V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld

Den 15. august skrev Venstre på partiets Facebookprofil, at der under Socialdemokratiets sidste regeringsperiode forsvandt 530 betjente. Men det tal er forkert. I virkeligheden drejer det sig om 289 betjente. Resten forsvandt formodentlig under den Venstre-ledede regering i 2011.

Det viser en gennemgang af Rigspolitiets personaleopgørelse, som TjekDet har foretaget. Opgørelsen indeholder politiets officielle statistik over antallet af politibetjente måned for måned. Socialdemokratiet havde under skiftende regeringer som bekendt regeringsmagten fra oktober 2011 til juni 2015, og i den periode viser statistikken, at antallet af betjente faldt med 289.

Det bekræfter Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, der har gennemgået TjekDets opgørelse.

"Hvis man går tilbage i den officielle statistik og ser på det faktiske antal ansatte, så er det ikke så stort som de 530, der fremgår (af Facebook-opslaget, red.)," siger Per Nikolaj Bukh.

Men det er ikke det eneste, der er galt med Venstres opslag. En del af betjentene forsvandt nemlig allerede inden Helle Thorning-Schmidt indtog Statsministeriet. I perioden januar 2011 til oktober 2011 - altså mens Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister - forsvandt der 233 betjente.

De 530 forsvundne betjente

De 530 betjente har Venstre fundet i en DR-artikel fra den 28. november 2014, som der også henvises til i opslaget. Tallet inkluderer betjente i Danmark, Grønland, Færøerne samt elever på Politiskolen. Men DR skriver ikke, at tallet skulle stamme specifikt fra Socialdemokratiets regeringstid.

Politiforbundets fagblad, Dansk Politi, udgav en artikel om det samme tal dagen før DR. Her fremgår det, at tallet er beregnet for perioden januar 2011 til november 2014 - altså flere måneder før Mette Frederiksen bliver udnævnt til beskæftigelsesminister den 3. oktober 2011. Det betyder altså, at Venstre i deres opslag medregner de betjente, der forlod politistyrken i deres egen regeringstid. Samtidig medregner partiet heller ikke de betjente, som forlod politistyrken frem til 18. juni 2015, hvor Venstre overtog magten.

Tallene bag beregningen af de 530 betjente stemmer ikke overens med Rigspolitiets officielle statistik, og TjekDet har derfor ikke været i stand til at opklare, hvor forskellen stammer fra.

Politiet tilpasser selv politistyrken

Men hvorfor har både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende skåret ned på politistyrken? Svaret er, at det har de i princippet ikke. Det er i udgangspunktet politiet selv, der regulerer antallet af betjente. Det fremgår af et svar, som daværende justitsminister Søren Pind (V) skrev til Folketingets Retsudvalg i oktober 2015.

"Det ligger således inden for rammerne af flerårsaftalen, at politiet løbende kan vurdere og tilpasse politistyrken, herunder optaget af nye politistuderende ud fra udviklingen i kriminalitetsbilledet og andre forhold som forventet afgang fra politiet og gennemførelsen af det omfattende effektiviseringsprogram, som også er en del af flerårsaftalen."

Men hvorfor valgte politiet i sin tid at nedbringe politistyrken? Forklaringen er, at politiet havde brug for at ansætte andre kompetencer for at frigøre betjente, forklarer Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, i en mail til TjekDet.

"Eksempelvis It-specialister til opklaring af cyberkriminalitet. Samtidig er der sket opgaveglidning, således at f.eks. arbejdet med fartkontrol i ATK-vognene i dag varetages af civile ansatte, hvilket frigør politiuddannede til andre opgaver. Endelig er der også ansat flere civile til at løse opgaver inden for administrative opgaver, som f.eks. HR, indkøb, driftsstyring, IT-udvikling m.v., som har en specialistbaggrund på disse områder."

Et fælles politisk ansvar

I sit svar til Folketingets Retsudvalg henviser Søren Pind til flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015. Aftalen blev indgået mellem SRSF-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i november 2011. Netop derfor mener Per Nikolaj Bukh, at faldet i antallet af betjente er et fælles politisk ansvar:

"Da der jo er brede forlig omkring politiet og de ressourcer, de skal have tildelt til de opgaver, der skal løses, så må man reelt sige, at det er et fælles politisk ansvar for, hvordan man har prioriteret i politiet. Det har jo været flerårige forlig, som man har været sammen om," siger han.

Både Socialdemokratiet og Venstre har altså været med i samtlige politiforlig i nyere tid. Det gælder såvel forlig fra før, under og efter Helle Thorning-Schmidt sad i regering.

Terror og grænsekontrol kræver flere betjente

Selv om antallet af betjente altså også er faldet under både den Venstre-ledede regering i 2011 og efter partiet tilbageerobrede magten i 2015, er der - som Venstre ganske rigtigt skrev i opslaget - kommet væsentlig flere nye politistuderende siden valget i 2015. Politistyrken forventes derfor at stige til 10.800 betjente inden året er omme.

"Det er blandt andet en følge af de nye opgaver, som er kommet inden for de seneste år, med bl.a. grænseindsats og terrorbevogtning", oplyser Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, til TjekDet.

De nye opgaver betyder, at Politiskolen har øget sit optag kraftigt. Fra 2012 til 2014 optog skolen hvert år 192 studerende, men har siden tredoblet optaget til 600 studerende i 2016. Rigspolitiet forventer et optag på ca. 700 studerende i år.

Den væsentlige forøgelse i optaget blev muligt med flerårsaftalen for politiets økonomi for perioden 2016-2019. Her vedtog den daværende Venstre-regering - med støtte fra Socialdemokratiet og blå blok - at øge politiets bevillinger med 480 mio kr. årligt mellem 2016 og 2019. En del af de ekstra ressourcer skal ifølge aftaleteksten anvendes til at øge optaget på Politiskolen.

Venstre erkender fejlen, men fastholder kritikken

TjekDet har spurgt Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, om han mener, der er en fejl i opslaget.

"Ja. Vi har jo brugt tallet fra starten af året i stedet for at bruge tallet fra oktober. Og det er en fejl. Det tilstår jeg gerne".

Han understreger, at Venstres opslag var en reaktion på, at Socialdemokratiet på det seneste har kritiseret regeringen for, at der er for få betjente.

"Jeg synes, at det er lidt letkøbt, når Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen stiller sig op og siger: ‘Jamen regeringen gør ikke noget, og det er regeringens skyld, at der er forsvundne betjente, og det hele er frygteligt’. Der synes jeg lidt, at man skubber ansvaret væk. Og når man så fra Socialdemokraternes side siger, at ‘vi vil have flere betjente’, så må jeg sige: Ja. Det vil vi også, og det gør vi noget ved. Men vi har jo et fælles ansvar for, at vi er i den situation, som vi er i. Det synes jeg, at man i meget stor grad skubber fra sig. "

Socialdemokratiet var også med i det seneste forlig, hvor man øger politiets bevillinger og hæver optaget på Politiskolen. Har de så ikke taget en form for ansvar?

"Jo selvfølgeligt har de det. Men - undskyld - jeg ved ikke, om du ikke har læst aviser, men når Socialdemokraterne står og siger, at ‘det her er regeringens skyld, og regeringen gør ikke noget, vi vil have flere betjente og regeringen sidder på hænderne’, så er det simpelthen forkert. Jeg synes, der er noget hykleri i, at man påpeger et problem, man selv har været med til at skabe. Det er sådan set det, der er pointen i det her. Det synes jeg ikke er ordentligt. Jeg synes ikke, at det er en ordentlig måde at føre politik på."

Venstre har nu fjernet opslaget fra partiets Facebook-side.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet