Guide: Sådan faktatjekker du politikeren

Når politikere debatterer på TV, på Facebook, i avisernes spalter eller hvor deres veje ellers krydses i offentlighedens nærvær, kommer de som regel op med forskellige påstande til at underbygge deres politiske dagsordener. Nogle gange har de fuldstændig styr på fakta, andre gange får sandheden måske en omgang i vridemaskinen. Det kan også ske, at de kommer til at sige noget lodret forkert.

Skulle det ske, at du støder på en påstand, som du er usikker på om holder vand, er du altid velkommen til at sende TjekDet et tip. Så tjekker vi hellere end gerne op på den. Men du behøver ikke at være journalist for at tjekke op på, om politikernes påstande er sande, falske eller et sted midt imellem. Du kan også selv gå i gang. Med inspiration fra det amerikanske Poynter Institut for Journalistik er her en håndfuld gode råd til, hvordan du kan faktatjekke politikerne.

Vær opmærksom på, om udtalelsen påstås at være fakta

Hvis du hører eller ser noget i en politisk debat, som du tænker ikke kan være rigtigt, så begynd med at være opmærksom på, om politikeren påstår, at det, han eller hun siger, rent faktisk er fakta. Deltagere i den offentlige debat bruger ofte retoriske virkemidler, for eksempel ironi og satire, og nogle gange siger de bare, hvad de mener om en bestemt sag uden at påstå, at det er sådan tingene rent faktuelt forholder sig. Holdninger kan ikke faktatjekkes, og satire skal ikke faktatjekkes.

Du kan hurtigt vurdere, om en påstand er mulig at faktatjekke eller ej. De indeholder typisk håndgribelige navneord (det kunne være infrastruktur, sundhedsvæsen eller beskæftigelse), tal og sammenligninger. Ofte handler påstandene også om, hvad andre politikere har gjort, og hvilke konsekvenser det har ført med sig.

Et eksempel på en påstand, der var mulig at faktatjekke, var et Facebookopslag fra Socialdemokratiet, hvor de påstod, at antallet af offentligt ansatte var steget under den røde regering og faldet under den blå - underforstået at den blå regering skar på velfærden ved at skære på antallet af offentligt ansatte. Et nærmere kig på tallene viste dog, at Socialdemokratiet havde skruet lidt på tallene, for at få dem til at underbygge partiets påstand.

Bed om - eller find selv - dokumentation

Det har aldrig været nemmere at rette henvendelse til politikere, end det er i dag. Langt de fleste politikere er på Facebook og Twitter, og mange af dem svarer også på de henvendelser de får. Derudover har de fleste en emailadresse, der er tilgængelige på nettet - i hvert fald hvis de er valgt til Folketinget, Europa-Parlamentet, byrådet eller et helt fjerde embede. At det er muligt at skrive til dem, er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at de svarer. Gør de ikke, så må du selv ud og lede efter dokumentation for påstanden, hvis du altså har en fornemmelse af, at den ikke holder.

Der er uendeligt mange steder, du kan lede efter dokumentationen på nettet, og det kan være svært at vide, hvor man skal finde de troværdige kilder.

 

Bliver der i påstanden, du gerne vil tjekke, nævnt tal i dansk sammenhæng, er Danmarks Statistik altid et godt sted at starte. Her kan du finde gratis tilgængelig data om det danske samfund inden for alverdens emner.

Handler det i stedet om internationale sammenligninger, kan du med fordel lægge vejen forbi Eurostat, der har en stor samling data for europæiske lande, eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), der har en meget stor mængde af statistikker for de 35 medlemslande inden for økonomi, landbrug, sundhed, uddannelse og en lang række andre områder.

Nogle gange kan du også komme til at lede forgæves, fordi dokumentationen slet og ret ikke findes. Det lod til at være tilfældet, da Venstres integrationsordfører Marcus Knuth engang skrev, at flere og flere skolepiger var begyndt at gå med tørklæde. I den slags tilfælde bliver det meget svært at faktatjekke påstandene.

Tjek om dokumentationen kan bruges

Hvis du har fået fat i den dokumentation, der ligger bag påstanden, så tjek om den overhovedet holder. Her er en tjekliste, du kan løbe igennem:

• Hvornår er data fra?
  Det er et ofte anvendt trick at zoome ind på en bestemt tidsperiode, hvis man gerne vil vise en negativ eller positiv udvikling. Nogle gange giver det et helt andet billede, hvis man ser på tal for en længere tidsperiode. Et eksempel på det kunne være, at den nuværende V-ledede regering bryster sig af, at antallet af ledige er faldet i indeværende regeringsperiode. Det er ikke forkert, men kigger man på tal, der går længere tilbage, kan man se, at antallet af ledige faldt endnu mere under den foregående regering.
   
• Hvordan er data indhentet og af hvem?
  Nogle kilder er mere troværdige end andre. Er data indhentet på baggrund af for eksempel en meningsmåling, er det en god idé at tjekke, hvem der er blevet spurgt, hvor mange der er blevet spurgt, og derudover se på den statistiske usikkerhed, der angiver hvor mange procentpoint, undersøgelsens resultater kan svinge med. Måske er den ikke repræsentativ, dvs. at den ikke viser, hvad den påstår at vise, for eksempel fordi for få danskere har svaret på undersøgelsens spørgeskema.
   
• Peger andre undersøgelser i samme retning?
  Hvis der findes anden data, der belyser det samme emne, så tjek de bekræfter konklusionerne i den undersøgelse, du er ved at faktatjekke. Det er altid godt at have flere uafhængige kilder.
   
• Viser dokumentationen faktisk det, politikeren siger, den viser?
  Nogle gange er påstandene baseret på en undersøgelse, der sådan set er valid nok, men politikeren kan måske fordreje undersøgelsens konklusioner lidt, så de ender med ikke at stemme helt overens med, hvad undersøgelsen oprindeligt har vist. Det kan også ske, at politikeren har misforstået en undersøgelse eller ordlyden i et dokument og derfor kommer til at påstå noget, der ikke er helt korrekt. Et eksempel på det er dengang, Uffe Elbæk (Alt.) beskyldte regeringen fra at løbe fra et sit løfte om, at 20 pct. af de danske biler i 2025 skulle være elbiler. Han henviste til FNs klimaaftale, COP21, men i virkeligheden stod der i den aftale ikke noget om flere danske elbiler.

Overvej konteksten

Husk proportionerne og vær opmærksom på, hvad der ikke bliver sagt i påstanden. Et eksempel kunne være, hvis en oppositionspolitiker bebrejder regeringen for svag økonomisk vækst i regeringsperioden, men undlader at nævne, at regeringen har overtaget magten midt i en recession - det vil sige en nedgang i et lands bruttonationalprodukt over en længere periode - og derfor har ringe forudsætninger for at skabe høj vækst sådan lige med det første.

Et eksempel, der dog ikke har nogen politiker som afsender, er dengang flere medier gik i selvsving over, at Trump havde udråbt sin egen indsættelsesdag som nationaldag. Det viste sig, at det ikke var unormal praksis for præsidenter, og at den foregående præsident, Barack Obama, havde gjort det samme, så der var måske i virkeligheden ikke så meget at hidse sig op over.

Tager politikeren æren for noget, der er andres værk?

Ind i mellem kan man få fornemmelsen af, at en politiker tager æren for noget, der egentlig ikke er hans eller hendes fortjeneste. Det kan enten være en positiv udvikling, der i virkeligheden er resultatet af den foregående regerings politik. For eksempel fik sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) engang givet Venstre-regeringen æren for en kræftplan, som en socialdemokratisk-ledet regering i virkeligheden stod bag.

Husk lige inden du trykker send...

Hvis du vil pille for eksempel en politikers påstand fra hinanden offentligt, så bør du også tage dine forbehold:

• Undgå at hænge dig i for små detaljer. Hvis en politiker har brugt et tal, der ikke er 100 pct. rigtigt, men tæt på, er der måske ikke så meget grund til at gå op i det.
   
• Pas på med at anklage andre for direkte at lyve, medmindre du virkelig har bevisbyrden på din side. Tingene er sjældent helt sort/hvide. For det meste handler det om at nuancere.
   
• Sæt dig ind i, hvorfor andre kunne finde på at tro på påstanden, selvom du synes, den virker åbenlyst forkert. Man overbeviser sjældent andre ved at kalde dem dumme.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet