Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Her kradsede skattefar pengene ind til statskassen sidste år

13. nov 2019 -
4 min læsetid
This describes the image

Det danske skattetryk er til evig debat blandt politikere og borgere, men uanset om man ønsker at hæve, sænke eller bevare det, er det indiskutabelt, at skatter og afgifter er en enorm indtægtskilde til finansiering af den offentlige sektor.

Men hvor meget bidrager de forskellige skatter og afgifter egentlig til den offentlige pengekasse, og hvilke poster skiller sig særligt tydeligt ud?

Det har Danmarks Statistik taget et kig på i deres årlige rapport, som i sin nyeste udgave fra oktober i år giver et overblik over skatteindtægterne i 2018. Danmarks Statistik fremhæver selv, at personlige indkomstskatter er den største bidragsyder til det samlede regnskab, men også at grundskylden vokser – og det samme gør danskernes gæld til Skat.

Men lad os tage et kig på, hvor skatteindtægterne helt præcist kommer fra.

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

Personskat trækker læsset

Den klart største indtægtskilde i det samlede danske skattesystem er indkomstskatterne. De dækker over personlige indkomstskatter, selskabsskatter og pensionsafkastskatter og udgjorde samlet set 630 milliarder kroner i 2018 – et fald på 10 milliarder kroner i forhold til året før.

Omregnet betyder det, at for hver 100 kroner, skattefar putter ned i lommerne, kommer 62 af dem fra enten indkomst-, selskabs- eller pensionsafkastskatter. Med til den historie hører dog, at de personlige indkomstskatter, eller personskat, som det populært kaldes, trækker det klart tungeste læs.

Personskatten alene stod nemlig for 55 af hver af de 62 kroner, mens selskabsskat og pensionsafkastskat bidrog med henholdsvis seks kroner og én krone.

Personskatten omfatter både indkomstskat, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, aktieskat, ejendomsværdiskat, virksomhedsskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. Blandt de mange poster stod kommuneskatten for den største andel af personskattens indtægter i 2018.

Artiklen fortsætter under billedet


Moms bidrager også stort

Den næststørste indtægtskilde i regnskabet er moms og lønsumsafgift, der samlet set tegnede sig for 22 kroner af hver af statens 100 indtjente kroner sidste år. Momsen bidrog dog med betydeligt mere end lønsumsafgiften, idet moms alene indbragte næsten dobbelt så meget som samtlige andre forbrugsafgifter, herunder lønsumsafgiften.

De resterende afgifter – altså alt ud over moms og lønsumsafgift – er fordelt på tre kategorier, der hedder ‘specielle varer, transaktioner og tjenester’, ‘andre skatter og afgifter’ samt ‘afgifter på motorkøretøjer’.

Den første af de tre dækker blandt andet over told, som Danmark opkræver på vegne af EU, samt el-, tobaks- og alkoholafgifter. Den post bidrager samlet set med en indtjening på 10 af de 100 kroner.

‘Andre skatter og afgifter’ står for 2 kroner i det samlede regnskab og tæller blandt andet medielicens og arveafgift, mens ‘afgifter på motorkøretøjer’ – som blandt andet omfatter den evigt debatterede registreringsafgift – står for en enkelt krone.

Tilsammen bidrager alle nævnte kategorier med 97 af de 100 kroner, staten i vores omregning tjener i skatter og afgifter, og tilbage er derfor kun ejendomsskat, der altså står for de sidste 3 kroner. I det samlede budget tjente staten sidste år 29,4 milliarder kroner i ejendomsskatter, hvoraf størstedelen indhentes ved betaling af grundskyld, som er beskatning af den jord, man ejer.

Grundskylden har været kraftigt stigende de seneste år, og i 2018 betød det, at 27,5 milliarder kroner røg ned i statskassen på den front. Til sammenligning var det tal 14,8 milliarder i 2006.

Artiklen fortsætter under tekstboksen

Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift, men i dag anvender man betegnelsen merværdiafgift. I Danmark er momsen 25 procent af varens salgspris, som lægges oveni den endelige pris, når varen købes. Sælger afleverer derefter momsen, når der indberettes til skattevæsenet.

Lønsumsafgift er en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser. Det er eksempelvis læger, tandlæger, banker og taxavognmænd. Denne type virksomheder skal betale en afgift af deres samlede lønudgifter, hvis beløbet overstiger 80.000 kroner om året. En række statsstøttede undervisningsaktiviteter, udlejere af fast ejendom og virksomheder, der bedriver persontransport direkte til og fra udlandet, skal ikke betale lønsumsafgift.

Kilder: Skattestyrelsen og Danmarks Statistik

Vores gæld vokser

Mens der altså årligt bliver hevet milliarder af skattekroner ind fra borgere og virksomheder, er der også nogle, der går fri.

Rapporten fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at staten de seneste år har fået større og større udeståender med skatteyderne. Og den kedelige tendens fortsatte i 2018.

Skattegælden er vokset hvert år siden 2013, og det betød, at staten sidste år manglede at få 78,9 milliarder kroner ind i skatter. Det er 6,6 milliarder mere end året før og svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt mere end 16.000 kroner i skat.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020