Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Debat 16. okt 2019  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto:
Skrevet af: Thomas Hedin

Christiern Santos Rasmussen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han er tidligere forskningsassistent ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har forfattet rapporten 'Informationspåvirkning som demokratisk udfordring – Desinformation, Danmark og tre præmisser for det liberale demokrati', der indgår i Center for Militære Studiers opgaveportefølje og er en del af forskningen på centret. Han har desuden skrevet speciale om russiske påvirkningskampagner i Østeuropa.

Blogindlæg på TjekDet.dk er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Christiern Santos Rasmussen, cand.scient.pol.

Det liberale demokrati hviler på borgerdeltagelse og inklusion, primært gennem den offentlige debat. Ved at borgere frit kan diskutere, bruge deres sunde fornuft og indgå i politiske beslutningsprocesser er der en direkte og gnidningsfri kommunikation mellem borger og stat. Denne udveksling af informationer mellem samfundets behov og statens respons udgør ifølge politologen David Easton ethvert politisk systems evne til at bearbejde information og agere.

Gennem inddragelse af borgerne – hvor ubelejlig den end måtte være – har det liberale demokrati længe været anset som bedre til at kunne håndtere samfundsproblemer og tilpasse sig nye virkeligheder end andre styringsformer. Det er blandt andet derfor, man har anset den frie offentlige debat for at være demokratiets styrke.

Men de seneste tre års erfaringer med fremmede magters informationspåvirkning har vendt denne styrke på hovedet. Ved at maskere sig i – og forstyrre – den offentlige debat har ondsindede aktører gjort den til et redskab, der kan bruges til at undergrave det liberale demokrati og kommunikationen mellem den liberale stat og det frie samfund.

Modsat andre styreformer ligger udfordringen for de liberale stater i det faktum, at forsøg på at værne om den offentlige debat altid vil indebære risiko for, at staten bliver for anmassende og ekskluderer legitim demokratisk deltagelse fra den offentlige debat. Dermed står det liberale demokrati i et dilemma, hvor man skal finde balancen mellem at lade andre aktører undergrave deres styreform eller (ubevidst) komme til at udøve skade på det. Konkret berører dette dilemma tre præmisser for det liberale demokrati: funktion, selvbestemmelse og inklusion.

Som tidligere påpeget oplyser den offentlige debat både offentligheden og beslutningstagere, hvilket gør den central for det liberale demokratis funktionsevne. Men dette forudsætter tillid. Tillid til, at debatten er baseret på fakta, og tillid til, at de formidlende institutioner ønsker at oplyse og gør det kompetent. På denne måde er der tale om et minimumskrav af tillid i den offentlige debat, for at det liberale demokrati kan fungere.

Men når informationspåvirkning forurener debatten med desinformation, miskrediterer medier og myndigheder eller får borgere og samfundsaktører til ubevidst at videreformidle samme vildledende oplysninger, undergraves netop denne tillid. Dette spiller sammen med eksisterende kriser hos de traditionelle medier, der presses af sociale medier, økonomisk såvel som tidsmæssigt, og hos de vestlige institutioner, der fortsat befinder sig i en tillidskrise.

Ved at udnytte disse kriser forværrer informationspåvirkningen borgeres utilfredshed med det liberale demokrati, skævvrider deres virkelighedsopfattelse og forstyrrer udvekslingen af informationer mellem stat og samfund.

Ender vi i et stadie, hvor tillid er udgangspunktet, og ingen stoler på nogen eller noget som helst, kan det have meget skadelige konsekvenser for vores demokratiske funktionsevne.

Demokratiet består også af en konkurrence mellem politiske eliter, der kæmper om vælgernes opbakning. For at konkurrencen er meningsfuld, er det vigtigt, at den garanterer, at de politiske beslutningstageres autoritet alene udspringer af folkets vilje. Det betyder, at konkurrencen skal være fri, lige og kun omfatte nationale deltagere, hvilket skaber en præmis om demokratisk selvbestemmelse. Men dette undergraves desværre af informationspåvirkningen, der tillader fremmede magter at deltage indirekte i konkurrencen ved at påvirke den offentlige debat.

Den russiske stat har gennem statskontrollerede medier og digitale informationskanaler med mere udnyttet politiske gnidninger i vestlige samfund, manipuleret vestlige vælgere og spredt oplysninger, der gavnede nogle og skadede andre kandidater ved vestlige folkevalg. Denne indblanding skaber en tilstand, hvor politiske eliter ikke kun skal konkurrere med nationale modstandere, men også fremmede magters koordinerede ressourcer. Denne indblanding skævvrider konkurrencen og undergraver det liberale demokrati, da den politiske magt ikke udspringer fra folkets – frie og ufiltrerede – vilje.

Jeg indledte med at påpege, at demokrati bygger på inklusionen af borgeren gennem den offentlige debat, men som det ovenstående peger på, kan dette udnyttes.

En rapport fra Lunds Universitet og den svenske Myndighed for Samfundsbeskyttelse og -Beredskab drager to skillelinjer mellem legitim/illegitim og legal/illegal demokratisk deltagelse. Her udmærker informationspåvirkningen sig ved at være illegitim, da formålet er at undergrave den demokratiske debat, og legal, da det gøres gennem ytrings- og pressefriheden.

Udfordringen for de liberale stater og samfund er at bruge disse skillelinjer forsigtigt og uden at begrænse borgeres legitime demokratiske deltagelse. At forbyde udvalgte deltagelsesformer fra den offentlige debat har allerede autokratiske undertoner og bør – såfremt det skal gøres – kun gælde illegitim demokratisk deltagelse. Men selv dét kræver en evne til at skelne mellem, hvad illegitim og legitim demokratisk deltagelse er, hvilket er både en praktisk udfordring og ikke uden demokratiske konsekvenser.

At stoppe for informationspåvirkning kræver en særlig selvforståelse hos den liberale stat. Det gælder særligt grænserne i statens relation til civilsamfundet, og hvornår disse overtrædes. For informationspåvirkningen tvinger os ud i en demokratisk linegang mellem at lade ondsindede fremmede aktører undergrave vores liberale demokrati og udøve selvskade på det.

At finde den rette balance mellem de tre præmisser er svært og krævende, men ikke desto mindre nødvendigt.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020