Hvorfor passer vejrudsigten aldrig?

Måske har du fornemmelsen af, at vejrudsigten aldrig holder, hvad den lover. Men selvom det er nemt at skyde skylden på meteorologerne, når det regner til havefesten, selv om eksperterne havde lovet det modsatte, så er der faktisk mange årsager til, at det er svært at forudsige, om der kommer regn eller sol.

En meteorolog kan ikke bare se ud af vinduet eller på en radar, når han eller hun skal lave en vejrudsigt. Det hele handler om millioner af observationer i døgnet - der ind imellem kan være fejlbehæftede - og komplicerede matematiske beregninger, der ikke altid rammer plet.

Og da det er forudsigelser om fremtiden, vil der altid være tale om sandsynligheder.

Derfor bør en vejrudsigt egentlig lyde: ‘I morgen er det sandsynligt, at det kommer til at regne.’

Vejrudsigten er en sammensat størrelse

"Når vi laver prognoser, bygger det på observationer af atmosfærens tilstand i et vist tidsrum og på fysisk forståelse af atmosfærens processer. Det udmønter sig i nogle ligninger, der siger noget om, hvad der kommer til at ske nu, når vi har den eller den tilstand," forklarer Aksel Walløe Hansen, der er lektor emeritus ved Niels Bohr Instituttet.

Observationerne kommer fra mange forskellige kilder, for eksempel havbøjer, landstationer, skibe, fly, vejrradarer og sidst men ikke mindst satelitter. Der indsamles data om både temperatur, vindhastighed, fugtighed, tryk og nedbør, men de er ikke altid helt nøjagtige.

"Alle de her forskellige måder at måle meteorologiske parametre på har deres forskellige karakteristika og deres forskellige fejl. Det bedste man kunne have var en måling, der lige præcis repræsenterede den skala man er ude efter for et område. Men det er ikke helt nemt at gøre. Så derfor er der et problem med at have det optimale observationsnet. Men man har det, man har, og man forsøger at gøre det bedre hele tiden," siger Aksel Walløe Hansen.

Bent Sass, der er leder for modeludvikling ved Danmark Meteorologiske Institut, DMI, er enig i at disse observationer ikke er fejlfri.

"Der er mange data, der skal kontrolleres, fordi det ikke er alle data, der er rigtige. Når vi starter vores beregninger, så er der et øjebliksbillede af, hvordan prognosemodellen tror det ser ud. Men så kommer der nogle flere observationer, og der kommer nogle afvigelser, og der har vi så nogle metoder til at kombinere tingene. På den måde får vi hele tiden opdateret med de nyeste data," forklarer Bent Sass.

Foto: DMI's vejrcenter i København.

De matematiske modeller er blandt andet baseret på fysikkens love og meteorologernes erfaringer, men der er også en usikkerhed at tage højde for. Og den bliver større jo længere ud i fremtiden, man prøver at forudsige vejret. Det svarer til, at man kommer til at sigte lidt skævt med en pistol, og derfor rammer mere ved siden af, jo længere målet er væk. En femdøgnsprognose er dermed også mere usikker end vejrudsigten for i morgen.

"Udover fejl i observationerne kan der også være fejl i de matematiske modeller, der regner på observationsdataene. Og de hober sig op. Dermed bliver det også sværere at komme tæt på sandheden, jo længere ud i fremtiden, man forudsiger," fortæller Aksel Walløe Hansen.

For at gøre prognosen så præcis som muligt, bliver observationsdataene kørt igennem mange forskellige modeller, der samlet set tager højde for usikkerheden i observationerne og i modellerne.

Indimellem falder ‘det virkelige vejr’ uden for modellens forudsigelser, og det er svært helt at forhindre.

Generelt er meteorologerne dog blevet langt bedre til at forudsige vejret end før i tiden.

"Og det er både et resultat af bedre observationsdata, bedre modeller og mere regnekraft i computerne. Computerne er blevet en million gange kraftigere og kan derfor regne på finere detaljer," fortæller Aksel Walløe Hansen.

Og det benytter man sig også af på DMI.

"De matematiske vejrmodeller programmeres på supercomputere, fordi der er en frygtelig masse beregninger, der skal laves på så kort tid som muligt," forklarer Bent Sass.

Byger er svære at forudsige

Hvis du har en fornemmelse af, at det ofte er regn, som kommer uventet, så er den faktisk god nok. For hvor de enkelte byger rammer, er nemlig noget af det sværeste at sige noget præcist om.

"Når vi skal love regnvejr, der kommer ved en front, så er det et stort system, der er relativt nemt at beskrive i atmosfæren. Men de her små byger, de fylder jo ikke særlig meget. Om bygen rammer her eller lidt længere nordpå, det er rigtig svært at sige, fordi den er lille i geografisk udbredelse," siger Michael Skelbæk, der er daglig leder af Operationen ved DMI.

Derfor er det nemt at sige, at der kommer vand, men det bliver straks sværere, når man skal sige lige præcis hvor.

"Det svarer til når man skal koge pasta og skal have vandet til at koge, så ved du at der kommer bobler. Men lige præcis hvor boblerne kommer, det er svært at sige. Og det er det, vi prøver at sige. Og det er så der meteorologerne går ind og kan se, at bygerne er på vej lige der. Måske har modellen lagt den 50 km for langt til sydvest, men det kan meteorologen justere på i udsigten," forklarer Michael Skelbæk.

Og den geografiske præcision tages der højde for på DMI’s nye hjemmeside, der blev lanceret i forrige uge. Antallet af vejrlokationer er øget fra 400 til 10.000, så man kan få mere præcise prognoser til at forudsige vejret lige præcis, hvor du er. Derudover er der tilføjet en radarfremskrivning, så du kan se, hvordan vejret kommer til at udvikle sig de næste 90 minutter.

Og hvis man har oplevet, at det er overskyet, selvom vejrudsigten lovede solskin, så har det også noget at gøre med den tidslige præcision i vejrprognoserne.

"En type fejl i prognosen er, at det kommer lidt for tidligt eller lidt for sent. De korte tidsskalaer kan vi måske nok blive bedre til," fortæller Bent Sass.

Kravet om enkel formidling, når man laver vejrudsigter, gør heller ikke tingene nemmere.

"Husk på, at det er en masse data, der er samlet til ét lille symbol," siger Michael Skelbæk.

Det ustadige danske vejr

Der er også mange geografiske forhold, der giver meteorologer kamp til stregen, når det gælder vejrprognoser. Både et lands placering på kloden, landskabets bjerge og dale og det omkringliggende hav har nemlig betydning for, hvordan vejret udarter sig.

Og selvom det ikke er sværere at forudsige vejret i Danmark end i andre lande, så er der geografiske årsager til, at det danske vejr er en omskiftelig størrelse.

"Danmark ligger i et vejrmæssigt, ustadigt område som domineres af strømningsvejr," forklarer cand. pæd. i geografi, Ove Pedersen, der er medforfatter til flere bøger om emnet.

Danmark er nemlig placeret tæt på den såkaldte polarfront, hvor varmt luft fra ækvator kolliderer med kold luft fra Nordpolen.

"Polarfronten er ikke en ret linje og den er slet ikke stationær. Den skifter hele tiden placering og netop polarfrontens placering har meget stor indflydelse på det danske vejr," siger Ove Pedersen.

Polarfronten er der, hvor varm luft søger op over den kolde, fordi den varme luft er lettere end den kolde. Ved den opadgående bevægelse afkøles luften og vanddampene kondenserer - og så udvikles der former for nedbør. Udover regnvejr eller andet nedbør, kan kampene mellem den kolde og den varme luft også være skyld i blæsevejr.

Grafik: Polarfronten er den bølgende lyseblå linje. Kilde: Verdens Naturfag - Geografi. Gyldendal.

"Trykfaldet i disse lavtrykssystemer kan give voldsom blæst, der bevæger sig ind fra vest mod øst. Årsagen til det er jordens rotation, som afbøjer vinde mod højre i det såkaldte vestenvindsbælte på den nordlige halvkugle. Danmark ligger i vestenvindsbæltet, og det er derfor, vi ofte har vestenvind i Danmark," fortæller Ove Pedersen.

Det er disse lavtryk, der er skyld i det omskiftelige danske vejr.

"Meteorologernes store udfordring er således at forudsige polarfrontens placering og dermed banen på de lavtrykssystemer der passerer landet. Og det er ikke nemt," siger Ove Pedersen.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet