Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Netto misbruges i falsk e-mail konkurrence

Faktatjek 10. aug 2018  -  2 min læsetid
This describes the image
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

I øjeblikket får mange danskere en e-mail fra afsenderen "NETTO SUPPORT", der lover, at man kan få svimlende 80% - 90% rabat på "sundhedsprodukter" fra Netto, hvis man skynder sig at "svare på korte spørgsmål omkring dine indkøbsvaner".

Det lyder umiddelbart tiltalende, men Netto afviser overfor TjekDet, at kæden ikke har en sådan konkurrence kørende.

Man bør derfor ikke deltage i den falske konkurrence, og Netto anbefaler, at man sletter sådanne e-mails.

Supermarkedskæden oplyser også, at virksomhedens navn og logo i ny og næ bruges til svindelnumre på sociale medier og mail. Også andre virksomheder bliver udsat for det samme. Og ofte er det fupmagernes mål at stikke snablen ned i modtagernes bankkonto.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 

 

Advarsel udsendt af Forbrugerrådet Tænk

Der findes flere eksempler på misbrug af virksomheders navn og logo, hvilket TjekDet også tidligere har skrevet om. I lignende tilfælde benytter svindlerne sig af deltageres personlige oplysninger til kommercielle formål eller til at få fri adgang til folks pengepung.

Kigger man nærmere på e-mailen fra NETTO SUPPORT, er der flere tegn på, at nogen forsøger at lokke dig i en fælde.

Hvor har 'Netto' fået din e-mailadressen fra? Hvis ikke du selv har oplyst den og i øvrigt givet en forretning lov til at skrive til dig, så er det faktisk ulovligt at sende tilbud mv.

Også afsendernavnet "NETTO SUPPORT" klinger ikke troværdigt.

Endelig indeholder e-mailen klodsede formuleringer. For eksempel "Hej der" og "Klik venligst videre 'BESTIL NU' og modtag din chance". Her skal man være opmærksom på, at udenlandske fupmagere ofte bruger maskinoversættelsesprogrammer som Google Translate. Og de programmer laver sjældent helt korrekte oversættelser.

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: Elektronikkæde advarer: Vores navn misbruges i falske konkurrencer

LÆS OGSÅ: Berlingske misbruges i svindelnummer

LÆS OGSÅ: SAS misbruges i falsk konkurrence på Facebook

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023