Viralt opslag gør elbiler værre end dieselbiler med usikre tal om batteriers klimaaftryk
-
Vælg dieselbilen frem for elbilen, hvis du vil køre grønt, lyder opfordringen i viralt opslag
-
Der skal nemlig bearbejdes 200 ton jord for at udvinde de metaller, et batteri til en elbil består af
-
Og det kræver rigtigt nok mange ressourcer at producere et batteri, men ifølge forskere er det svært at sige præcist hvor mange
-
Desuden slår de igen fast, at hvis du vil køre grønt, skal du vælge elbilen
-
Tallene i opslaget stammer tilsyneladende fra den klimaskeptiske, amerikanske tænketank Manhattan Institute
Hvis du vil køre grønt, skal du vælge elbilen fra og dieselbilen til.
Sådan lyder konklusionen i hvert fald i et opslag, der har floreret på Facebook i forskellige versioner og på forskellige sprog i snart et år.
Et batteri til en elbil vejer nemlig 500 kilo og kræver, at der bearbejdes 200 ton jord for at udvinde de grundstoffer, batteriet består af. Og den proces forurener mere, end hvad en benzin- eller dieselbil gør på 20 år, står der i opslaget.
Men det er svært at fastslå præcis, hvor mange ressourcer fremstillingen af et elbilbatteri kræver. I regnestykket er man nemlig nødt til at gøre sig nogle antagelser, der har indflydelse på det endelige resultat, siger forskere.
De slår samtidig fast, at elbiler er bedre for klimaet end fossildrevne biler.
Meget svært regnestykke
I opslaget hævdes det, at der for at lave et elbilbatteri skal forarbejdes 10 ton salt til lithium, 15 ton malm til kobolt, 2 ton malm til nikkel og 12 ton til kobbermalm. I alt løber det op i 200 ton bearbejdet jord til et batteri på 500 kilo til en elbil.
Dorthe Ravnsbæk, der er professor i kemi og forsker i batterier og energilagring ved Aarhus Universitet, har undersøgt for TjekDet, hvad det kræver af ressourcer at fremstille et elbilbatteri på 500 kilo med den mest gængse kemiske sammensætning. Hun fortæller, at tallene i opslaget er “nogenlunde rimelige”, men at de virker til at være “lidt i overkanten”.
Hun understreger, at nærmest uanset, hvad man fremstiller, får man et stort tal ud, hvis man kigger på mængden af bearbejdet jord.
“Alt, vi benytter os af, har jo en ressourcemæssig omkostning. Men når man for eksempel udvinder lithium, udvinder man samtidig nogle andre grundstoffer, så man trækker alt ud, der har værdi, fra den mine, man har til rådighed,” siger hun.
Også Poul Norby kalder tallene i opslaget for overdrevne. Han er professor ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU og desuden formand for Dansk Batteriselskab (DBS), som har til formål at udbrede viden om batterier i danske virksomheder. Han peger eksempelvis på, at nikkel og kobolt udvindes sammen, og det gør, at man kun skal flytte jorden til minedrift en gang og ikke to, som det ellers fremgår af opslaget.
Begge forskere påpeger også, at mange af grundstofferne, der nævnes i opslaget, bliver genanvendt til nye batterier. Det gælder især kobolt og nikkel, som er dyre grundstoffer med stor efterspørgsel.
Men der tages ikke højde for genanvendelse i opslaget, og derfor bliver tallet pustet op, siger Poul Norby.
“Når der er mange udtjente batterier på markedet, kommer de jo tilbage i systemet, og så forsvinder noget af malmudvindingen. Der er stadig energi forbundet ved genanvendelse, men man skal i hvert fald ikke grave efter det,” siger han.
Bedste alternativ
I opslaget påstås det også, at fremstillingen af et enkelt batteri forurener mere, end en benzin- eller dieselbil normalt gør på 20 år.
Men kigger man på CO2-udledningen, er det faktuelt forkert, siger Poul Norby.
“Det er rigtigt, at når elbilen ruller ud fra fabrikken, er den bagud i CO2-regnskabet i forhold til den konventionelle bil, men afhængigt af batteriets størrelse og et lands strømkilde er der balance i CO2-regnskabet, når elbilen har kørt cirka 30.000-50.000 kilometer,” fortæller han.
I forhold til spørgsmålet om mængden af brugte ressourcer er det noget mere uklart, hvor stor forskellen er på en elbil og en konventionel bil. Men selvom en elbil kræver flere ressourcer, skal det ses som en investering i fremtiden, mener Poul Norby.
“Olieudvinding, raffinering og transport forurener også, så elbilen er det bedste alternativ, vi har lige nu. Selvom elbilen har nogle ressourcemæssige omkostninger, løser den nogle andre problemstillinger. Eksempelvis kan vi i fremtiden slippe for at skulle bygge olieboreplatforme og store tankbåde," siger han.
Nye løsninger på vej
I dag rummer de fleste elbiler de såkaldte lithium-ion-batterier, som indeholder kobolt. Brugen af kobolt har længe været kritiseret, fordi over 60 procent af verdens kobolt udvindes i DR Congo. Og her har Amnesty International dokumenteret, hvordan børnearbejdere tager del i udvindingen.
Men ifølge Poul Norby arbejder man intenst med at erstatte kobolt med jern, mangan eller nikkel i elbilbatterier. Han vurderer, at der ikke går så forfærdeligt mange år, før kobolt er fortid i batterier. Dermed slipper man for at skulle udvinde lige så meget kobolt, og det er godt nyt.
“Man kan for eksempel bruge lithium-jern-fosfat-batterier, hvor jern sådan set er det eneste metal, man skal udvinde ved minedrift. Men jernet, der skal bruges til elbiler, er jo en dråbe i havet, fordi vi udvinder rigtig meget jern i forvejen,” siger han og tilføjer:
“Så omkostningerne ved det ressourcemæssige forbrug ved fremstillingen af et batteri til en elbil vil jo blive meget mindre, fordi jern er så almindeligt.”
Dorthe Ravnsbæk fortæller også, at man arbejder med at fremstille batterier, hvor man ikke har brug for de dyre og begrænsede grundstoffer, lithium, kobolt og nikkel.
“Vi kigger rigtig meget på at lave natrium-batterier, fordi natrium er næsten 1.000 gange mere forekommende end lithium.”
Men selvom vi begynder at se flere bæredygtige batterier med billigere grundstoffer i på markedet, opstår der også en udfordring, siger Dorthe Ravnsbæk.
“Fra genanvendelsens synspunkt er det faktisk et problem, for som det er lige nu, kan det ikke svare sig at genanvende de billigere grundstoffer. Men vi er i gang med at udvikle nye metoder, der gør det rentabelt at genanvende de bæredygtige batterier.”
Oversat til dansk
Opslaget har siden marts 2022 floreret i flere engelsksprogede versioner på både Twitter og Facebook. I dansk kontekst er det tidligste eksempel også marts 2022, men her blev det delt med engelsk tekst.
Sidenhen lader det til, at opslaget er blevet oversat til dansk.
Søger man på dele af det engelske opslag på Google, kan man finde en rapport af den amerikanske, konservative tænketank Manhattan Institute. Og i den fremgår de nøjagtig samme tal om mængden af ressourcer, det kræver at fremstille et batteri, som i de engelske facebookopslag.
Artiklen fortsætter under billedet
Og det er måske ikke så mærkeligt, for gransker man tænketanken, tegner der sig et billede af, at den modsætter sig den gængse viden om global opvarmning.
Mediet DeSmog, der beskæftiger sig med misinformation om klima, skriver blandt andet, at Manhattan Institute ved flere lejligheder har promoveret brugen af fossile brændstoffer, mens de samtidig har modtaget donationer fra olieindustrien.
Poul Norby er skeptisk over for store dele af tænketankens rapport.
“Når man læser den her rapport, kan man jo tydeligt se, at den er skrevet ud fra en grundlæggende holdning. Derfor bliver alt drejet i en retning, der ikke er til den vedvarende energis fordel,” siger han.
“Jeg er jo ikke videnskabsmand”
TjekDet har foreholdt forskernes kritik for Poul Madsen, der er manden bag det mest delte af facebookopslagene, og spurgt, om han stadig mener, at en dieselbil er grønnere end en elbil efter at have fået forelagt forskernes pointer.
Poul Madsen fortæller, at han “ikke ved noget om det”, for han er jo ikke videnskabsmand. Han fandt det blot morsomt, at det kræver så mange ressourcer at fremstille et elbilbatteri. Opslaget skal derfor ses som et satirisk indslag, men alligevel har han en mere alvorlig pointe.
“Det kan godt være, at det bliver bedre at køre elbil i fremtiden, men lige nu er det for dyrt, og så kan jeg ikke engang køre til Jylland uden at skulle holde ind og lade, så jeg kunne aldrig drømme om at købe en elbil,” siger han og uddyber:
“Jeg tror, at mange er trætte af det her med grøn omstilling, det er jeg også selv. Jeg har rejst verden rundt og set, hvor meget folk sviner, og så nytter det ikke noget, at lille Danmark tror, at de kan redde verden ved at køre elbil.”
TjekDet har også spurgt Mark P. Mills, der er forfatter til Manhattan Institutes rapport, efter den præcise dokumentation for tallene, der fremgår i rapporten fra Manhattan Institute. Han svarer, at tallene er baseret på hans egne beregninger.
Han understreger samtidig, at hans beregning er forbundet med usikkerhed, da intervallerne, for hvor mange ressourcer det kræver at udvinde grundstoffer, varierer meget i den eksisterende litteratur. Derudover spiller batteriets type, design, kemiske sammensætning samt minedriftens beliggenhed også en rolle i beregningens udfald.
Det er tilføjet artiklen, at professor ved DTU Poul Norby er formand for Dansk Batteriselskab (DBS).
