Feministisk debattør lægger sig fladt ned: Undskylder påstand om DF og ligestilling
-
Dansk Folkeparti har ikke stemt for et eneste ligestillingsforslag i Folketinget, hævder tidligere Kvinfo-direktør Elisabeth Møller Jensen
-
Men den påstand holder simpelthen ikke, indrømmer hun nu selv
-
Der er flere både nyere og ældre eksempler på, at Dansk Folkeparti har stemt for lovforslag, der øger ligestilling mellem mænd og kvinder
Dansk Folkeparti har aldrig stemt for et ligestillingsforslag i Folketinget.
Så klar i mælet var tidligere Kvinfo-direktør Elisabeth Møller Jensen, da hun 26. september udtalte sig til Dagbladet Information i en artikel om internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo.
Her kommenterer hun borgerlige stemmers kritik af den nye #MeToo-bølge og sexismedebat. Ifølge Elisabeth Møller Jensen forsøger de “at lægge debatten ned”.
Det gælder blandt andre Dansk Folkeparti og partiets tidligere formand, Pia Kjærsgaard, der altså ifølge den tidligere Kvinfo-direktør aldrig har stemt for et lovforslag om ligestilling.
Men Elisabeth Møller Jensen indrømmer nu, at det angreb på Dansk Folkeparti ikke er berettiget.
TjekDet har nemlig præsenteret Elisabeth Møller Jensen for flere lovforslag, Dansk Folkeparti har stemt for, som umiddelbart ser ud til at styrke ligestilling blandt mænd og kvinder.
Og det får den tidligere Kvinfo-direktør til blankt at erkende sin fejl.
“Man skal aldrig sige aldrig. Jeg burde have sagt, at Dansk Folkeparti stort set ikke har stemt for ny ligestillingslovgivning. Så jeg lægger mig fladt ned. Undskyld til Dansk Folkeparti. Der er ingen grund til at gøre partiet værre, end det er,” skriver hun i en mail til TjekDet.
Psykologhjælp til voldsramte kvinder
TjekDet har spurgt Dansk Folkeparti, om det virkelig kan være rigtigt, at de aldrig har stemt for et forslag, der øger ligestilling.
Nej, siger partiet og fremhæver tre lovforslag.
Et af forslagene går ud på at få indført 10 timers gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder på krisecentre. Det blev vedtaget i juni i år, efter Dansk Folkeparti stemte for sammen med Venstre og partierne i rød blok.
Dansk Folkeparti havde ellers sammen med Venstre ønsket en ændring til forslaget, så det også omfattede mænd. I partiets optik ville det være reel ligestilling.
Ændringsforslaget blev dog afvist af det øvrige flertal, så det kun skulle gælde kvinder. Men Dansk Folkeparti stemte nu for alligevel.
Et andet lovforslag, som Dansk Folkeparti har stemt for, medfører, at kommuner og regioner har pligt til at indberette fordelingen af køn blandt alle ansatte. Og det skulle være en gevinst for ligestillingen.
Men forslaget betyder samtidig, at indberetningspligten og de øvrige aspekter af kommuner og regioners ligestillingsredegørelser blot skal finde sted hvert tredje år i stedet for hvert andet.
Derfor var Dansk Kvindesamfund imod forslaget. Det samme var Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre.
Forslaget blev dog vedtaget i april 2019 med stemmer fra Dansk Folkeparti, resten af blå blok og Socialdemokraterne.
Det tredje forslag taler direkte ind i den nuværende #MeToo-debat. Her vedtog et enigt Folketing en forhøjelse af godtgørelsen for medarbejdere, der er blevet udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. Forslaget blev vedtaget i december 2018.
Gammel påstand
Det er ikke første gang, Elisabeth Møller Jensen påstår, at Dansk Folkeparti aldrig har stemt for et ligestillingsforslag i Folketinget.
I 2007 skrev hun på Kvinfos hjemmeside, at “traditionelt har Dansk Folkeparti altid stemt mod ligestillingslovgivning i Folketinget”. Og i 2011 skrev hun samme sted, at “DF har aldrig stemt for en ligestillingslov”.
Men to år før var Dansk Folkeparti med til at sikre ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til den danske trone. Det vil sige, at det ikke længere skal være regentens ældste søn, men ældste barn uanset køn, der skal overtage tronen.
Og i april 2008 vedtog et enigt Folketing at skærpe straffen for indgåelse af tvangsægteskaber, efter der havde været flere sager om æresrelaterede drab på muslimske kvinder.
Elisabeth Møller Jensen har i en mail til TjekDet skrevet, at hendes udsagn er baseret på samtaler med eksperter. Den tidligere Kvinfo-direktør vil dog hverken ud med, hvilke eksperter der er tale om, eller hvornår hun rådførte sig med dem.
