryk under valgkampen, hvor uddannelse var en central mærkesag for partiet.
På deres hjemmeside kalder de et “radikalt hovedkrav til den næste regering, at uddannelsesniveauet skal hæves”. Og i DR's Genstart den 5. marts nævner Martin Lidegaard uddannelse og folkeskolen som to af tre områder, hvor de kræver et løfte, hvis de skal se sig selv i en regering.
I Radikale Venstres valgprogram, ‘Plan B’, er der konkrete bud på, hvordan det skal ske. Og flere af de markante forslag er ikke at finde i regeringsgrundlaget.
Det gælder for det første deres ønske om at bevare 10. klasse og HF. Begge uddannelser blev afskaffet som en del af SVM-regeringens reform af ungdomsuddannelserne i 2025 – dog med undtagelse af 10. klasse på efterskoler. Den ændring ville Radikale Venstre under valgkampen rulle tilbage, men der er intet at finde om 10. klasse eller HF i regeringsteksten.
Også andetsteds i reformen fra 2025 ønskede Radikale Venstre at gå en anden vej. Det blev besluttet at hæve adgangskravet til hhx, htx og stx fra 5,0 til 6,0. Radikale Venstre ønskede i deres uddannelsesudspil under valgkampen at gå den modsatte vej og sænke det til 2,0 for samtlige uddannelser. Men der står intet i regeringsgrundlaget om at ændre på karaktergennemsnittet.
10.000 flere pladser og genindførelse af det 6. SU-år
Radikale Venstres forslag på uddannelsesområdet gælder også de videregående. Her er der ligeledes ønsker, som er gået tabt i udarbejdelsen af regeringsgrundlaget.
Igen er der tale om en reform under SVM-regeringen, som Radikale Venstre var imod og under valgkampen ville tage et opgør med. Det gælder universitetsreformen fra 2023, som blandt andet har til hensigt at skære ned på antallet af studiepladser på universiteterne. Både på bacheloruddannelser og de toårige kandidatuddannelser.
Det er stik imod radikal politik, og derfor var det en del af deres Plan B at oprette 10.000 flere pladser på de videregående uddannelser. Det mindede de vælgerne om i et facebookopslag få dage før valget.
Men Radikale Venstre fik ikke de 10.000 studiepladser med i regeringsgrundlaget. Det er dog målet for regeringen at oprette 2.000 ekstra bachelorpladser – primært inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Derudover ønskede Radikale Venstre ligesom SF at genindføre det 6. SU-år, som ellers blev afskaffet i SU-reformen fra juni 2024. Som nævnt tidligere er det ikke en del af regeringsgrundlaget at genindføre.
Forbud mod trawl
I interviewet i Genstart den 5. marts nævnte Martin Lidegaard også en fuld grøn omstilling på fem år som et absolut hovedkrav. Ifølge Radikale Venstres valgprogram ‘Plan B’ indbefatter det blandt andet et forbud mod trawl i havene omkring Danmark. Der skal i stedet omstilles til skånsomme redskaber og fritidsfiskeri.
I regeringsgrundlaget står der, at de vil udarbejde en 10-årsplan for fiskeriet og implementere fiskeriaftalen fra 2025, som blandt andet betyder, at der kommer flere trawlfrie zoner i danske farvande. Der står videre, at “med afsæt i fiskeriaftalen skal den samlede regulering af fiskerierhvervet fremme mere skånsomme og kystnære fangstformer som for eksempel bundgarnsfiskeri.”
Men et generelt forbud mod trawl står der ikke noget om.
Børneløfte på 15 mia. årligt
Det er et “absolut hovedkrav” for Radikale Venstre at løfte folkeskolen. Sådan sagde Martin Lidegaard i Genstart den 5. marts.
Mærkesagen fremgår da også af både partiets hjemmeside, deres udspil ‘Børn skal ses og høres’ og valgprogrammet ‘Plan B’, hvor de med et såkaldt ‘børneløfte’ vil afsætte 15 milliarder kroner om året, “så kvaliteten løftes radikalt for alle børn i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger”.
Af de 15 milliarder årligt skal næsten halvdelen – 7,1 milliarder – bruges på folkeskolen, fremgår det af udspillet. Det fremgår bare ikke af regeringsgrundlaget.
Der står i stedet, at regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner “varigt” til initiativerne i ‘Børnenes Danmark’, der blandt andet omfatter et projekt ved skolestart i 2027, der “har som klart mål, at der skal ske et markant fagligt løft i de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik”.
Der vil også være fokus på “en øget indsats” mod vold og kriminalitet i skoler og på ungdomsuddannelser, ligesom der er planer om at følge op på forsøgsordningen med gratis skolemad samt udarbejde en forebyggelsespakke, der kan nedbringe langvarigt skolefravær.
De 5 milliarder er heller ikke kun møntet på folkeskolen, men skal blandt andet også gå til at styrke normeringerne i daginstitutioner, øge kontanthjælpsydelsen til sårbare unge under 30 år og en mulig reform af plejefamilieområdet.
TjekDet har forelagt vores research for Radikale Venstre og bedt dem svare på, hvorfor de forskellige punkter i deres tre absolutte hovedkrav ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. De har ikke haft mulighed for at svare inden redaktionens deadline.
TjekDet faktatjekker løbende påstande fra og om dansk politik. Du kan læse alle vores artikler om emnet her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
