Forbrugere forsøger forgæves at få fjernet annoncer fra svindelwebshops

Indsigt 3. jul 2025  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Danskerne bombarderes på Facebook med hundredevis af annoncer fra webshops, som forsøger at snyder forbrugerne.

  • Men på trods af at brugere forsøger at få annoncerne fjernet hos Meta, der ejer Facebook, er kampen ofte forgæves.

  • Det sker nemlig sjældent, at Meta fjerner svindelannoncerne, viser TjekDets research og henvendelser fra frustrerede brugere.

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev

De er sikkert dukket op i dit feed.

 

De mange familiedrevne butikker i Aarhus, Skagen og København, som desværre må lukke ned. Med en sørgelig fortælling og tilbud, hvor du i et ophørsudsalg kan spare 90% på varer af højeste kvalitet, annoncerer de i stor stil på Facebook.

 

Men de følelsesladede fortællinger er falske, ligesom butikkerne ikke er danske og tøjet sendes direkte til forbrugerne fra Kina, hvor det produceres billigt. Forbrugeren får ikke lækker cashmere ind ad døren, og pakken er nær umulig at returnere - hvis den da overhovedet kommer frem.

 

Mange af brugerne på Facebook har gennemskuet nummeret og anmelder annoncerne til Meta, som ejer Facebook. Men ofte får brugerne en afvisning fra Meta med besked om, at annoncerne ikke overtræder Metas retningslinjer. 

 

Det viser TjekDets gennemgang af Metas annoncebibliotek og henvendelser fra frustrerede læsere, der forgæves forsøger at tage kampen op mod svindelannoncerne. For i mange tilfælde bliver annoncerne ikke fjernet, og svindlen får lov at fortsætte. 

Regler mod falske konti, bedrag og vildledning

Tager man et kig i Facebooks fællesskabsregler, kan man ellers læse, at annoncer som dem for de falske ophørsudsalg faktisk bryder reglerne.

 

Under listen, hvor Facebook beskriver, hvad der overtræder deres fællesskabsregler, er blandt andet “Indhold, der er produceret og distribueret af falske konti”. Et andet sted skriver de, at de ikke tillader indhold, der forsøger at bedrage eller vildlede brugere.

 

Og som TjekDet tidligere har afdækket, er det netop tilfældet med mange af de falske webshops, der annoncerer på Metas platforme. De er på kort tid blevet et stort problem for danske forbrugere, der handler på nettet, siger Forbrugerrådet Tænk, som får flere og flere henvendelser om netop de falske webshops.

 

Det gælder blandt andet webshoppen Theo & Liv Copenhagen, som med en falsk fortælling lokker de danske forbrugere i en uheldig købsfælde, og webshoppen Olsen & Olsen, som ligeledes giver et falsk indtryk af at være en familiedrevet butik i Aarhus, der sælger danske kvalitetsvarer til lave priser.

 

TjekDet har dokumenteret, at de tvivlsomme webshops i stor stil annoncerer på Metas platforme. En analyse viser, at blot ni af de svindlende webshops har sendt annoncer ud, som er blevet vist over 30 millioner gange til danskerne. 

 

Mange brugere på Metas platforme anmelder forgæves svindelannoncerne, når de støder på dem i deres feed. Det viser en række henvendelser, TjekDet løbende får i indbakken fra læsere, som kontakter os i frustration over, at annoncerne får lov at fortsætte, selvom de konsekvent bliver anmeldt. 

Provokerende og uretfærdigt

En af de flittige anmeldere er Mads Bischoff fra Aarhus.

 

Den seneste tid har han anmeldt adskillige annoncer for de lyssky webshops til Meta. I ét enkelt tilfælde har han fået medhold i klagen, som har medført, at annoncen er blevet taget ned. Resten af gangene har han fået besked om, at annoncen ikke overtræder Facebooks fællesskabsregler.

 

Null

Sådan foregik Mads Bischoffs kommunikation med Meta, efter han først anmeldte en annonce og derefter bad Meta om at se den efter igen, fordi de konkluderede, at annoncen ikke strider imod deres annonceringsregler. Foto: Skærmbillede.

 

Og det undrer Mads Bischoff.

 

“Jeg har helt konsekvent anmeldt annoncerne, når jeg har set dem. Så går der et par dage, og så får man besked tilbage om, at de har set på det og annoncen ikke strider imod deres regler. Det er frustrerende og irriterende, når det så åbenlyst er svindel,” siger han.

 

TjekDets research i Metas annoncebibliotek stemmer overens med Mads Bischoffs oplevelse. Kaster man et blik på svindelsidernes mange hundrede annoncer, er det nemlig kun få, som er fjernet, hvis overhovedet nogen.

 

Men Mads Bischoff agter at fortsætte kampen. For ham handler det blandt andet om retfærdighed.

 

“Meta har kæmpe indflydelse på vores alles hverdag, så det er grotesk og et demokratisk problem, at de bare kan løbe fra ansvaret. Jeg synes, det er provokerende og uretfærdigt, og så er jeg bekymret for dem, der falder i fælden og får et elendigt produkt til voldsom overpris,” siger han.

Meta svarer kort

TjekDet har henvendt sig til Meta for at få svar på, hvorfor de ikke tager svindelannoncerne ned, når de bliver anmeldt, og hvordan deres proces om håndtering af anmeldelser i det hele taget foregår.

 

I et meget kort mailsvar til TjekDet skriver de, at de har fjernet nogle annoncer.

 

"Det strider mod vores retningslinjer at annoncere for produkter med vildledende tilbud, og vi har fjernet de omtalte annoncer," skriver Meta. 

 

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev


Præcis hvilke annoncer, Meta mener at have fjernet, har TjekDet ikke kunnet identificere. Under alle omstændigheder er det kun et fåtal af de hundredvis af annoncer, som TjekDet har identificeret, som er blevet fjernet.

 

TjekDet har før dækket, at Meta tjener millioner på svindelannoncer. Dengang fortalte Martin Ruby, Metas politiske chef i Norden, at Meta ingen interesse har i at have svindelannoncer på deres platforme, da det ødelægger oplevelsen for deres brugere. 

 

Men Meta har hverken nu eller dengang svaret på, hvorfor folk, der anmelder svindelannoncer, får anmeldelserne afvist med besked om, at de ikke overtræder fællesskabsreglerne.

Ansvar kræver kendskab

Spørgsmålet er, om Meta kan gøres ansvarlig for at lægge platform til annoncer, som snyder forbrugerne.

 

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor med speciale i medieret ved Syddansk Universitet, har EU en lovgivning, der gør det svært at placere et direkte ansvar. 

 

Artikel 6 i EU's forordning om digitale platforme, den såkaldte DSA, bestemmer, at platformene er ansvarsfri, hvis de ikke har kendskab til ulovlighederne. Ifølge Sten Schaumburg-Müller er det, at Meta for eksempel tjener penge på at formidle eller ligefrem booster reklamerne via algoritmer, ikke nok til, at de konstituerer ”kendskab” – og dermed kan Meta ikke gøres ansvarlig for indholdet.

 

Hvis Meta omvendt får konkret kendskab til svindelannoncer, skal de ”straks” ”tage skridt til” at fjerne indholdet. Men ifølge Sten Schaumburg-Müller er formuleringen “tager skridt til at fjerne” i praksis med til at friholde Meta for ansvar.

“Hvis Meta kan påvise, at de faktisk gør noget, kan der næppe gøres noget ansvar gældende, heller ikke selvom det ikke lykkes at fjerne annoncerne”, skriver Sten Schaumburg-Müller i en mail til TjekDet.

 

Denne artikel er en del af en artikelserie om bedrag i forbindelse med online-handel. Du kan finde alle artikler i serien Bedraget i din kurv - når webshoppen snyder her

Vil du læse mere om digital svindel, kan du finde alle TjekDets tidligere artikler om emnet her - herunder vores afdækning af såkaldt kendissvindel på Facebook, hvor brugere lokkes til at investere på falske investeringsplatforme og vores afsløring af et dansk netværk af såkaldte spoofere, der ringer direkte til deres ofre under dække af at være myndigheder eller bankansatte.

Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Opdateret 3. jul 2025