Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Indsigt 4. mar 2019  -  3 min læsetid
This describes the image
Foto:


Mens vi har et folketingsvalg lige foran næsen på os, var vores svenske naboer til rigsdagsvalg i efteråret. Erfaringerne herfra tyder på, at vi godt kan ruste os til at støde på falske eller fordrejede budskaber, der i højere eller lavere grad bliver forklædt som partiernes egne annoncer og spredes på de sociale medier.

Journalist på Viralgranskaren, som er et svensk faktatjekmedie. Foto: Simon Krona

"Jeg har ingen statistik på det, men min oplevelse er, at der var højere aktivitet i ugerne op til rigsdagsvalget på sider og grupper på Facebook, hvor de politiske memer ofte spredes," fortæller Johan Wikén, der er journalist på det svenske faktatjekmedie Viralgranskaren og fulgte valgkampen tæt.

Eksemplerne fra Sverige er mange, men særligt to gjorde indtryk på faktatjekjournalisten.

"Før valget blev der blandt andet spredt et facebookopslag, der påstod, at Socialdemokraterne ville indføre muslimske helligdage i Sverige. Det blev kombineret med et falsk citat fra daværende beskæftigelsesminister Ylva Johansson. På trods af, at hverken forslaget eller citatet var korrekt, fik facebookopslaget flere tusinde delinger," siger Johan Wikén.

Det falske citat, som kan ses herunder, opnåede langt over 2.500 delinger forud for det svenske rigsdagsvalg i 2018.

Selv den tidligere svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt og dræbt tilbage i 1986, misbruges af aktivister på det sociale medier.

"Nogen fandt endda et gammelt citat fra Olof Palme for at understrege en pointe (om at flygtninges kultur er meget anderledes end den svenske, red). Men der eksisterer intet belæg for, at han nogensinde skulle have sagt det, som citatet påstod," siger Johan Wikén, der selv faktatjekkede begge påstande op til valget.

Og det var næppe tilfældigt, at de falske budskaber fik luft under vingerne op til valget. Der er nemlig mennesker, der arbejder målrettet og benhårdt på at sprede fordrejede eller decideret falske budskaber for at præge valget.

"Efter valget skrev en velkendt spreder af vildledende oplysninger åbent, at han fortjente lidt fridage efter en hård valgkampagne. Det tyder jo på, at det for nogen næsten er et fuldtidsjob at påvirke politikken på uærlig vis," siger Johan Wikén.

Forsker: Forvent mere misinformation

Lektor på ITU og forsker i sociale medier

Metoden med at producere falske budskaber, der minder om partiernes egne annoncer og sprede dem via Facebook har allerede ramt de danske partier også. Og fremgangsmåden er så nem og effektiv, at vi godt kan forvente, at det vil gribe om sig i de kommende valgkampe til Folketinget og Europa-Parlamentet.

"Jeg forventer, at vi kommer til at støde på flere af den slags memer, for det er meget nem kommunikation at producere og distribuere. Det behøver ikke være store kampagner, men kan blot være med formål om at nedgøre et bestemt parti eller underminere dets troværdighed," siger Aske Kammer, der er lektor på IT-Universitetet og forsker i sociale medier.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020