Ny beregning: Uligheden øges ikke med det nye regeringsgrundlag

Skatteplanen, der præsenteres i det nye regeringsgrundlag under ‘Et rigere Danmark’, vil mindske uligheden i Danmark en smule.

Det viser nye beregninger fra tænketanken Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE), som arbejder for social retfærdighed i Danmark.

De har undersøgt, hvilken effekt firkløverregeringens tiltag vil have på den såkaldte Gini-koefficient, der er et mål for økonomisk ulighed.

Gini-koefficienten går fra nul til hundrede. Jo tættere tallet er på nul, jo mere lige er økonomien fordelt.

Den seneste Gini-koefficient er ifølge Danmarks Statistik for Danmark 30,43. Tallet vil med regeringens skattereform, der er præsenteret i regeringsgrundlaget under overskriften ‘Et rigere Danmark’, blive sænket med 0,08 procentpoint, viser beregninger fra AE. Uligheden vil altså blive en lille smule mindre end i dag.

Medregnes den nedsatte selskabsskat på tre procentpoint og løftes indbetalingsloftet til aktiesparekontoen til 500.000 kroner, lander den samlede påvirkning på minus 0,05 procentpoint.

“Det er en mindre påvirkning. De seneste ti år er koefficienten steget med i alt 2,3 procentpoint, så et gennemsnitligt år stiger den med 0,23 procentpoint rundt regnet, så det svarer ikke engang til et års effekt fra den stigning, vi har observeret,” fortæller Sune Caspersen, chefanalytiker hos AE.

Alligevel kan det betegnes som et nybrud, mener han.

“De større skattereformer, der er blevet indført de sidste mange år, har alle sammen været med til at øge Gini-koefficienten og indkomstuligheden. Og det her er jo så en skattereform, der trækker i den anden retning.”

Der er dog også elementer i regeringsgrundlaget, der kan mindske uligheden yderligere, men som ikke er med i beregningen, fortæller Sune Caspersen.

Eksempelvis lægges der op til, at de folkepensionister, der har mindst, skal have 1.000 kroner ekstra om måneden. Samme beløb skal sårbare unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der har bestemte psykiske diagnoser, også have, står der.

Han peger også på, at der ifølge ham er andre lighedsskabende elementer i regeringsgrundlaget, som ikke nødvendigvis kan måles i kroner og øre. Et af de tiltag er regeringens vision om at løfte de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i matematik og dansk.

Som tabellen viser, er det særligt fjernelsen af moms på al frugt og grønt samt halveringen af moms på alle andre fødevarer, der betyder, at uligheden ikke stiger. Omvendt er forhøjelsen af mellemskattegrænsen med til at trække i den anden retning.

I AE’s beregninger har de ikke undersøgt, hvordan regeringens visioner for den økonomiske politik påvirker din privatøkonomi. Det har den borgerlig-liberale tænketank Cepos til gengæld.

To klare vindere

Dagen efter præsentationen af regeringsgrundlaget var Cepos klar med en beregning af, hvem i samfundet der helt konkret får mest ud af den bebudede skattepolitik.  

Ifølge deres tal er det især i toppen og bunden af indkomstgrupperne, at der sker den største stigning i den disponible indkomst.

“Det er nogle af de grupper, der tjener mindst og mest, som får den største procentuelle stigning i deres disponible indkomst, så vi kan se, at regeringen prioriterer både i toppen og bunden,” siger Mia Amalie Holstein, som er cheføkonom i Cepos.

I procent stiger den disponible indkomst for et pensionistpar med ATP og lejebolig med 6,8 procent. Det er den største stigning blandt Cepos’ familietyper. Enlige pensionister i lejebolig får løftet deres disponible indkomst med 5,3 procent.

Det er de to typer, der i procent får sin indkomst hævet mest.

På tredjepladsen finder vi dem, Cepos kalder en “højtlønnet direktørfamilie”, der stiger med 4,8 procent.

Dropper vi procentregningen og ser på kroner og øre, er der dog store forskelle.

Pensionistparret med ATP og lejebolig får skattelettelser for 21.300 kroner, men den højtlønnede direktørfamilie får skattelettelser for 131.300 kroner.

Det er til sammenligning et 15 gange højere beløb, end de 8.700 kroner, som en arbejderfamilie med to børn i børnehave og SFO, der bor i en lejebolig, får.

Du kan se alle Cepos’ tal i tabellen herunder:

Når nu den højtlønnede direktørfamilie ifølge Cepos’ beregninger er dem, der får klart flest penge ud af skatteplanen, kunne det tyde på, at det i virkeligheden gør Danmark økonomisk mere skævt. Men det kan man ikke nødvendigvis sige, fortæller Mia Amalie Holstein til TjekDet.

Cepos har ikke - som AE - regnet på, hvad firkløverregeringens skattepolitik har af betydning for uligheden i det danske samfund.  

“Så man kan ikke på baggrund af vores beregninger sige noget om, hvorvidt det øger eller mindsker uligheden,” siger hun.

Mia Amalie Holstein fortæller til TjekDet, at Cepos er på trapperne med netop de beregninger, men hun tør ikke på forhånd gætte på, hvor de lander.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.