Ulighed fylder i valgkampen: Lever 50.000 danske børn i fattigdom?
-
“Der er omkring 50.000 børn i Danmark, der lever i fattigdom,” sagde Franciska Rosenkilde under valgets første partilederdebat.
-
Selvom tallet lyder højt, er det korrekt. Præcist er det 48.600 børn.
-
Men hvor mange - eller få - penge om måneden, du skal have mellem hænderne, før du defineres som fattig?
Torsdagens partilederdebat gav vælgerne en smagsprøve på, hvilke emner der kommer til at fylde i valgkampen.
Foranlediget af Socialdemokratiets forslag om en formueskat er et af emnerne ulighed.
I debatten pegede Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, på den ulighed, der rammer børn.
“Der er omkring 50.000 børn i Danmark, der lever i fattigdom. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger hun.
Men kan det passe, at så mange børn i et af verdens rigeste lande vokser op i fattigdom?
Det kan det faktisk godt. I hvert fald ud fra Danmarks Statistiks definition af, hvornår børn lever i fattigdom. Ifølge Danmarks Statistik vokser børnene op i det, man kalder “relativ fattigdom”.
Så hvad vil det sige?
6.400 kroner per person
I Danmark har vi ikke en officiel fattigdomsgrænse. Der blev ellers introduceret en grænse af tidligere socialminister, Karen Hækkerup (S) under S-R-SF-regeringen på baggrund af et ekspertudvalg i 2013. Den blev dog afskaffet i 2015 af Karen Ellemann fra Venstre, da hun var socialminister.
Danmarks Statistik har dog en definition kaldet relativ fattigdom, som er inspireret af netop ekspertudvalget.
Med udgangspunkt i den definition har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i flere år udgivet en rapport, der netop kigger på, hvor mange børn i Danmark i forskellige familietyper, der vokser op i relativ fattigdom.
Den seneste udkom i december 2025 og dækker 2024. Den viser, at omkring 50.000 børn voksede op i familier under den fattigdomsgrænse, Danmarks Statistik har defineret.
Helt præcist er der ifølge rapporten og Danmarks Statistik tale om 48.600 børn.
Danmarks Statistik har defineret grænsen på følgende måde:
Du skal tjene under halvdelen af medianindkomsten. Samtidig har du ikke en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Hvis du vil læse mere om Danmarks Statistiks metoder og definition, kan du gøre det her.
Medianindkomsten er ikke den gennemsnitlige indkomst. Rangerer vi danskernes indkomster fra lavest til højest, så vil den midterste indkomst være medianindkomsten.
I 2024 var medianindkomsten 294.200 kroner. Det betyder, at du lever under den relative fattigdomsgrænse, hvis du bor alene og har en indkomst efter skat på halvdelen af 294.200 kroner - nemlig 147.100 kroner. Det svarer til 12.300 per måned efter skat. Samtidig skal din formue ikke overstige 147.100 kroner, altså halvdelen af medianindkomsten.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i deres rapport udregnet grænsen for forskellige familietyper. Grænsen ændrer sig alt efter familietype på grund af stordriftsfordele: det er billigere per person at bo og leve sammen, hvor udgifter til husleje, internet og varme deles mellem flere personer.
Derfor går grænsen ifølge rapporten for én voksen og ét barn ved 191.300 kroner årligt, altså 8.000 kroner om måneden per person. Er man to voksne og to børn, falder grænsen til 6.400 kroner per person månedligt.
Pengene skal dække alt fra husleje, forsikringer og mad til tøj og fritidsaktiviteter. Familier med en studerende hovedforsørger regnes ikke som relativt fattige, da Danmarks Statistik anser lav indkomst som følge af studie som midlertidig og selvvalgt.
At grænsen er relativ betyder, at man måler i forhold til resten af befolkningen. Det betyder også, at hvis alle danskere stiger 10 procent i løn, så vil andelen af personer, der lever under fattigdomsgrænsen, være nogenlunde den samme, på trods af at også dem med færrest penge altså ville have 10 procent mere.
Hvis andelen af fattige inden for den definition skal være mindre, er det altså indkomstfordelingen, der skal rykkes ved.
Mulige konsekvenser
Børnefattigdom kan have flere negative konsekvenser for de børn, der oplever det. Det kan være svært at sige præcist, hvor længe et barn skal været udsat for det, før det kan have negative konsekvenser.
Men ifølge Rune Lesner, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er der overordnet tre årsager til, at børnefattigdom kan have konsekvenser:
Basale mangler, social eksklusion og psykisk stress, skriver han i en artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen i 2023.
Netop psykisk stress fremhæver Signe Hald Andersen, sociolog og forskningschef ved Rockwool Fonden, også overfor TjekDet. Hun har beskæftiget sig bredt med børn, der vokser op i udsatte familier, hvor der er overlap i forhold til børnefattigdom.
Hun fortæller, at når man ikke har penge nok, så kan det føre til et presset familieliv.
“Der kan opstå ekstra stress og flere konflikter blandt forældrene, som jo påvirker barnet. Hvis der er tale om stress i længere tid, kan det sætte sig i barnet som det, man kalder toksisk stress, som kan have stor betydning for barnets udvikling,” siger hun.
Det samme skriver Rune Lesner.
“En høj grad af stress i familien kan medføre, at barnet udvikler et højere niveau af stresshormoner, hvilket kan have en negativ indflydelse på de dele af hjernen, der støtter udviklingen af kognitive kompetencer og på immunforsvaret,” står der.
Ifølge Signe Hald Andersen er det svært at sige, hvor længe fattigdomsrelateret stress skal stå på, før det påvirker barnet negativt.
“Det er et doseringsspørgsmål, så des mere des værre. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at hvis det kun er 365 dage, så er det ikke et problem,” fortæller hun.
Derudover peger Rune Lesner i artiklen på, at børn i relativt fattige familier i mindre grad har adgang til basale ting som sund og varieret kost flere gange om dagen, nødvendig medicin og ordentlige boligforhold, står der.
Knappe penge kan også gøre det svært for børnene at indgå i børnefællesskaber, fordi der eksempelvis ikke er penge til computere, som barnet kan spille med sine venner på. Manglende penge kan også betyde, at børnene ikke har mulighed for at indgå i fritidsaktiviteter som sport og lejrskoler, og at barnet kan skille sig ud på grund af det tøj, barnet har på, skriver han.
Konsekvenserne kan også række ind i voksenlivet, hvor det kan føre til kortere uddannelseslængde og lavere indkomst.
“Konkret finder jeg, at ét ekstra års fattigdom, oplevet i løbet af barndommen fra alderen 0 til 21 år, har en effekt på 2,2 procent lavere disponibel indkomst og 4,3 procent lavere erhvervsindkomst for barnet som voksen,” skriver han i artiklen med henvisning til et studie fra 2018, som han var hovedforfatter på.
TjekDet faktatjekker løbende påstande fra valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts. Du kan finde alle vores artikler om valget her. Vil du læse flere faktatjek om dansk politik? Find artikler om emnet her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
