Flere får nyheder fra TikTok, men nyhederne har trange kår på platformen. Misinformation derimod…
-
De seneste år er TikTok blevet stadig mere populært
-
Sammen med videoer af mad, katte og folk, der danser, får flere nu også nyheder gennem det sociale medie
-
Men langtfra al den information, der florerer på platformen, er troværdig
-
Og hvis brugerne ofte udsættes for den samme misinformation, kan fejlagtige opfattelser bide sig fast
Det sociale medie TikTok er de seneste år vokset i popularitet og det særligt blandt de unge.
Ifølge DR’s seneste rapport over medieudviklingen bruger hver fjerde 12-29-årige dagligt mediet.
Og det er ikke kun til at scrolle gennem videoer af mad, katte og folk, der danser. En undersøgelse blandt 292 unge, som Kantar lavede for Danske Medier sidste sommer, viser, at TikTok er det foretrukne medie blandt de undersøgte folkeskoleelever til at få nyheder.
Tendensen ses ikke kun i Danmark. Tal fra det amerikanske Pew Research Center viste for nylig, at amerikanere på tværs af aldersgrupper i højere og højere grad får nyheder fra TikTok. 26 procent af de 18-29-årige får regelmæssigt nyheder gennem platformen.
Men er TikTok egnet som nyhedsplatform, og gør vi os sårbare for misinformation ved at bruge den som sådan?
Nyt med nyhedsmedier
Det er endnu relativt nyt på dansk TikTok, at traditionelle nyhedsmedier har taget platformen til sig. TV 2’s ungdomsmedie Echo har været på platformen siden juni 2021, Zetland kom til i april i år, mens TjekDet og Ekstra Bladet kom til i september og BT i oktober. Også flere af TV2-regionerne er til stede på platformen.
TjekDets research tyder på, at det er mere udbredt, at tiktokkere, der ikke er tilknyttet medier, udlægger eller kommenterer på større og mindre nyheder af forskellig art.
Ifølge Andreas Lieberoth, der er lektor og forsker i mediepsykologi ved Aarhus Universitet, ser vi med mildere og mere godtroende øjne på information, der kommer fra nogen, vi føler at have en relation med. Også selvom den oplevede relation bygger på helt andre emner. Det kaldes halo-effekten, hvor en persons troværdighed på et område smitter af på andre områder.
"Hvis man synes, at en bestemt kage-tiktokker eller danse-tiktokker plejer at levere godt indhold, vil man også være mere tilbøjelig til at tro på falske nyheder, som tiktokkeren kommer til at dele," siger han.
@dylan.page This is insane!!??
♬ original sound - Dylan Page
Et eksempel på en tiktokker, der udlægger nyheder er Dylan Page. Hans videoer har flere millioner visninger. TjekDet har fundet eksempler på, at han har lavet videoer med urigtige påstande - for eksempel, at 15.000 iranske demonstranter skulle være blevet dømt til døden i forbindelse med de igangværende protester i Iran. Men det er ikke rigtigt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dylan Page.
Og her stikker et monster sit grimme hoved frem - nemlig mængden af misinformation på platformen.
“Der er formentlig meget mere misinformation på TikTok end på Meta og Googles platforme lige nu, fordi de to sidstnævnte har haft så meget fokus på det de seneste to-tre år, i hvert fald i de store sprogområder. Og det fokus har TikTok slet ikke,” siger Jacob Ørmen, der er adjunkt og forsker i nyhedsengagement og digitale medier ved Københavns Universitet.
Effekt afhænger af omfang
Om misinformation så har større effekt på TikTok end andre platforme, er ifølge Jacob Ørmen sværere at spå om.
“I forhold til at blive overbevist om eksempelvis Flat Earth-teorier, er det nok mere effektfuldt, hvis du har siddet og set længere videoer på YouTube. Der skal mere til end de korte klip på TikTok. På den måde arbejder mediet imod sådan nogle teorier.”
Han vurderer dog, at TikTok-videoer kortvarigt kan være meget effektfulde.
“De er kontekstløse og bliver leveret kort, klart og uden nuancer. Så folk forstår hurtigt budskabet, og så er spørgsmålet, hvor meget det hænger ved.”
Udsættes man for meget af den samme misinformation, kan effekten bide sig fast, lyder det fra Jacob Ørmen.
“Hvis brugerne får indtryk af, at det, de ser og hører, er en normal eller udbredt holdning, så kan det spille en stor rolle.”
Han peger som eksempel på den britisk-amerikanske kickbokser og tidligere reality-deltager Andrew Tate, der for nogle måneder siden blev smidt af både Facebook, Instagram, Youtube, TikTok og Twitch for at udbrede “skadelige” og ikke mindst ”kvindehadske” budskaber.
“Andrew Tates "succes" var, at han kørte et regime, hvor han fik folk til at kopiere hans indhold og dele det videre. Så selvom han ikke har været til stede på de store platforme i flere måneder, er der stadig gymnasieelever, som følger med i hans indhold.”
“Hvis du på den måde ser flere Andrew Tate-videoer på TikTok, vil det klart have en effekt,” siger Jacob Ørmen.
Også Andreas Lieberoth påpeger, at det kan have en effekt, hvis man subtilt udsættes for den samme misinformation flere gange.
"Hvis nu mange tiktokkere for eksempel begynder at signalere, at vacciner er skadelige, og man bliver udsat for det nok gange, så er der nogle velkendte psykologiske effekter, som gør, at det begynder at lyde mere rigtigt. Det får en mere sandhedsagtig karakter," siger han.
At formatet forhindrer lange og dybe argumenter, spiller i den forbindelse en mindre rolle, vurderer han.
"Det er ikke altid det, der flytter vores holdninger. Vores holdninger er tit baseret på genkendelse samt hvem og hvad vi kan lide," siger Andreas Lieberoth.
Kommer ikke for nyheder
Ifølge Jacob Ørmen er det ikke overraskende, at flere og flere får nyheder fra TikTok, når man tager i betragtning, hvor meget platformen er vokset i popularitet. Folk får nemlig nyheder på de sociale medier, de færdes på.
“Brugerne går i udgangspunktet ikke på TikTok for at opsøge nyheder, men de bliver eksponeret for dem, fordi algoritmen prioriterer indhold, der trender. Så hvis en nyhedshistorie trender, kommer den på brugernes radar,” siger han.
Det kan betyde, at nyheder kan nå ud til folk, der ellers ikke ville have opsøgt dem på egen hånd. Det har man eksempelvis set med Facebook, forklarer Jacob Ørmen.
Fænomenet kaldes incidental exposure - ‘tilfældig eksponering’ - og kan sammenlignes med, at man sætter sig foran tv'et for at se en krimi og ender med at blive hængende og se en tv-avis.
“Det er lidt samme dynamik her. Man er på sociale medier, fordi man følger fodboldspillere, kendte eller influencers, og så kommer der ting i feedet, som har en vis nyhedsmæssig relevans,” siger han.
Men det er endnu et åbent spørgsmål, om nyheder optræder på platformen på en måde, hvor eksponeringen kan betragtes som det, vi almindeligvis forstår som nyhedsforbrug.
“Hvis det kun er holdninger og nogen, der sidder og kommenterer på nogle nyhedshistorier, er det ikke sikkert, det bliver bragt i en kontekst, hvor det er forståeligt eller forklaret godt nok,” siger Jacob Ørum.
