Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvad er op og ned i politikernes talstrid om pengene til Aleppo?

Faktatjek 19. dec 2016  -  3 min læsetid
This describes the image


På Christiansborg opstod i sidste uge et politisk slagsmål mellem rød og blå blok om, hvem der ville sende flest penge til ofrene for borgerkrigen i den syriske by Aleppo. Men hvad er stridens kerne? Det har DR-programmet Detektor forsøgt at klarlægge.

Den politisk strid gik på, at de blå partier ikke ville støtte de røde partiers forslag om at sende 200 millioner kroner ekstra til Aleppo, mens de røde partier på den anden side blokerede for de blå partiers forslag om at sende 525 millioner kroner til bl.a. Syrien.

Ifølge regeringen ville opposition nøjes med at sende 200 millioner til nødhjælp i Syrien, i stedet for de 525 millioner kroner, som regeringen foreslog at sende afsted med aktstykke 40, som havde ligget til godkendelse hos Finansudvalget siden 30. november. Men som oppositionen indtil torsdag i sidste uge havde blokeret for.

Når man ser nærmere på de to forskellige forslag om at sende penge til Syrien, er det bare ikke helt sådan, det hænger sammen. De to forslag, regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner, drejer sig nemlig ikke om de samme penge.

Oppositionen ville sende 200 millioner kroner ekstra

Onsdag i sidste uge fremsatte oppositionen et ændringsforslag til næste års finanslov, der lød på straks at bidrage med 200 millioner kroner til den humanitære indsats i og omkring Aleppo i Syrien, hvor tusinder af civile lige nu er i klemme i krigen mellem syriske regeringsstyrker på den ene side og oprørere på den anden.

De 200 millioner kroner skulle findes i den generelle reserve i finansloven 2017, der er afsat til ekstraordinære situationer.

Det ændringsforslag blev stemt ned af det blå flertal. Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) med argumentet om, at pengene ikke kan frigives nu - i 2016 - fordi de er en del af finansloven for 2017.

På Facebook anklagede minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) desuden oppositionen for "politiske drillerier" og beskyldte i øvrigt de røde partier for at ville sende "300 mio kr mindre end regeringen".

Regeringens 300 millioner kroner ekstra, hun henviser til, er fra aktstykket om at omprioritere midlerne til udviklingsbistanden. Men de to beløb - regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner - har ikke noget med hinanden at gøre.

Oppositionens begrundelse for i første omgang ikke at bakke op om aktstykket var i midlertid ikke, at de satte sig imod at sende penge til Syrien og de nabolande, der er lagt op til at støtte med 525 millioner kroner. For oppositionen handler det i stedet om, at beløbet bør være større.


De 525 millioner kroner stammer nemlig fra ubrugte asyludgifter og er således ikke nye penge på finansloven. Og ifølge bl.a. Socialdemokraterne, SF og De Radikale bør beløbet værre endnu større. De mener, at udgifterne til asylansøgere i Danmark bør opdateres endnu en gang, så der kunne frigives endnu flere midler til humanitær bistand. Det gør de med den begrundelse, at der ikke har været nær så mange asylansøgere i Danmark i 2016, som man havde budgetteret med - og at der derfor burde være flere penge at hente til bl.a. nødhjælp i Syrien.


Regeringen fastholder, at det er politisk drilleri

DRs Detektor har fået reaktioner fra både Ulla Tørnæs (V) og Kristian Jensen (V), der begge fastholder deres kritik af oppositionens håndtering af sagen.

Resultatet af striden blev, at Finansudvalget endte med at godkende aktstykke 40 og således også de 525 millioner kroner, mens oppositionens forslag om de 200 millioner kroner ekstra blev stemt ned.

Du kan læse hele faktatjekket her.

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023