Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nu spinner coronaskeptikere konspirationsteorier på krigen i Ukraine

Indsigt 28. mar 2022  -  9 min læsetid
This describes the image
I to år har de talt dunder mod restriktioner og vacciner. Nu har mange af coronaskeptikerne også kastet sig over krigen i Ukraine Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
  • I coronaskeptiske kredse deles der nu i stor stil konspirationer om krigen i Ukraine og pro-russiske budskaber

  • I talrige opslag kan man læse, at både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj er brikker i en ondsindet plan om at indføre en ny verdensorden

     

     

  • Andre er af den overbevisning, at Vladimir Putin i virkeligheden er krigens helt, fordi han tør stå op mod den vestlige elite, der forsøger at styre verden

  • Når grupper i samfundet på den måde stiller sig i opposition til konsensus, er det udtryk for en grundlæggende mistillid til systemet, siger forskere

  • Og noget tyder på, at Rusland bevidst udnytter mistilliden til at sprede desinformation og skabe splid i Vesten

Det er nu to måneder siden, vi herhjemme vinkede farvel til krav om mundbind, coronapas og forsamlingslofter, og mange steder er hverdagen begyndt at se ud, som før coronaen kom til Danmark.

Samtidig synes coronaskepsissen og konspirationsteorierne om pandemien at være stilnet af, og coronaskeptiske stemmer fylder langt mindre i debatten - ikke mindst på de sociale medier.

Men de er stadig derude, coronaskeptikerne. Det samme er konspirationsteorierne. Men nu handler de ikke længere kun om coronavacciner, mundbind og medicinalindustrien.

Dårligt havde Rusland sendt sine styrke over den ukrainske grænse, før krigen var omdrejningspunktet på talrige coronaskeptiske facebook- og twitterprofiler og i coronaskeptiske grupper på  de sociale medier.

Her er budskabet blandt andet, at medierne, eksperterne og de danske myndigheder lyver om krigen i Ukraine. 

Der er dog ikke helt enighed om, hvad sandheden om krigen så er. Men særligt to fortællinger går igen: at både coronakrisen og krigen er dele i den samme store plan om at indføre en ny diktatorisk verdensorden, og at det i virkeligheden er Ruslands præsident, Vladimir Putin, der er krigens helt, fordi han tør udfordre Vestens eller “elitens” forsøg på at styre verden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Null

 

Den 24. februar invaderede russiske tropper Ukraine. Siden da har krigen fået en central plads i det coronaskeptiske miljø på sociale medier. Her deles konspirationsteorier og alternative fortællinger om krigen. Foto: Fadel Senna/AFP/Ritzau Scanpix



Og det er slet ikke kun i Danmark, at konspirationsteorier om krigen i Ukraine og pro-russiske budskaber står i fuldt flor i coronaskeptiske kredse. Samme tendens ses også i andre lande.

Når grupper i samfundet på den måde er overbeviste om, at det hele i virkeligheden er en del af en ondsindet plan om at indføre et globalt diktatur og går imod, hvad flertallet mener, handler det i bund og grund om mistillid til systemet, samfundet, medierne og demokratiet - en mistillid der for manges vedkommende blev etableret under pandemien, konkluderer forskere.

Og selvom der har været stort kritisk fokus på myndighedernes håndtering af coronapandemien, er det kun et mindretal af danskerne, der ligefrem spinner konspirationsteorier på den. Det samme gør sig gældende for konspirationsteorierne om krigen i Ukraine. Men de konspiratoriske pointer og påstande bevæger sig også udenfor konspirationsteoretikernes egne rækker, og fletter sig ind i den brede debat. Det kan udbrede mistroen til blandt andet myndigheder og medier og puste til eksempelvis vaccinefrygt.

Fra coronakritik til krigskonspirationer

Coronakrisen var som nævnt fyldt med konspirationsteorier. 

Der var den om, at det i virkeligheden var 5G-master, der satte gang i smitteudbruddet. Der var den om, at coronapandemien var et røgslør, som skulle distrahere os alle sammen, mens verdenseliten indførte et globalt socialistisk diktatur. Og så var der noget med en penge-mafia og djævle-klike og en masse om forskellige planer om at affolke verden med coronavacciner.

Selv om det coronaskeptiske indhold ikke alt sammen har været funderet i konspirationsteorier, har meget af det alligevel tangeret til at være det.

Ikke alle kritiske udsagn er konspiratoriske

Ikke alle udsagn, der retter kritik mod coronahåndteringen eller restriktionerne, der blev indført i forbindelse med pandemien, er konspiratoriske. Det fortalte Mette Bengtsson, lektor i retorik ved Københavns Universitet, i forbindelse med udgivelsen af et forskningsprojekt om udbredelsen af konspirationsteorier i Danmark under coronakrisen. Forskningsprojektet blev til i samarbejde med TjekDet.

 

"Det er vigtigt at differentiere mellem forskellige typer udsagn. Der er mange, der kalder noget konspiratorisk, hvor der nærmere er tale om antisystemiske udsagn eller er helt almindelige argumenter om håndteringen af pandemien. Det er vigtig ikke bare at omtale det hele som konspirationer," sagde Mette Bengtsson i november sidste år, hvor forskningsprojeketet blev udgivet.

 

Forskerne bag projektet skelner mellem fire forskellige typer af kritiske udsagn og placerer dem på en trappe fra mindst til mest yderligtgående:

 

Utilfredshed: Udtrykker utilfredshed med den nuværende situation.
 

Argumenterende: Udtrykker tvivl og kritiserer konkrete forslag. Fremsætter argumenter, som ikke nødvendigvis er særlig overbevisende. Misinformation kan være en del af diskursen.
 

Antisystemiske: Kritiserer regeringen eller andre eliteaktører. Er i opposition til det etablerede system og hegemonisk magt.
 

Konspiratoriske: Fremsætter teorier om hemmelige komplotter udført af magtfulde eliter
 

Kilde: Roskilde Universitet


TjekDet har med udgangspunkt i blandt andet en netværksanalyse, ugebrevet Mandag Morgen lavede sidste år af den danske modstand mod coronarestriktionerne og et forskningsprojekt om konspirationsteorier i Danmark under coronakrisen gennemgået en lang række af de facebookgrupper, der har fungeret som mødesteder for coronaskeptikere under pandemien samt profiler på Twitter og Facebook tilhørende 50 personer, der var centrale i oprøret mod coronarestriktionerne, coronavaccinerne og den 'elite', der angiveligt stod bag dem.

Flere af profilerne har tusindvis af venner og følgere - nogle helt op til 20.000. Det samme gælder facebookgrupperne, hvor nogle har helt op til 30.000 medlemmer.

Og i både grupper og på facebookprofiler tegner der sig en klar tendens. Blandt opråb mod mundbind, vaccinekritik og skepsis over for regeringens coronahåndtering, har krigen i Ukraine flere steder nu fået en fremtrædende plads. På en lang række af profilerne figurerer nu indhold, der sætter spørgsmålstegn ved mediernes og myndighedernes udlægning af krigen i Ukraine, og næsten halvdelen af profilerne deler direkte konspiratorisk indhold.

I opslagene fremhæves Ruslands præsident Vladimir Putin som krigens sande helt, mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, andre steder anklages for  i virkeligheden at være nazist, præcis som Vladimir Putin hævder. Endnu andre steder spekuleres der i, om der slet ikke er nogen krig, og om det hele en nøje tilrettelagt plan fra verdenselitens side.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image

I talrige opslag på sociale medier, trækker coronaskeptikere nu tråde fra coronakrisen til krigen i Ukraine. I flere opslag hævdes det blandt andet, at begge dele er skridt i en plan om at indføre en ny verdensorden styret af en lille verdenselite Foto: Skærmbilleder af Facebook og Twitter


Uenighed om tolkning

Selvom der på tværs af opslagene om krigen i Ukraine synes at være temmelig udbredt enighed om, at noget er helt galt, er der ikke helt enighed om, hvad det er, siger Kasper Grotle Rasmussen. Han er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i konspirationsteorier og har gennemgået en række eksempler på opslagene om krigen for TjekDet.

Og det er ikke usædvanligt, at der i konspiratoriske kredse til at begynde med ikke er enighed om, hvordan en situation skal tolkes. Der er enighed om, at noget nok ikke er, som medierne og myndighederne fortæller os, men der er ikke nødvendigvis enighed om, hvad det er, der er galt.

“Det er helt typisk, før der ligesom er kommet nogen afklaring, eller før der er kommet en fortælling, som alle kan blive enige om. Så er der nogle konkurrerende fortællinger, der kører rundt omkring. Jo mere information, der kommer ind, jo mere kan historien udvikle sig.”

Han peger på, at tolkningen af krigen i Ukraine i hovedtræk deler sig i to spor.

Dels er der dem, som stiller sig på Vladimir Putins side. Idéen synes at være, at han kæmper mod den egentlige fjende - nemlig eliten i den vestlige verden.

“Det er det her anglo-amerikanske, kapitalistiske netværk, der angiveligt i virkeligheden søger at styre verden. Det er en gammelkendt konspirationsteori,” siger Kasper Grotle Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image

I opslagene er der blandt andet pro-russiske budskaber om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er krigens sande helt, fordi han kæmper på den vestlige, kapitalistiske elite, der angiveligt i virkeligheden forsøger og kontrollere verden - en gammelkendt konspirationsteori. Foto: Host Photo Agency/Reuters/Ritzau Scanpix



Og så er der dem, der mener, at hele krigen er et røgslør - en false-flag-operation, som Kasper Grotle Rasmussen kalder det, der skal dække over, hvad der i virkeligheden foregår i kulissen. Ifølge den udlægning skulle både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj og andre statsledere være med i konspirationen.

Og ifølge flere opslag skulle formålet med den konspiration være at indføre en helt ny, ond verdensorden. I opslagene kobles krigen i Ukraine med coronapandemien i en og samme konspirationsteori - nemlig teorien om ‘The Great Reset.’

Den store nulstilling

Coronakrisen var nøje planlagt, så verdenseliten havde en legitim grund til at omvælte den globale økonomi og indføre en ny verdensorden.

Cirka sådan ville konspirationsteorien om The Great Reset - eller ‘den store nulstilling’ på dansk - lyde, hvis man kogte den ned til en Maggi-terning.

Bag det hele står angiveligt den tyske økonom Klaus Schwab, der er grundlægger af og formand for organisationen World Economic Forum (WEF).

Teorien opstod under coronakrisen og fik hurtigt vind i sejlene i coronaskeptiske kredse, der koblede den med påstande om, at der slet ikke var nogen pandemi, at coronapassets egentlig formål var at indføre statslig kontrol med befolkningen, og at coronavaccinerne slet ikke var vacciner og medførte alle mulige andre effekter end sygdomsforebyggelse.

Teorien udspringer af en ganske virkelig idé fremsat af den ganske virkelige Klaus Schwab. Han og WEF samler hvert år statsledere fra hele verden til et møde, hvor planerne for verdensøkonomien drøftes.

Ved mødet i sommeren 2020 præsenterede WEF så ‘The Great Reset’ - en plan, der skulle vende en række kedelige tendenser i verden, både klimamæssige, sociale og økonomiske.

Som led i planen argumenterer Klaus Schwab for, at hele den globale økonomi må omvæltes og gentænkes. Blandt andet skal virksomheder fremover ikke kun tjene aktionærernes snævre interesser, men alles, lyder planen. Også kundernes og lokalsamfundets, så virksomhederne tjener det almene gode - alt sammen med det formål generelt at løfte velstanden på kloden.

Da planen blev præsenteret, rasede coronapandemien i hele verden, og ifølge Klaus Schwab var coronakrisen en oplagt mulighed for at starte forfra med økonomien og føre planen ud i livet.

En ny verdensorden 

Men ifølge konspirationsteoretikere er der meget mere til WEF og Klaus Schwabes plan, end hvad øjet ser. De mener, at The Great Resets virkelige endemål er at tildele verdenseliten fuldkommen magt og kontrol ved at indføre en ny verdensorden.

Forudsigelsen lyder i store træk, at alt til den tid vil være digitaliseret - og dermed nemmere at overvåge - at alle borgere vil modtage samme sølle borgerløn og hverken vil eje hus, bil, lejlighed eller noget andet.

Derfor har man kunnet finde vendingen ‘New World Order’ (ny verdensorden på dansk) eller forkortelsen NWO i mange coronaskeptiske opslag i løbet af pandemien.

Og nu går vendingen altså igen i opslag om krigen i Ukraine, der ("som coronakrisen") skulle være ("endnu") et nøje tilrettelagt skridt på vejen til den nye verdensorden.

I talrige opslag kan man læse, at både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj føres som marionetdukker af verdenseliten og altså begge arbejder for at indføre den nye verdensorden. Det underbygges blandt andet med billeder, hvor de to præsidenter trykker Klaus Schwabes hånd.

Artiklen fortsætter efter billedet

Null

Både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj fungerer som marionetdukker for verdenseliten og er med i konspirationen om at indføre en ny verdensorden. Sådan lyder budskabet i blandt andet dette opslag på Facebook. Foto: Skærmbillede af Facebook


Mainstream-medier, magtkritik og mistillid

For Rikke Peters, der er lektor ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, hvor hun blandt andet forsker i fake news og konspirationsteorier, er det ikke særligt overraskende, at personer, der under coronakrisen var coronaskeptiske, nu kaster sig over konspirationsteorier om krigen i Ukraine.

“Det, der har kendetegnet mange af de coronaskeptiske miljøer, har været en dyb mistillid til myndigheder og magthavere og i særdeleshed en magtkritik og en stillen sig i opposition til mainstreamsamfundet og ‘det politisk korrekte’ Danmark, herunder den politiske normalkonsensus,” forklarer hun.

Og når flere af coronaskeptikerne nu ikke alene deler konspirationsteorier om krigen, men også stiller sig på Vladimir Putins side og udnævner Vesten som konfliktens egentlige skurk, er det samme mekanisme, der gør sig gældende, forklarer hun.

“De vil ikke være på Ukraines side, fordi alle politikere, eksperter, kort og godt, mainstream-Vesten, fordømmer Ruslands besættelse og angreb,” forklarer hun.

Det samme påpeger Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer under Forsvarsakademiet, hvor hun forsker i blandt andet informationskrig og russisk propaganda.

”Vi har at gøre med nogle segmenter, som i forvejen er orienteret væk fra mainstream-medier og får deres informationer fra bestemte kanaler på YouTube, bestemte hjemmesider og ved at følge bestemte profiler,” siger hun.

Rusland sætter strøm til

Ifølge Jeanette Serritzlev er det sandsynligt, at Kreml bevidst skubber desinformation i coronaskeptikernes retning - simpelthen fordi de ved, at de i forvejen er kritiske over for narrativet i de etablerede medier og derfor vil være mere tilbøjelige til at videredele alternative fortællinger.

”Det virker, som om der er nogle distributionskanaler, som er blevet brugt til at promovere anti-vaccine og anti-corona, som nu bruges til udbrede fortællinger om, at krigen er legitim, eller at det ikke er Rusland, der har invaderet,” siger hun og fortsætter:

“Det er ikke kun Rusland, der har skabt det, men de har sat strøm til. De har fundet nogle kanaler, hvor de kan lukke desinformation ind i et miljø, som så selv videredistribuerer det,” siger hun.

Skubbes der rent faktisk desinformation fra Kreml i coronakseptikernes retning, er det ifølge Jeanette Serritzlev et russisk modus operandi - en fremgangsmåde - som blandt andet har til formål at underminere sammenhængskraften i Vesten.

Fremgangsmåden viste sig også under stormen på Kongressen i Washington D.C. i januar sidste år. Her delte danske tilhængere af QAnon-bevægelsen påfaldende samtidigt meget enslydende budskaber om, at stormen var iscenesat, og at det ikke var Trump-støtter, der stod bag.

”Vi kan se, at det ikke bare er noget, der opstår af sig selv. Det er et maskineri, der bliver sat i gang,” siger hun.

Konspirationer kommer et sted fra

Kasper Grotle Rasmussen påpeger, at det er vigtigt at huske, at den mistillid, konspirationstænkningen udspringer af, kommer et sted fra.

“Man må jo ikke glemme, at der er en årsag til, at de her konspirationsteorier opstår. De er jo ikke opstået i et vakuum. De opstår blandt andet, fordi regeringer og myndigheder faktisk har løjet for befolkningen. Eksempelvis om krigen mod terror og tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben forud for krigen i Irak,” siger han og fortsætter:

“Det kan godt være, at den løgn, der kom ud, ikke svarer til den konspirationsteori, der var om den. Men der opstår en mistro.”

Artiklen fortsætter efter billedet

Null

 

Efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001, varslede den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, "krig mod terror," og kort derefter indledte USA en krig mod Irak med det argument, at landet var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Det viste sig senere at være usandt. Foto: Aidan Bartos/Unsplash



Og selvom konspirationsteorierne kan forstærke den mistro yderligere, kan de måske også på sin egen måde være med til at afhjælpe den, siger han.

“Konspirationsteorier - ikke dem alle sammen, men nogle af dem - har jo også indbygget i sig, at de er rigtig gode til at holde magten i skak. De er i hvert fald rigtig gode til at stille spørgsmål til måden, magten bliver forvaltet på,” siger han og fortsætter:

“Det er der også andre ting, der er. Det er jo ikke sådan, at vi har brug for konspirationsteorier. Men de er gode til at stille spørgsmålene. Og spørgsmålet er, om det så ikke også kan have den effekt, at magthaverne ser ind ad og tager seriøst, at de måske skal være bedre til at forklare sig.”

Opdateret 28. mar 2022