Har EU-landene dannet fælles front mod tyrkisk valgkamp?

Den 16. april skal tyrkerne stemme om en forfatningsændring, der vil give den siddende præsident Recep Tayyip Erdogan endnu mere magt. Også udlandstyrkere har stemmeret, og derfor rejser tyrkiske ministre rundt i de europæiske lande for at deltage i vælgermøder om forfatningsændringen.

Men flere EU-lande har protesteret over, at tyrkiske ministre fører indenrigspolitik uden for landets egne grænser. I en del tilfælde er vælgermøder endda blevet forhindret eller forbudt. Det har omvendt fået den tyrkiske regering på barrikaderne.

Når tyrkiske ministre bliver forhindret i at afholde vælgermøder i flere EU-lande, sker det som led i et systematisk forsøg på at forhindre den tyrkiske regering i at rette henvendelse til de store grupper af tyrkere, der bor i europæiske lande, mener den tyrkiske regering, der især kraftigt har kritiseret Tyskland og Holland.

Men har EU-landene gjort formel politisk front mod de tyrkiske vælgermøder?

Mens det er rigtigt, at de tyske, hollandske, østrigske og schweiziske myndigheder i de seneste dage har forbudt eller forhindret et antal tyrkiske vælgermøder i at finde sted i de respektive lande, så er der ikke belæg for at sige, at EU-landene har indført et fælles politik, der skal forhindre sådanne møder. Det fastslår den britiske tv-station BBC i et faktatjek.

Da EU-landenes udenrigsministre senest mødtes, blev de tyrkiske vælgermøder i Europa drøftet, men man nåede ikke frem til en fælles beslutning. Og de enkelte EU-lande har da heller ikke reageret på samme måde overfor afholdelse af møderne, skriver BBC.

Angiveligt var der medlemslande, der ønskede en fælles holdning til spørgsmålet. Det gjaldt bl.a. Østrig, der ønskede et totalt forbud mod de tyrkiske vælgermøder i alle EU-lande

Danmark aflyser besøg af tyrkisk premierminister

Også Danmark står på listen over lande, hvor de tyrkiske ministre vil mødes med de omkring 30.000 herboende tyrkiske statsborgere, der har stemmeret ved afstemningen.

Danske og tyrkiske embedsmænd har i et par måneder arbejdet på, at den tyrkiske premierminister Binali Yildirims skulle aflægge besøg i Danmark og mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men i den forgangne weekend har statsministeren meddelt, at han, i lyset af den eskalerede konflikt mellem Tyrkiet på den ene side og henholdsvis Tyskland og Holland på den anden side, har foreslået at udskyde besøget til en senere lejlighed.

"Under normale omstændigheder ville det være en glæde at tage imod den tyrkiske premierminister, Yildirim, som jeg havde en åbenhjertig og konstruktiv samtale med i Ankara den 10. december 2016. Men med de aktuelle tyrkiske udfald mod Holland kan mødet ikke ses løsrevet fra dette. Jeg har derfor foreslået min tyrkiske kollega, at vores møde udsættes," meddelte Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse den 12. marts.

I bund og grund handler statsministerens afvisning om, at Danmark ikke vil fremstilles som uenig med Tyskland og Holland. Samtidig kan den tyrkiske regering tolke afvisningen, som endnu et forsøg fra et europæisk land på at obstruere de tyrkiske ministres valgkampagner i de europæiske lande.

Tyrkere i europæiske lande er attraktiv vælgergruppe

Ifølge det tyrkiske udenrigsministeriums hjemmeside bor der omkring 4,6 mio. tyrkere i de vesteuropæiske lande. Derfor udgør den befolkningsgruppe en ikke uvæsentlig andel af stemmeberettigede, som både regeringen og oppositionen vil forsøge at overbevise om at stemme henholdsvis ja eller nej.

Alene i Tyskland er der omkring 1,4 mio. tyrkere, der kan deltage i den tyrkiske folkeafstemning. Der er også store grupper af tyrkere i Østrig, Belgien, Holland og i Schweiz.

De hollandske og tyrkiske myndigheder har forsøgt at forbyde vælgermøderne at finde sted i det offentlige rum med den begrundelse, at møderne kan udgøre en "sikkerhedsmæssig risiko". Forleden blev den tyrkiske familieminister forhindret i at deltage i vælgermøder i den hollandske by Rotterdam. Hun blev bedt om at forlade landet med henvisning til sikkerhedsmæssige risici. Og inden da var også den tyrkiske udenrigsminister blevet forbudt indrejse. Det udløste efterfølgende optøjer mellem tyrkere bosat i Holland og politiet. Den hollandske regering har ikke lagt skjul på sin holdning og kaldt møderne for "uønskede".

"Det offentlige rum i Holland er ikke stedet, hvor andre lande kan holde indenrigspolitiske møder," sagde premierminister Mark Rutte.

Tilsvarende har tyske myndigheder forhindret vælgermøder at finde sted i byerne Køln, Gaggenau og Hamborg. Præsident Erdogan har kaldt hollænderne for fascister og beskyldt Tyskland for at underminere regeringens valgkamp ved hjælp af nazi-lignende metoder.

I Belgien og Frankrig er det op til de lokale myndigheder at beslutte, hvorvidt vælgermøder udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Et møde i weekenden i Frankrig fik grønt lys, da man lokalt ikke vurderede, at det var til fare for den offentlige orden.

I Schweiz er der planlagt et vælgermøde, hvor den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu ventes at deltage. Det schweiziske udenrigsministerium mener, at mødet "lige nu ikke udgør en særlig høj sikkerhedsrisiko".

Læs hele BBCs faktatjek her.