Hvordan går det med regeringens pejlemærker?

I anledningen af, at den nuværende VLAK-regering 7. marts kunne fejre 100 dage ved magten, mindede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Facebook om, at Venstre tilbage i 2015 havde opsat en række mål for den efterfølgende regeringsperiode. I sit Facebookopslag gjorde han status på, hvordan det så er gået med at nå de mål.

De konkrete fire pejlemærker har TjekDet set nærmere på. Går det reelt så godt, som statsministeren skriver? Og er der noget, han ikke fortæller?

Flere private arbejdspladser

 

1. 1. "Der er skabt 79.000 flere private arbejdspladser siden valget."

 

Det er rigtigt, at der er kommet flere private arbejdspladser i Danmark i perioden mellem juni 2015 og udgangen af 2016, hvor de nyeste tal er fra. Ifølge Danmarks Statistik har der, korrigeret for sæsonudsving, været en stigning i beskæftigelsen på 79.400 personer, når man trækker beskæftigede i offentlig service og forvaltning fra. Udviklingen er stort set den samme, om man opgør i fuldtidspersoner eller blot antal personer.

Det skal dog bemærkes, at den opadgående kurve begyndte under den socialdemokratisk-ledede regering, men har taget fart med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Færre arbejdsløse

 

2. 2. "Der er 11.000 færre ledige. Vi genindførte i fællesskab kontanthjælpsloftet og 29.000 færre er nu på kontanthjælp. Til gengæld er 26.400 på den ny, lavere integrationsydelse. Nu er over halvdelen i integrationsprogrammet jobparate, det var kun 3 pct. tidligere."

 

Det stemmer, at der, sammenlignet med tidspunktet for sidste folketingsvalg er kommet færre ledige, at færre er på kontanthjælp, og at mere end halvdelen af flygtningene i integrationsprogrammet for tiden er erklæret jobparate.

Mellem juni 2015 og januar i år er der kommet 11.200 færre bruttoledige, når tallene er sæsonkorrigerede. Betegnelsen bruttoledige dækker både over ledige i og uden for aktivering. De seneste par måneder, fra september til januar, er antallet af ledige dog steget med ca. 2.500 personer.

Sammenligner man med faldet i antallet af ledige under S-regeringens sidste måneder, faldt antallet faktisk mere. Fra november 2013 til juni 2015 blev der omkring 24.293 færre ledige.

Ser vi på antallet af kontanthjælpsmodtagere, er der, ifølge de nyeste tal fra jobindsats.dk, kommet 25.171 færre siden juni 2015. Lars Løkke Rasmussen fremhæver kontanthjælpsloftet og efterlader derfor det indtryk, at netop det loft har været medvirkende til det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Men kun en lille del af faldet er sket efter kontanthjælpsloftet blev indført 1. oktober sidste år. Siden da er der kommet 1.711 færre kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge tal fra jobindsats.dk fra januar i år var 58 pct. af de flygtninge, der var omfattet af integrationsprogrammet, erklæret jobparate. Det skyldes til dels nye regler på området pr. 1. oktober 2016, der kræver, at kommunerne skal vurdere en flygtning som jobparat, når han eller hun flytter til kommunen, også selvom vedkommende måtte have sproglige eller it-mæssige udfordringer.

Bedre velfærd

 

3. 3. "Vi har løftet sundhedsområdet med 2,4 mia. kr., så vi blandt andet kan forbedre kræftbehandlingen og sætte ind mod demens. Vi har målrettet 1 mia. kr. ekstra til ældre. Vi uddanner flere politibetjente og etablerer en ny politiuddannelse i Vestdanmark. Og med fagbevægelse og arbejdsgivere har vi aftalt at skaffe 10.000 ekstra praktikpladser."

 

Hvis vi begynder med politibetjentene, så har regeringen sammen med et flertal af Folketinget - som en del af politiaftalen - afsat penge til at uddanne flere politibetjente. Og hvad angår de mange nye praktikpladser er det rigtigt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i august sidste år indgik en aftale om at oprette mellem 8.000 og 10.000 praktikpladser indtil 2025.

Når det kommer til sundhedsområdet, viser tal fra regionerne, at det også stemmer med en vækst på ca. 2,4 mia. kr. Diverse besparelser på landets sygehuse bliver ofte vendt i medierne. Men selvom sundhedspersonale rundt omkring måske alligevel oplever at skulle løbe hurtigere, er det ikke ensbetydende med, at der samlet set bliver skåret på sundhedsområdet. TjekDet har talt med Mickael Bech, der er professor i sundhedsøkonomi ved KORA, og ifølge ham er økonomien i det danske sundhedsvæsen ikke lige så let at gøre op.

"De 2,4 mia. kr., der er tale om, er givet over flere omgange og bliver udmøntet på forskellige måder, nogle af dem som puljemidler. Når sundhedspersonalet rundt omkring på de konkrete afdelinger ofte alligevel oplever, at der sker besparelser, er det, fordi der hele tiden sker omprioriteringer, både inden for det enkelte sygehus, men også mellem de forskellige sygehuse. Dem, der vinder, giver nok mindre lyd, end dem, der taber i det," forklarer Mickael Bech.

Han vurderer altså, at det er korrekt, at der er vækst i sundhedssektoren, selvom det ikke opleves sådan for personalet.

Men den demografiske udvikling betyder, at vi får flere ældre, og det skaber et øget pres på personalet. Og når man ser historisk på det, er væksten i sundhedsområdet heller ikke så stor, som den har været.

"Man har været vant til en vækst i 2-3 pct. i sundhedsudgifterne op til 2010, og nu er vi nede på under en pct., så det opleves som en besparelse, selvom det ikke er en reel besparelse. Der tilføres ikke midler i samme grad til sundhedsområdet, som der gjorde tidligere."

Af de ca. 2,4 mia. kr., sundhedsområdet er vækstet med fra 2015 til 2016, er det kun de ca. 1,1 mia. kr., der indgår i Økonomiaftalen, som kan anvendes frit, forklarer Jeppe Hedegaard Munck, der er seniorkonsulent i Dansk Regioner. De resterende penge er øremærkede midler til kræft, ældre medicinske patienter, psykiatrien med videre. Altså nye opgaver der finansieres. Det er dermed ikke noget, der afhjælper stigende udgifter til medicin og flere patienter.

De fleste af de 1,1 mia. kr. er i øvrigt gået til medicin.

Færre flygtninge

 

4. 4. "Antallet af asylsøgere var i januar måned det laveste antal i én måned i mere end 7 år. På trods af, at der gik hul på Europa, og på trods af den tidligere socialdemokratiske regerings mange udlændingelempelser, har vi genvundet kontrollen med asyltilstrømningen. Det er sket gennem en lang række opstramninger herhjemme og en målrettet og fælles indsats i Europa. Samtidig har vi strammet regler for eksempelvis opholdstilladelse og statsborgerskab.Vores resultater er skabt af et langt, sejt træk og et godt samarbejde mellem de partier, som støttede en ny regering i 2015. Det kan vi være stolte over!"

 

Der er rigtig nok sket et markant fald i antallet af asylansøgere. Det største fald skete mellem december 2015 og februar 2016. Og det stemmer, at antallet af asylansøgere i januar (og februar) i år var det laveste i mere end syv år. Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen kom 242 asylansøgere til Danmark i januar i år, mens endnu færre kom hertil i februar, kun 216. Sidst det tal var lavere, var i juni 2009, hvor Danmark fik 215 asylansøgere.

Men om det store fald nu også skyldes regeringens politiske stramninger, er to forskere, TjekDet har talt med, lidt uenige om.

Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, mener, at regeringen ikke direkte kan tage æren for at sænke antallet af asylansøgere.

"Det er jo nogle fluffy sætninger, for hvad menes der for eksempel med et langt, sejt træk? Den første regering (V-regeringen, red.), som også havde den her formulering, gik jo faktisk til valg på en straksopbremsning. Og der skete det stik modsatte. Jeg selv og andre var også ude under valgkampen og sige, at det kan man altså ikke garantere. Vi så jo også fra juli og fremad, steg det uafbrudt frem til november og blev det højeste i lang tid. Men der jo sket et fald siden november 2015," siger Martin Lemberg-Pedersen og fortsætter:

"Nu er det her jo et meget komplekst fænomen, hvor mange ting virker samtidig, men ifølge min opfattelse er den primære grund til, at Danmark har modtaget færre asylansøgere, en lang række politikker, der er blevet lavet ned langs den såkaldte Balkanrute, som i yderste instans også inkluderer Tyrkiet. Vi kan også se, at andre nordvesteuropæiske lande har oplevet lignende fald," forklarer han.

Men selvom lande i Europa over en bred kam har oplevet et fald i antallet af folk, der beder om asyl, så er faldet forholdsmæssigt større i Danmark. Vi tager en stadig mindre andel af de asylsansøgere, der kommer til EU, målt i forhold til landets befolkningsstørrelse. Ifølge Martin Lemberg-Pedersen kan det bl.a. forklares med, at Danmark har været en first mover i en konkurrence EU-landene imellem, om at virke mindst tiltrækkende for asylansøgerne og få andre lande til at fremstå mere attraktive.

Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker i Rockwoolfonden, mener derimod godt man kan sige, at regeringens stramninger har haft stor betydning for antallet af asylansøgere.

"De undersøgelser, vi har, tyder i høj grad på, at der selvfølgelig er internationale flygtningestrømme, der er afgørende for, hvor mange der kommer og banker på, men at det også betyder noget, hvad man har af regelsæt og opstramninger i det enkelte land. Og det betyder også noget, hvad reglerne er, og hvad opstramningerne er i de omkringliggende andre lande. Så jeg synes ikke, der er noget forkert i at forvente, at også danske stramninger kan nedbringe antallet af asylansøgere.," siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet