Hvad helvede gør den forhadte larve godt for i naturen?

Egeprocessionsspinderen har sideløbende med VM i herrefodbold været en af sommerens helt store historier.

Det sker efter, at larverne først har plaget borgere i Odense-området, og nu også har spredt sig til Amager Fælled i København.

Egeprocessionsspinderen, som også er blevet døbt ‘larven fra Helvede’, har skabt bekymring blandt borgere, fordi dens små brandhår indeholder et giftstof, der kan give hududslæt, kløe, øjenirritation og vejrtrækningsproblemer.

Og nu har regeringen lanceret en ny informationsside om egeprocessionsspinderen på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside, hvor borgere kan søge information om larven og regeringens tiltag på området.

Flere eksperter på området har kritiseret mediernes dækning af egeprocessionsspinderens ankomst til Danmark, fordi de mener, at dækningen kan give indtryk af, at larven med de 60.000 hår er farligere, end den typisk er.

TjekDet har derfor kontaktet to garvede biologer, der har brugt flere årtier på at studere sommerfugle, heriblandt egeprocessionsspinderen, og stillet dem en række spørgsmål, der kan gøre os klogere på den forhadte larve, og hvad i alverden vi skal stille op med den.

Et led i fødekæden

Selvom egeprocessionsspinderen er blevet døbt ‘larven fra Helvede’, siger man, at alle levende organismer på kloden spiller en rolle i naturens økosystem. Så hvilken rolle spiller larven, der udvikler sig til en natsommerfugl?

Det har TjekDet spurgt Bjarne Skule, der er biolog og sommerfugleekspert, om. Han var manden, der for første gang i 1996 opdagede egeprocessionsspinderen i Danmark ved Falster og Lollands sydkyster.

“Det er altid svært at sige præcis, hvilken rolle de har, men de indgår et eller andet sted i en fødekæde. Det kan være fugle, fluer, bakterier, parasitter og svampe, der kan tage livet af dem og dermed have det godt på bekostning af larverne,” siger han.

Per Stadel Nielsen, biolog og sommerfugleekspert gennem 50 år, er enig i, at egeprocessionsspinderen ikke bidrager med så meget andet end at være et led i fødekæden.

“Den er et led i den store helhed, og den vil ligesom alle andre organismer gerne overleve som organisme så godt og effektivt som overhovedet muligt. Og så har evolutionen gjort, at den har udviklet beskyttelse i form af de her hår. Der er jo ikke den store mening med noget i naturen ud over bare at være til og overleve,” siger han.

Et borgernetværk i Odense har demonstreret mod egeprocessionsspinderen og ønsker at sende den "tilbage til helvede", som der står på skiltet. Men ifølge eksperter på området er larven kommet for at blive, så vi må lære at leve med den. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Vent på naturlige fjender

Egeprocessionsspinderen blev som nævnt spottet i Danmark første gang i 1996 af Bjarne Skule, og i 1997 skrev han en artikel, hvor han ud fra egeprocessionsspinderens spredningshastighed udregnede, at den ville blive mere udbredt i Danmark i år 2020, og “det er jo ikke helt skævt ramt”, siger han.

Så det er ikke nyt eller overraskende, at den opholder sig i Danmark, men det er første gang, at populationen har været så stor, hvilket er det, der afgør, om den er til gene for mennesker.

Larven har normalt hjemmebane i Central- og Sydeuropa, og man antager, at egeprocessionsspinderen er kommet til Danmark i forbindelse med, at man har plantet importerede egetræer fra Tyskland langs letbanen i Odense. Man er ikke sikker på, hvordan den har spredt sig til København, men her antager Per Stadel Nielsen, at det skyldes import af egetræer fra Tyskland eller Holland.

Ifølge Per Stadel Nielsen er egeprocessionsspinderen dårlig til at sprede sig naturligt. Det går i hvert fald langsomt, hvorfor det ofte er via mennesker, at den bliver spredt.

“Hunnerne er meget dårlige til at flyve, fordi de er tunge af alle de æg, de bærer, så de kan ikke flyve ret langt. Når de så kommer ud af puppen, sidder hannerne parat til at parre sig med dem. Derefter kravler de op i træerne, og for det meste lægger de æg i det samme træ, som de er klækket af. Når de ikke har så mange æg tilbage i bagkroppen, kan de måske flyve 50, 100 eller 200 meter til det nærmeste egetræ og lægge nogle æg der,” siger han.

“Vi har aldrig set hunner som træksommerfugl fra Centraleuropa. De flyver ikke så langt, og de lever i øvrigt heller ikke mere end nogle få døgn som sommerfugl. Det er begrænset, hvor langt de kan nå, for de har ikke anden energi i deres krop til at kunne flyve end det, som de er født med fra larven af. Lige så snart ‘tanken er tom’, dør sommerfuglen.”

Egeprocessionsspinderen, som i folkemunde er kendt som 'larven fra Helvede', er kommet til Danmark i et stort antal. Odense og Københavns Kommune arbejder på at begrænse antallet. Ifølge biologer er det fint at regulere bestanden i områder, hvor de er til gene for mennesker, men vi bør så vidt muligt give naturen ro og vente på, at larvens naturlige fjender kommer til Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad så nu?

Men hvis egeprocessionsspinderen er kommet for at blive, som eksperterne er enige om er tilfældet, rejser det næste spørgsmål sig: skal vi forsøge at udrydde den - eller skal vi lade naturen selv finde en balance?

Her er de to biologer ikke i tvivl. Lad naturen gå sin gang.

Ifølge Bjarne Skule er det aktuelle problem med egeprocessionsspinderen et klassisk eksempel på indvandrede arter.

“Vi har haft masser af arter, som har været meget hyppige, når de kommer til Danmark, og så ender det typisk med, at hyppigheden falder til et niveau, hvor man næsten kan kalde arterne sjældne igen. I begyndelsen har de indvandrede arter det typisk rigtigt godt, fordi der ikke er nogen naturlige fjender til at gøre kål på dem, men efterhånden finder de en balance,” siger han og tilføjer:

“Der findes for eksempel en snylteflue, som er specialiseret i at finde og lægge æg på egeprocessionsspinderens larver, men i og med at egeprocessionsspinderen lige er kommet til Danmark og nu forekommer i et stort antal, så er snyltefluen endnu ikke kommet i det antal, vi og naturen har brug for.”

Han tilføjer, at han har set tal på, at snyltefluen kan reducere antallet af larver i en rede med 70 til 90 procent. Han peger også på, at der er en mulighed for, at egeprocessionsspinderen kan risikere at sikre sin egen undergang - måske allerede til næste sommer.

“I Holland taler man om fire faser for egeprocessionsspinderen, og i den fjerde fase, som ingen rigtig i Danmark har snakket om endnu, får den de her sindssyge hyppighedsår, som den tilsyneladende har i år, og så er der en mulighed for, at larverne til næste år vil klække i så store antal, at de simpelthen afløver træerne og dør af sult, fordi der er for mange larver. Det er en kendt størrelse, at de kan sikre deres egen undergang ved at spise alt, der kan spises, og så dø af sult.”

Flere steder i landet har myndighederne sat advarselsskilte op i områder, hvor egeprocessionsspinderen er blevet fundet. Eksperter opfordrer da også til, at man holder sig væk fra områderne, da man ikke behøver at komme i direkte kontakt med larverne for at få deres giftige brandhår på sig. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Per Stadel Nielsen peger også på snyltefluen som et naturligt, effektivt værktøj til at reducere bestanden. Derfor skal man ifølge ham give naturen ro og holde igen med at fjerne egeprocessionsspinderen, så naturen kan finde sin egen balance.

“Problemet er, at det øjeblik man går ud og bekæmper egeprocessionsspinderen ved at fjerne og dræbe indholdet i deres spind, der hænger på træerne, så dræber man jo også snyltefluen, som ellers kunne være med til at regulere bestanden af spinderen. Så går man ind og bryder et led i fødekæden og fjerner faktisk muligheden for en naturlig bekæmpelse af spinderen,” siger han og tilføjer:

“Det bedste, man kan gøre, er at prøve at lade naturen under de her egetræer få lov til at udvikle sig med langt græs, så snyltefluer og andre naturlige fjender bedre kan gemme sig og komme op og finde larverne i egetræerne.”

Når det er sagt, er de samtidig ikke imod, at man forsøger at regulere bestanden i områder, hvor den er til gene for mennesker - for eksempel i Odense, hvor den har slået sig ned i tætbefærdede områder.

Irriterende brandhår

Egeprocessionsspinderen er altså tilsyneladende kommet for at blive - i et eller andet omfang. Så næste spørgsmål er, hvor farlig ‘larven fra helvede’ egentlig er?

Først og fremmest slår eksperterne fast, at der ikke foreligger nogen eksempler på dødsfald som følge af, at man har været i kontakt med egeprocessionsspinderens brandhår.

Og brandhårene kan være ubehagelige at komme i kontakt med, fortæller Bjarne Skule. Kigger man på de små brandhår i et mikroskop, ligner det små spyd med en masse modhager på, og de indeholder giftstoffet thaumetopoin. Derfor kan brandhårene være vanskelige at vaske helt væk på grund af modhagerne.

Carsten Bindslev-Jensen, der er professor i allergi på Syddansk Universitet (SDU), skriver på en informationsside på SDU’s hjemmeside, at giftstoffet aktiverer kroppens mastceller, som også spiller en central rolle ved allergi. Han tilføjer, at det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en allergi, men at det er en reaktion på et giftstof, som alle mennesker kan opleve - ligesom alle kan reagere på en brændenælde, et brandmandsstik eller et hugormebid.

“Først får man en nældefeberlignende reaktion, som ofte forsvinder efter nogle timer. Men bagefter fortsætter betændelsesreaktionen i huden, og senere på dagen udvikler mange et kraftigt kløende udslæt med små knopper. Uden behandling kan kløen vare i flere dage og være meget generende,” skriver han. Han anbefaler, at den mest effektive behandling er en receptpligtig steroidcreme i gruppe 3.

Skyldes hedebølgerne klimaforandringer, eller er det “sgu da bare sommer”?

Man behøver ikke at komme i direkte kontakt med egeprocessionsspinderen for at få brandhårene på sig, fordi de er så små, at vinden kan føre dem flere hundrede meter væk fra larverne.

Ifølge Carsten Bindslev-Jensen kan man i sjældne tilfælde indånde brandhårene, hvilket kan udløse et astmaanfald. Det ses især hos personer med utilstrækkeligt behandlet astma, hvor brandhårene kan blive den udløsende faktor for et anfald. Kommer der brandhår i øjet, kan de sætte sig på hornhinden, og det kræver akut vurdering hos en øjenlæge.

Per Stadel Nielsen og Bjarne Skule anbefaler, at man lader være med selv at rive reder ned, hvis man spotter dem. Generelt er det bedste råd at holde afstand til områder, hvor myndighederne har afspærret på grund af egeprocessionsspindere. Desuden bør man også holde sin hund væk fra steder med reder eller larver.

“Hunde bliver åbenbart svært angrebet af hårene, fordi hunde stikker deres næser i underlige ting. Der er desværre adskillige eksempler på hunde, som har fået vævsdød på tungen eller snuden efter kontakt med hårene og må aflives af den grund,” siger Per Stadel Nielsen.