Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Har vi aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne som nu?

4. jun 2019 -
3 min læsetid
This describes the image

"Vi har aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne, som vi gør nu."

Lars Løkke Rasmussen (V) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.

"I har skåret i udviklingsbistanden, og det kan der ikke løbes fra."

Morten Østergaard (R) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.


Begge påstande er i princippet korrekte. Morten Østergaard har ret i, at der er blevet skåret i udviklingsbistanden, så den nu udgør en mindre del af den danske BNI, og der gives samlet set færre penge i udviklingsbistand. Men kigger man isoleret på, hvad der gives i humanitær bistand, som er den del af udviklingsbistanden, der går til nødhjælp i nærområderne, så gives der mere end nogensinde. Det er dog penge, der tages fra andre udviklingsprojekter.

"Vi har aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne, som vi gør nu," siger Lars Løkke Rasmussen.

Men det er Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, ikke enig i.

"Lars, du kunne sælge sand i Sahara. I har skåret i udviklingsbistanden, og det kan der ikke løbes fra," svarede han.

Den duel på ord faldt mandag aften i partilederrunden på DR1.

Men hvem har ret?

Det handler ifølge Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om, hvad man kigger på.

"Kigger man på hele udviklingsbistanden, både i kroner og øre, og som andel af BNI (bruttonationalindkomst red.), så har Lars Løkke Rasmussen ikke ret," siger han til TjekDet.

"Danmarks udviklingsbistand er faldet fra 1,06 procent af BNI i 2000 til 0,72 i 2018. Den lå på 0,86 procent, da regeringen kom til i 2015, hvorefter den blev skåret ned til 0,72 procent."

Derfor har Morten Østergaard altså ret i, at regeringen har skåret i udviklingsbistanden.

Til gengæld har Lars Løkke Rasmussen ret i sin påstand, hvis man alene kigger på hjælpen til nærområderne.

Ifølge Lars Engberg-Pedersen består udviklingsbistanden af flere elementer, og et af elementerne er den såkaldte humanitære bistand. Den humanitære bistand kaldes også nødhjælp og bruges de steder, der har akut brug for hjælp, for eksempel i flygtningelejre i nærområderne.

Og kigger man isoleret på den humanitære bistand, så har den, som Lars Løkke Rasmussen siger, aldrig været højere.

"Der er blevet flyttet ressourcer fra de langsigtede udviklingsprojekter, for eksempel infrastruktur, elektricitet og uddannelse, til den humanitære bistand, altså primært flygtningelejrene," siger Lars Engberg-Pedersen, og fortsætter:

"Men der er også sket en udvikling mod mere langsigtede projekter i nærområderne, så det mere kompliceret end som så."

Men ifølge Lars Engbjerg-Pedersen er én ting sikkert: Samlet set er Danmarks udviklingsbistand ikke større end nogenside.

Bruttonationalindkomst (BNI) er en betegnelse for et lands samlede indkomst. Mens bruttonationalproduktet (BNP) dækker over et lands samlede produktion inden for landets grænser, inkluderer BNI også formueindkomster fra udlandet, for eksempel renter og udbytter, og lønninger indtjent i udlandet. BNI bruges ofte som beregningsgrundlag for medlemslandes bidrag til internationale organisationer, for eksempel EU.

Kilde: Den Store Danske

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020