Først blev Ikea skoset for deres vinterfest-kollektion. Så blev kritikken rettet mod en årlig tradition med at tænde lys i et vintertræ i den lille fynske by Ullerslev. Føtex fik hug for deres vinterbolle, Aldi for deres vintermedister. Og senest fik Fakta uberettiget kritik for at sælge vintermænd i chokolade.

Til trods for at Ikeas vinterfest-kollektion indeholder julepynt, at Ullerslev har en årlig juletræstænding, at Føtex sælger juleboller, Aldi julemedister og Fakta chokoladejulemænd, synes kritikkerne alle vegne at se tegn på julens afskaffelse.

Folketingspolitikeren Peter Skaarup (DF) delte på Facebook et billede af Aldis vintermedister og kaldte det "en ny og træls tendens".

Men dermed tager Dansk Folkepartis gruppeformand faktisk selv del i en tendens, som slet ikke er så ny endda. I USA har det de seneste to årtier nemlig været en udtalt bekymring på den politiske højrefløj, at ’nogen’ forsøger at skaffe julen af vejen.

Amerikanerne har endda et udtryk for det: War on Christmas – krigen mod julen. Og frontlinjerne er trukket op hele vejen fra ultrakonservative internetblogs til præsidentboligen i Washington, D.C.

Artiklen fortsætter under billedet.

"Lad os få stoppet den udskiftning, der er i gang, det hedder jul og ikke vinterfest," står der i en populær grafik, som for tiden deles på Facebook.

Til kamp for kristne værdier

"War on Christmas dækker over en større bekymring for at blive en post-kristen nation eller kultur," lyder det fra Richard Olsen, der er professor i kommunikationsstudier ved University of North Carolina Wilmington i USA. Han har tidligere studeret fænomenet.

"Det udviklede sig, fordi der er et skub i kulturen mod at være mere mangfoldig, inkluderende og kosmopolitisk," forklarer han.

Det er svært at afgøre, præcis hvornår krigen mod julen begyndte. Måske var det allerede i 1659, da britiske puritanske – altså kristne – kolonister på den amerikanske østkyst forbød fejring af højtiden.

Måske var det i 1921, da den amerikanske rigmand og bilfabrikant Henry Ford i sit antisemitiske tidsskrift, The International Jew, gav jøder skylden for, at det var svært at finde julekort i forretningerne, der bare så meget som indikerede, at julen faktisk "fejrede nogens fødsel".

Eller måske var det med fremkomsten af prominente, kristne tv-personligheder som Pat Robertson og Jerry Falwell op gennem 1980’erne.

Artiklen fortsætter under galleriet.

Supermarkedskæden Aldi havnede tidligere på måneden i voldsomt stormvejr, da det blev beskyldt for at have nedtonet julen. Det var et knæfald for Islam, at kæden havde omdøbt deres julemedister til vintermedister.

1 / 5

Men kigger man tilbage i Aldis tilbudsaviser, står det klart, at kæden både sidste år og i år har navndøbt medisterpølsen efter sæson. Der findes således både sommermedister, vintermedister og julemedister.

1 / 5

Selve udtrykket War on Christmas oprandt omkring det seneste årtusindskifte. Her begyndte den konservative, amerikanske forfatter Peter Brimelow at skrive om en "igangværende Kulturkampf mod julen" på sin ultrakonservative blog, VDare.com.

På bloggen samlede Brimelow eksempler på virksomheder og myndigheder, der brugte det religiøst neutrale Holidays i stedet for det egentlige navn for den kristne højtid, altså Christmas.

I år 2000 så han sig eksempelvis sur på Amazon.com, fordi onlineboghandlen i en mail ønskede ham "Happy Holidays!".

"Krigen mod jul raser videre, en del af kampen for at afvikle Amerika," skrev Brimelow ved den lejlighed.

I 2004 fangede "krigen" for alvor an, da Bill O’Reilly, en populær konservativ kommentator på den amerikanske tv-station Fox News, begyndte at gøre opmærksom på den.

Han udlagde dengang krigen mod jul som et led i en større progressiv konspiration, der ønskede at undergrave USA’s kristne værdier for at kunne lovliggøre homoseksuelle ægteskaber, legalisere stoffer og omfordele folks indkomst gennem skatter.

I sine indslag på Fox News satte Bill O’Reilly årligt fokus på virksomheder, som ikke brugte ordet jul i deres reklamer og markedsføring.

En anden Fox News-vært, nemlig John Gibson, udgav i 2005 bogen ’The War on Christmas: How the Liberal Plot to Ban the Sacred Christian Holiday Is Worse Than You Thought’. Som det fremgår af titlen, udlagde også han krigen som et større "liberalt plot".

At amerikanske forretninger begrænser deres brug af Merry Christmas i julesæsonen, kan der godt være noget om, vurderer Richard Olsen fra University of North Carolina Wilmington.

"Hvis Merry Christmas opfattes som ekskluderende, så egner det sig dårligt, når man henvender sig til en mangfoldig kundegruppe. Men forretningerne vil gerne sælge en masse varer, så de prøver også at finde en balance," skriver han i en mail til TjekDet.

Desuden har det nok ikke den store betydning for kristendommens plads i kulturen, om forretningerne benytter sig af en kristen julehilsen eller ej, lyder det fra professoren.

"Vi lever i en tid, hvor færre og færre tager del i religiøse institutioner og trossamfund, der identificerer sig som kristne. Men børn og familier bliver næppe mere kristne af, at man bruger Jesus til at sælge legetøjsrobotter."

Trump bringer julen tilbage

De seneste år er "krigen" så nået hele vejen til Det Hvide Hus. Under valgkampen til præsidentvalget i 2016 lovede Donald Trump gentagne gange, at han ville "bringe ’Merry Christmas’ tilbage" som julehilsen, hvis han blev valgt. Ligesom Henry Ford hundrede år tidligere, oplevede Donald Trump, at Christmas var forsvundet fra alskens detailforretninger.

"Jeg siger til min kone, at hun ikke skal besøge de forretninger. Jeg vil se ’Jul’. Jeg vil se ’Jul’!", sagde Donald Trump ved et vælgermøde i september 2015.

Allerede året efter han var blevet valgt til præsident, påstod han at have indfriet sit løfte.

"Ved I hvad?", spurgte han retorisk det fremmødte publikum ved et vælgermøde i Washington, D.C. 13. oktober 2017.

"Vi siger ’glædelig jul’ igen." Klapsalver og jubel fulgte.

Senere samme år sørgede præsidenten da også for, at der kom til at stå Merry Christmas på de julekort, der årligt udsendes fra Det Hvide Hus. På forgængeren Barack Obamas julekort havde ordet jul været fraværende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Obama-familiens&nbsp;julekort fra 2016, deres sidste&nbsp;år i&nbsp;Det Hvide Hus, indeholder ikke ordet 'christmas'. (Billedet er redigeret i højden, men intet indhold er fjernet)<em>.</em>

Krigen breder sig

Det er ikke kun Danmark, der i år er blevet indlemmet i "krigen mod jul". I Holland blev dagligvarekæden Lidl tidligere på måneden fanget i krydsilden, da de i en tilbudsavis havde skrevet "fest", hvor der – ifølge nogle – lige såvel kunne have stået "jul". Det fik den højrenationalistiske, hollandske politiker Geert Wilders til at dele en artikel om tilbudsavisen på Twitter med ordene:

"Vi vil have vores eget Holland tilbage, væk med Islam!"

Det hollandske faktatjekmedie Nieuwscheckers gennemgik den ombruste tilbudsavis, og det viste sig, at ordet jul optrådte 85 gange.

I Norge er varehuskæden Rusta blevet beskyldt for at fjerne korsene fra nogle miniaturekirker, der sælges som julepynt. Men korsene er ikke blevet fjernet; de har såmænd aldrig været der. Kirkerne er først i år blevet en del af Rustas julesortiment og har på intet tidspunkt været udstyret med kors, skriver det norske faktatjekmedie Faktisk.no.

Faktisk.no har tidligere beskrevet, hvordan Ikea i Norge – ligesom i Danmark – har fået kritik for at pynte op til "vinterfest".

I Sverige drikker man læskedrikken julemost i månederne op til jul. Derfor vakte det megen harme, da Apotekernes, der er ejet af Carlsberg og er mærket bag en meget populær julemost, lancerede en vintermost. Der er dog tale om to forskellige slags most. Vintermosten erstatter den såkaldte årsmost, mens julemosten vil være at finde på hylderne, helt som den plejer, skriver svenske Aftonbladet.

Det siges, at krigens vindere skriver historien. Udfaldet af denne krig er endnu uvist. Vi overlader det foreløbigt sidste ord til Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup:

"Skal vi så ikke være enige om en ting? Lad os passe på julen."

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet