Politikere i strid om fakta: Brænder Europa “som aldrig før”, eller er 2026 det mildeste år nogensinde?

Sommeren er ovre, og naturbrande må siges at have været et af de varmeste emner denne sommer.

I Sydeuropa er folk blevet evakueret fra deres hjem, mens store naturområder er gået op i flammer. Samtidig har brandene også sat ild til den politiske debat herhjemme.

For hvor voldsom en brandsæson har Europa egentlig haft?

Flere debattører ser ikke nogen bemærkelsesværdig udvikling i forhold til andre år, blandt andre Dansk Folkepartis klimaordfører, Malte Larsen. Ifølge ham er 2026 det år, hvor der har været færrest skovbrande i Europa i al den tid, vi har målt.

På den modsatte fløj tegnes dog det stik modsatte billede, blandt andre af SF’s klimaordfører, Nanna Bonde. Ifølge hende brænder Europa “som aldrig før”, og i en video på Instagram siger hun, at antallet af brande og det afbrændte areal er fire gange højere end det har været de sidste 20 år.

Så hvad er op og ned i striden? Brænder det mere eller mindre i Europa?

TjekDet er dykket ned i statistikkerne og har med hjælp fra forskere forsøgt at klarlægge, hvad tallene faktisk viser om udviklingen i naturbrande i Europa.

Tyder på en forværring

De forskere, TjekDet har talt med, peger alle mod European Forest Fire Information System (EFFIS), der siden 2006 har samlet statistik på naturbrande i alle 27 EU-lande samt yderligere 12 europæiske lande.

Uanset om man kigger på antallet af brande eller det areal, der brænder, viser tallene en klar tendens: Der er kommet flere og mere omfangsrige brande i Europa i løbet af de seneste 10 år.

“Der er selvfølgelig forskel fra år til år. Det er jo ikke sådan, at hvert år overgår det forrige, men over en tiårig periode er det ikke overraskende, at man har set en stigende trend i vores del af den europæiske region,” siger Martin Drews, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han blandt andet forsker i klimaforandringer og naturbrande.

Den udlægning er professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Jørgen Bo Larsen langt hen ad vejen enig i. Men han påpeger også, at man skal være opmærksom på flere forbehold ved EFFIS’ tal.

De medtager eksempelvis ikke brande mindre end 30 hektar, og det skaber en usikkerhed, især i forhold til antallet af brande, vurderer han.

“Når kun brande over 30 hektar er registreret, så kan man jo kun sige, at antallet af brande over 30 hektar er blevet større,” siger han og fortsætter:

“Det er ikke sikkert, at mængden af brande, hvis vi ser på brande i alle størrelsesordener, er blevet meget større. Men der er ingen tvivl om, at mængden af de store, omfattende brande, som EFFIS har brugt som grænse, er blevet væsentlig større, og intensiteten er også blevet større.”

Et andet forbehold er, at Ukraine de senere år udgør en markant del af både det samlede antal brande og det samlede brændte areal i Europa. I flere år siden 2022, hvor landet blev invaderet af Rusland, tegner Ukraine sig for omkring halvdelen af alle brande og afbrændt areal i Europa, og det skal man tage højde for i sin læsning af tallene, siger Jørgen Bo Larsen.  

“Jeg mener, at man bør være varsom med at tage Ukraines tal med ind i en generel analyse af skovbrandssituationen i Europa, fordi det er en så ekstrem situation. Når der er en så voldsom stigning i mængden af brande, så har det nok noget at gøre med, at når et land løbende bombarderes med alle mulige eksplosive ting og sager, så er det også med til at starte brande,” siger han.

Martin Drews påpeger, at Ukraine er et land med store, umonitorerede skovområder, og derfor er det ikke overraskende, at de tegner sig for en pæn del af brandene målt i både antal og areal. Men han forestiller sig også, at krigen spiller en væsentlig rolle i Ukraines høje tal.

“Jeg har ikke nogen videnskabelig evidens, men det ville være naturligt at tænke, at når der er krig i et land, som tilmed rummer store arealer med brændbare skove, så øger det risikoen for skovbrande,” siger han.

Afbrændt areal fortæller ikke hele historien

Stefan Doerr, der er professor i naturbrandsvidenskab ved Swansea University i Wales, mener dog ikke, at det er særlig meningsfuldt at fokusere så meget på antal brande og brændt areal, selvom det fylder i debatten. Ifølge ham fortæller det nemlig lidt om konsekvenserne ved brandene.

I stedet mener han, at man bør se på brandenes intensitet, alvorlighedsgrad og konsekvenser – for eksempel evakueringer, ødelagte huse, emissioner og belastningen af beredskabet.

“I Storbritannien er det afbrændte areal mindre end halvt så stort som sidste år. Men når man ser på antallet af ekstreme brande denne sommer, hvor brandvæsenet reelt har været nødt til at rykke ud, antallet af ødelæggende brande, evakueringer, kulstofemissioner og ødelagte huse, så er situationen langt, langt værre end sidste år,” siger han.

Stefan Doerr peger på Østeuropa som et andet eksempel på, at brændt areal ikke betyder det store i sig selv. I Østeuropa er mange af brandene græsbrande, og deres bredere konsekvenser er tæt på ubetydelige.

“Kigger man derimod mod brandene nær Bordeaux i Frankrig, i Spanien og i det vestlige Tyskland, så har de haft langt større konsekvenser. Her er folk blevet evakueret, mennesker blev dræbt og beredskabet har været presset til det yderste. Det er forfærdeligt, men sammenlignet med Ukraine udgør de næsten ingenting, hvis man kun ser på det afbrændte areal.”

Så når Stefan Doerr graver sig dybere ned i brandene i Europa, ser han et tydeligt mønster.

“Vi ser helt klart en stigning i konsekvenserne af naturbrande på tværs af Europa. Og især ser vi en stigning i konsekvenserne i områder, som traditionelt ikke har været særligt udsatte for naturbrande, såsom Tyskland og de dele af Frankrig, der ligger uden for Middelhavsområdet,” siger han.

Ikke alene peger tallene fra European Forest Fire Information System (EFFIS) på, at både antallet af brande og arealet, de brænder, er blevet større over tid, brandene har også større konsekvenser end tidligere, påpeger professor i naturvidenskab ved Swansea University Stefan Doerr. Han peger særligt på en stigning i konsekvenser i områder, der ikke traditionelt har været plaget af naturbrande - eksempelvis omkring Bordeaux i Frankrig, hvor billedet her blev taget i slutningen af juli. Foto: Alain Jocard/AFP

Ændringer i landskabet

Da brandene i Sydeuropa var på sit højeste tidligere på sommeren, mente flere politikere og debattører at kunne se en direkte sammenhæng med menneskeskabte klimaforandringer. En af dem var miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), men ifølge forskerne er det for enkelt at forklare de voldsommere naturbrande i Europa med klimaforandringer alene.

For selvom højere temperaturer, længere og flere hedebølger og mere tørke udtørrer vegetationen og skaber flere perioder med ekstremt brandvejr, hvor en brand lettere kan udvikle sig voldsomt, så spiller ændringer i vores brug af landskabet også en stor rolle i, at brandene bliver voldsommere, siger Jørgen Bo Larsen.

Han fortæller, at store områder i Sydeuropa tidligere var i intensiv drift, hvor får og geder græssede, og lokalbefolkningen udnyttede de begrænsede træressourcer til opvarmning og madlavning. På den måde blev de brændbare materialer på arealerne løbende holdt nede.

“Men siden Anden Verdenskrig er den driftsform blevet opgivet, og arealerne er i stedet enten blevet tilplantet med skov eller overladt til naturlig tilgroning. Det har medført en voldsom ophobning af brændbart materiale og tilsvarende risiko for intense skov- og naturbrande,” siger han og fortsætter:

“Nogle steder har man lavet kæmpe skove og så oven i købet med træarter som fyrretræer, som er meget brandfølsomme. Så understøtter man jo, at brandene kan blive ekstra store og voldsomme,” siger han.

Det samme påpeger Stefan Doerr.

“Klimaforandringerne skaber bedre betingelser for ekstreme brande, mens ændringer i arealanvendelsen giver mere brændbart materiale. Hvis man for eksempel ser på brandene omkring Bordeaux i Frankrig i juli, så er der tale om en kunstigt anlagt skov. Området var tidligere et vådområde, som ikke ville være brændt på samme måde dengang,” siger han.

Også Grækenland har været ramt af naturbrande over sommeren. Her er græsk brandvæsen i starten af august i færd med slukningsarbejde i Megara, der ligger syd for Athen. På det tidspunkt havde brandene raset i flere dage. Foto: Aris Oikonomou/AFP

Afrika driver nedadgående trend

Zoomer man ud og kigger på hele kloden, er der til gengæld en nedadgående trend. Verden brænder mindre målt på afbrændt areal.

Ifølge Stefan Doerr skyldes det især udviklingen i Afrika, som står for omkring 70 procent af det afbrændte areal globalt.

“Vi har set et markant fald i afbrændingen af græsarealer i Afrika, især på den nordlige halvkugle af det afrikanske kontinent. Når der sker et fald dér, overskygger det i praksis udviklingen alle andre steder,” siger han.

Det samme siger Douglas Kelley. Han er forsker ved det britiske forskningsinstitut for økologi og hydrologi, hvor han udarbejder modeller for brande globalt. Han forklarer, at den primære årsag til, at det brænder mindre på verdensplan, skyldes ændringer i landskabet i Afrika.

"Når savanner og andre landskaber, der ofte brænder, omdannes til intensivt landbrug, infrastruktur eller byområder, brænder de typisk langt sjældnere,” siger han og tilføjer, at den slags brande faktisk er en vigtig del af økosystemet og dermed ikke nødvendigvis problematiske.

“Landskabsbrande er brande, som udgør en naturlig del af mange økosystemer, og som i nogle regioner er en vigtig del af de økologiske processer. Mange plantearter er afhængige af brand for at kunne regenerere, og både dyreliv og menneskelige samfund har gennem lange perioder tilpasset sig brande.”

Mis- og desinformation blokerer for vindmølleprojekter i Europa

Douglas Kelley forklarer videre, at naturbrande, som vi har set i Europa i år, står for en relativt lille del af det samlede globale afbrændte areal, men samtidig står de for en langt større andel af de negative sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

“Derfor kan vi godt på samme tid se et fald i det globale afbrændte areal og samtidig opleve stigende skader og risici fra naturbrande,” siger han.

Af de årsager mener Stefan Doerr også, at man bør adskille brandtyper, når man diskuterer, om det brænder mere eller mindre.

“Det er bedst at holde savannebrande og græsbrande på den ene side og skovbrande samt andre typer brande - eksempelvis brande i højere beliggende områder, på heder og i moselandskaber - på den anden. Når man gør det, bliver tendensen meget tydelig: Skovbrande er globalt set stigende.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.