Hvad blev der af de krumme agurker?

Der er ikke agurketid på TjekDet, snarere tværtimod. I sidste uge blev der udskrevet valg til folketinget og europaparlamentsvalget er lige om hjørnet - politikerne står næsten i kø til at få et faktatjek med på vejen.

Alligevel skal vi tale om agurker. For et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt af EU-kritikere som et eksempel på et absurd bureaukrati, som Bruxelles lægger ned over medlemslandene.

I 1988 forbød Europa-Kommissionen rigtignok agurker med de helt specifikke mål, at agurker ikke må krumme mere end ti millimeter per ti centimer.

Men for det første blev EU-forbuddet afskaffet for nu 10 år siden.

For det andet har danske producenters agurker altid været lige.

Og for det tredje var EU slet ikke de første til at sætte millimetermål på, hvor skæv en agurk må være. Det skete nemlig allerede i 1949 i FN-regi, og deres standarder gælder den dag i dag.

FN først med forbud

Vi begynder i Danmark. Her blev de første sorteringsregler for agurker vedtaget i København i 1942.

 

 

"Kvalitetsstandarderne blev indført, så man i salget havde styr på de forskellige kvaliteter," fortæller Torben Lippert, som er sekretariatschef i Dansk Gartneri.

Agurker med ‘normal’ krumning var af kvalitet ét. Mens agurker med en ‘mindre afvigende’ krumning var af kvalitet to.

I Danmark var der altså endnu ikke sat millimetermål på, hvor meget en agurk måtte bøje fra sin lige linje.

De mål blev i stedet udviklet i 1949 af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Det var dem, der valgte at fastsætte den efterfølgende meget debatterede kvalitetsstandard for agurker: en agurk må krumme 10 millimeter per 10 centimeter.

OECD valgte at tage millimeter-målene til sig i 1962, og reglerne for de lige agurker røg videre med ind i det Europæiske Fællesskab (EF), da de blev oprettet to år senere. Da Danmark kom med i EF, krummede de danske agurker nu også på millimetermål.

10 år siden EU-forbud

Men for ti år siden fik medlemsstaterne i EU nok.

Danske Mariann Fischer Boel (V) var landbrugskommissær i EU på det tidspunkt, og hun var en af de vigtigste kræfter i at få afskaffet EU’s skrappe regler for frugt og grønt.

"Inden den famøse omlægning havde man kvalitetsstandarder for 36 produkter. De 26 produkter, herunder agurker, blev samlet i én generel standard, mens der fortsat er 10 frugter og grøntsager, der skal leve op til EU-standarder," forklarer Torben Lippert.

Af de 10 frugter og grøntsager, der i dag er underlagt EU-standarder, er æbler mest kompliceret. Der er blandt andet krav til deres størrelse og røde farve.
Agurker er blot underlagt de generelle regler, som fx at de skal være fri for fremmed lugt, at de skal kunne håndtere transport, og at de skal være tilstrækkeligt modnede.

Torben Lippert forklarer, at den oprindelige klasseopdeling af agurker faktisk stadigvæk gælder i FN, selvom EU i 2009 valgte ikke længere at følge standarderne.

"Kvalitetsstandarderne for de krumme agurker står stadigvæk beskrevet i UNECE-standarderne fra FN. Det gør de blandt andet for at udviklingslande kan lave standardiserede produkter, der opfylder internationale krav, så de kan handle med på verdensplan," siger Torben Lippert.

Kun lige agurker i Danmark

Tilbage står spørgsmålet, om forbuddet og derefter afskaffelsen af forbuddet overhovedet har påvirket agurkernes form?

"I Danmark har vi haft lige agurker i vores handel hele tiden. Og det er stort set forblevet sådan, også selvom loven ændrede sig i 2009," siger Torben Lippert.

Han tilføjer, at når danske producenter i dag ender med en krum agurk, er det nærmere, fordi der er sket en produktionsmæssig fejl.

Heller ikke prisen ændrede sig med lovgivningen.

"Priserne varierer jo, og de vil gå op og ned. Men man kan ikke sige, at priserne på agurker ændrede sig, fordi det blev tilladt at sælge krumme agurker i detailledet," understreger Torben Lippert.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet