FORÆLDREGUIDE: Børn bør lære om kildekritik fra en tidlig alder
Børn bruger i dag digitale medier langt tidligere i livet end for bare få år siden, og deres medievaner er i konstant forandring. Det stiller nye krav til forældrene, der i højere grad end tidligere bør være med på sidelinjen, lyder det i en anbefaling fra Medierådet for Børn og Unge.
Det skyldes ikke mindst, at grænsen mellem information, underholdning og reklame ofte kan være svær at skelne, ligesom børn og unge på nettet let kan løbe ind i hele eller halve usandheder og potentielt manipuleret eller manipulerende indhold.
Derfor bør kildekritik i større eller mindre grad være en del af alle børns digitale værktøjskasse fra en meget tidlig alder.
"Der er så meget forældre ikke forstår..." er titlen på en guide fra Medierådet for Børn og Unge om børns online-liv og målrettet forældre til 7-12-årige.
Det skyldes ikke mindst, at grænsen mellem information, underholdning og reklame ofte kan være svær at skelne, ligesom børn og unge på nettet let kan løbe ind i hele eller halve usandheder og potentielt manipuleret eller manipulerende indhold.
Derfor bør kildekritik i større eller mindre grad være en del af alle børns digitale værktøjskasse fra en meget tidlig alder.
"Ved brugen af den smarte teknologi som for eksempel tablets ser vi, at selv små børn nemt kan trykke på en skærm og nå frem til de ting, som de gerne vil prøve eller se, og også ting som umiddelbart ikke er egnet for dem" siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, der er projektleder i Medierådet.
Derfor bør børn lære om kildekritik i en tidlig alder. Det kan ske ved for eksempel at lave små videoer, hvor man viser dem, hvordan der kan manipuleres med indholdet.
"Når man laver små film eller spil sammen med børnene, får de samtidig en forståelse af, hvad de forskellige medier og platforme kan. Man kan manipulere, man kan fjerne og tilføje ting. På den måde vil de i en tidlig alder få en forståelse af, at det, de ser på skærmen, ikke nødvendigvis er en afspejling af den virkelige verden, og på den måde kan de tidligt lære en naturlig og intuitiv kritisk tilgang til for eksempel film på YouTube," mener Lisbeth Brunebjerg Holmegaard.
Et konstant arbejde
I det hele taget anbefales det, at forældre løbende spørger deres barn eller børn, hvad de har brugt eller lavet online i løbet af en dag. Ligesom man ville spørge til, hvordan dagen i børnehaven eller skolen har været.
Det er ikke nok bare at sætte sig ned i en time eller to og give sit barn en overordnet introduktion til internettet og for eksempel de sociale medier og så tro, at den hellige grav er velforvaret.
"Vi går ikke ud og giver et quickfix ved at sige, at her er fem måder at gøre det på, og så er du helt dækket ind. Det er selvfølgelig et løbende, konstant arbejde, hvor det handler om at vejlede, vise tillid til barnet og signalere, at man er klar til at svare på spørgsmål, om det han eller hun ser på for eksempel YouTube. Det er dog også vigtigt at huske på de positive sider ved børn og unges brug af medier - for eksempel kammeratskab, fællesskab og leg," siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard.
Medierådet for Børn og Unge har skabt et univers med guides, vejledninger og andre materialer, der kredser om børns digitale liv på internettet. Her kan man blandt andet hente råd om børns generelle trivsel på nettet, brug af sociale medier, sikkerhed og privatliv og guide til udarbejdelse af en spilpolitik samt aldersmærkninger.
FAKTA: Kildekritik på internettet – en forældreguide
Også den dansk-norske hjemmeside kidsandmedia.dk, der er et initiativ under KLF Kirke & Medier, har forsøgt at opstille en række råd til forældre og andre voksne om børn og medier. Her er nogle af deres bud på, hvordan man lærer børn om kildekritik, inddelt efter alderstrin.
Hvad er kildekritik?
Kildekritik handler om at skille bekræftede oplysninger fra spekulationer og om at vurdere kvaliteten på den information, du har fundet.
Hvorfor er kildekritik vigtig?
Et enkelt svar er, at verden ikke kan fungere, hvis vi ikke har en fælles forståelse af hvad, der er sandt og ikke sandt. Det er vanskeligt for både forældre og børn at skelne mellem sandt og usandt, reklame og skjult reklame, ægte og falske nyheder. Desuden kræver forskellige alderstrin forskellige tilgange.
Kildekritik for de mindste (0-6 år)
Lær barnet kildekritik så tidligt som muligt! Selv om du føler, at du har nogenlunde kontrol over, hvad de ser, hører og læser, har de behov for vejledning og kompetence.
Vær opmærksom på, hvad du siger, når den fireårige kravler op på skødet af dig og lurer med på, hvad du selv ser på tabletten, og pas på at den toårige, der er fanget af Nickelodeon (TV-kanal rettet mod børn, red.) lærer forskellen mellem reklame, underholdning og product placement.
Husk at også de mindste børn lægger mærke til, hvad du gør. En femårig er i stand til forstå, hvordan forskellige sociale medier fungerer, men privatliv og en kritisk tilgang kommer ikke så intuitivt.
Snak med børnehaven og andre forældre. Er det muligt at få et forældrekursus om kildekritik og net-etikette i børnehaven?
Kildekritik for 6-12-årige
Skolestart indebærer som regel, at barnet bruger internettet mere på egen hånd, og at de tager mere eller mindre selvstændige valg om for eksempel hvilke bloggere og YouTube-kanaler, de følger fast.
Censur kan være fristende, men før eller senere vil den 11-årige støde på falske nyheder, injurier på en blog eller antisemitisme på YouTube. Da er det bedre at barnet er forberedt, end at det bliver chokeret eller værre: tror på det.
Lær den 7-årige altid at stille spørgsmål ved det, han eller hun ser, hører og læser. Brug egne eksempler på ting, du har set eller hørt, og som viste sig ikke at stemme overens med virkeligheden.
Børn i denne alder udvikler sig utrolig hurtigt, men de bliver ikke voksne over natten. Lær dem at stille spørgsmål. Hvorfor har denne personen lyst til at chatte med mig? Har manden på YouTube faktisk en grund til at være så vred?
Prøv at få et samarbejde med de andre forældrene i klassen. Alle 10-årige har lyst til at chatte og være på sociale medier, og grænsesætning er lettere at gennemføre i fællesskab.
Husk: Det er umuligt at have kontrol over alt, hvad børnene laver, men er du tryg ved deres kompetence inden for net-etikette og kildekritik, slipper du for at have dårlig samvittighed.
Kildekritik for 12-16-årige
Når børnene når denne alder, er de forhåbentlig blevet mere selvstændige og fornuftige internetbrugere. Samtidig bliver de eksponeret for stadig flere og nye typer af usandheder.
Teenagere har gerne en gryende politisk bevidsthed, og i de falske nyheders tidsalder er det afgørende, at de er i stand til at skelne mellem sandt og usandt. Diskuter gerne politik med 14-årige. Husk at alle har ret til sin egen mening, men ikke til sine egne fakta. Pas på, at teenageren forstår, at det er en forskel på ægte nyheder og falske nyheder og på forskellige platformes troværdighed.
Kropsidealer og fiktive scenarier er ofte fuldstændig urealistiske; i videospil, på modeblogs og så videre. Vær opmærksom på, at den unge er klar over, at det, som ser uægte ud ,sandsynligvis er digitalt manipuleret, fra photoshoppede modelansigter på modeblogs til overdimensionerede mandekroppe i voldelige spil. Realitetssans er vigtig.
Når børn er blevet til unge, har forældre desværre en tendens til at miste interessen for teenageres internetbrug, og de snakker mindre om det med andre forældre. Glem ikke, at teenageren har brug for den hjælp, du måske selv har savnet – det var ikke enkelt at være teenager dengang, og det er ikke enklere nu!
Kilder: kidsandmedia.dk og barnevakten.no
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet