Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Flertal af danskerne ønsker ikke regulering af sociale medier

Indsigt 8. jul 2019  -  3 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Lisbeth Knudsen

Selv om danskerne ifølge en ny global demokrati-undersøgelse er delt på holdningen til de sociale mediers positive eller negative indflydelse på demokratiet, så er det kun godt en tredjedel af befolkningen, der går ind for en regulering af det indhold, som vi deler med hinanden på de sociale medier.

Analysefirmaet Dalia har i samarbejde med Alliance for Democracies Foundation lavet en stor global analyse af demokratiets tilstand i verden og holdningerne til blandt andet sociale mediers indflydelse på demokratiet. Hele 177.870 respondenter fordelt på 54 lande er blevet spurgt til deres holdninger til en række demokratiske forhold.

Democracy Perception Index, som undersøgelsen hedder, er kun nummer to i rækken af den usædvanligt store analyse, der nu er offentliggjort i forbindelse med den årlige konference for organisationen Alliance for Democracies i København. Den samlede analyse kan læses her.

Resultaterne viser, at særligt de vestlige demokratier generelt har tendens til at se sociale medieplatforme, den globale finansielle industri og USA’s internationale lederskab som trusler mod demokratiet. Resten af verden har en tendens til at se disse som mindre kritiske trusler mod demokratiet.

De lande, hvor folk mener, at de sociale medier har den mest negative indvirkning på demokratiet, er Østrig og Canada, hvor 43 procent af befolkningen mener, at sociale medier påvirker demokratiet i negativ retning. I USA gælder det 42 procent af befolkningen og 41 procent i Holland og Australien.

I Danmark er tallet lavere, 36 procent er negative, og 41 procent af danskerne mener faktisk, at de sociale medier har en positiv indflydelse på demokratiet.



Danmark i demokratisk top

Der, hvor befolkningerne er mest for regulering af indholdet på de sociale medier, er

Peru er landet, hvor befolkningen er mest stemt for regulering af indholdet på de sociale medier. 65 procent af peruvianerne er for regulering. Herefter følger Kina med 59 procent, Spanien og Italien med 58 procent og Frankrig med 57 procent.

I Danmark er tallet helt nede på 34 procent, der ønsker mere regulering.

Også på andre områder skiller Danmark sig ud i den store analyse. Danskerne placerer vores land i top tre, når det gælder holdningen til, hvor demokratisk vi har indrettet os. Her svarer 74 procent af danskerne, at Danmark er et demokratisk land, og vi ligger på niveau med holdningen hos nordmændene og schweizerne til demokratiets tilstand i deres lande. Iran, Ungarn og Venezuela rammer til gengæld bundplaceringerne.

25 procent af danskerne siger, at der ikke er nok demokrati i Danmark. Og meget apropos spillet om topposterne i EU, som netop er faldet på plads, så spørges der i undersøgelsen også ind til, om beslutningerne i EU afspejler befolkningernes holdning i Europa. Til det svarer 43 procent af danskerne "ikke godt". Spørger man dem, om der er nok demokrati i EU, så svarer 37 procent af danskerne, at det er der ikke.



I undersøgelsen bliver der endelig spurgt til, om folk mener, at bankerne og den finansielle sektor har haft negative virkninger for demokratiet. Her topper Grækenland, hvor 64 procent har det synspunkt. Italien kommer efter med 61 procent. Tyskland med 56 procent, Frankrig med 55 procent og Belgien med 53 procent indtager de næste pladser i toppen over de lande.

I Danmark mener 42 procent, at bankerne og den globale finansielle industri har haft en negativ indvirkning på demokratiet. Og 43 procent af danskerne mener i øvrigt, at regeringen er dårligt forberedt på at håndtere en ny finanskrise. Hos vores nærmeste nabo i syd, Tyskland, er det tal 54 procent.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020