Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Indsigt 21. okt 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Frivillige hænger valgplakater op til kommunalvalget i 2017. Partierne og kandidaterne skal overholde en lang række regler for hvor, hvornår og hvad de må hænge op på gader og stræder. Mads Jensen/Ritzau Scanpix
  • Tirsdag den 16. november 2021 afholdes der kommunal- og regionsvalg i Danmark

  • Det betyder, at kandidaternes valgplakater snart vil være at finde i bybilledet

  • Men hvad er reglerne egentligt for ophængning af valgplakater? Det har TjekDet kigget nærmere på

"Fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgdagen".

Sådan lyder reglerne for, hvornår valgplakater må hænges op på lygtepæle rundt i landet. Kommunal- og regionsvalgsplakater må derfor først fylde i det danske landskab ved middagstid lørdag den 23. oktober.

Når danskerne så har været i stemmeboksen tirsdag den 16. november, skal valgplakaterne fjernes. Det skal ske senest otte dage efter valgdagens afslutning. Det gælder også de midler – som eksempelvis snore og strips – der er brugt til at sætte plakaterne op.

Ifølge reglerne skal kommunal- og regionsvalgskandidaterne altså have fjernet deres plakater senest den 24. november inden midnat.

Desuden gælder en lang række af andre regler for valgplakaterne. Og følger man ikke reglerne, risikerer man at stå tilbage med en regning og en tom lygtepæl.

Hvor må de hænge?

Valgplakaterne, der maksimalt må have en størrelse på 0,8 kvadratmeter, må hænge på master, vejbelysning og elforsyning på både offentlige og private veje. På offentlige veje må de tilmed hænge på vejtræer og hegn, så længe de ikke volder skade på naturen.

Plakater, der er hængt direkte over cykelstier eller fortov, skal som minimum hænge 2,3 meter oppe i luften, når man måler fra plakatens nederste kant. Desuden skal der mindst være 1,5 meter fra det øverste punkt på plakaten op til laveste strømførende ledning.

Hænger plakaterne i stedet i rabatten ud til en cykelsti eller kørebane, gælder et krav om, at der skal være mindst 0,5 meter mellem plakaten og kørebanens kant, mens det tal er 0,3 meter til cykelstiens kant. Kravet om 1,5 meter til laveste strømførende ledning gælder stadig.

Trafiksikkerhed er også en faktor i lovgivningen om ophængning af valgplakater. Plakaterne må ikke dække for færdsels- eller vejvisningstavler, og det er heller ikke tilladt at hænge dem på motorveje, motortrafikveje og frakørsler på den type veje. I midterrabatter, rundkørsler eller lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t, må der heller ikke hænge valgplakater.

Artiklen fortsætter under billedet
 

Vejdirektoratets illustration af regler for valgplakaters placering. (Foto: Vejdirektoratet)


Hvordan straffes brud på reglerne?

Hvis én eller flere af reglerne bliver brudt, skal myndigheden for den vej, plakaten hænger på, kontakte den ophængningsansvarlige, der så har 24 timer til at tage plakaten ned. Derfor skal alle plakater også være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse – en plakat uden de oplysninger er også et brud på reglerne.

Bliver plakaten ikke fjernet inden fristen, fjerner myndigheden den selv og sender regningen videre til den ansvarlige, der enten er kandidaten eller partiet. Står der ikke kontaktoplysninger på plakaten, er det personen eller partiet, der åbenlyst fremgår på plakaten, som får regningen.

Ifølge Vejdirektoratet og Københavns Kommune vil regningen afhænge af udgifterne, der er forbundet med at tage plakaten ned. Prisen kan derfor variere alt efter antallet af plakater, der er blevet fjernet. Københavns Kommune oplyser, at udgiften i 2019 var 50 kroner per ulovlig valgplakat. 

Det kan både være Vejdirektoratet og kommunen, der står for at fjerne ulovlige plakater, men hvis politiet vurderer, at en plakat er til fare for trafiksikkerheden, kan også de finde på at fjerne den.

Den myndighed, der har fjernet en valgplakat, skal give de ophængningsansvarlige besked, der så har seks måneder efter valget til at hente den. Sker det ikke, bliver plakaten destrueret.

Der er (næsten) ingen regler for politisk reklame

Mens reglerne for valgplakater i detaljer beskriver, hvad man må og ikke må, så er der så godt som frit slag for politisk annoncering uden for det 80 kvadratcentimeter-store format.

Artiklen fortsætter under billedet
 

Jørgen Albæk Jensen, professor på juridisk institut på Aarhus Universitet (Foto: Aarhus BSS Kommunikation)



"Man må ikke have politiske annoncer i fjernsynet, og det er vel reelt den eneste begrænsning, der er," siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus på juridisk institut på Aarhus Universitet.

"Man må godt sende politiske annoncer på de radiostationer, der ikke er public service-stationer, så det er jo reelt alle andre end DR, Radio 4 og Radio Loud," siger han. 

Hvis en politiker eller et politisk parti har penge til at plastre samtlige busskure i landet til med deres politiske annoncer – også længe inden en valgdato – er der derfor ikke noget, der forhindrer dem i det.

"Politisk reklame er en del af den almindelige ytringsfrihed, så derfor skal der være nogle særligt gode grunde, hvis man vil forbyde det," siger juraprofessoren.

Politiske reklamer er derfor heller ikke en del af den markedsføringslovgivning, der normalt regulerer, hvad man må og ikke må, når man annoncerer. Det betyder blandt andet, at partierne kan love guld og grønne skove i deres annoncer og efterfølgende løbe fra løfterne helt uden – juridiske – konsekvenser.

"Det er jo ikke en vare, man sælger. Markedsføringsloven handler jo om, at du prøver at sælge et eller andet, og det gør du jo ikke her. Så det kan man sige med sikkerhed, den gælder ikke. Så det er op til medierne at lave faktatjek af de politiske annoncer," siger Jørgen Albæk Jensen.

Hvor må valgplakater IKKE hænges op?

  • - på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg
  • - i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t
  • - i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t eller derunder
  • - på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr
  • - på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende
  • - nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten
  • - lavere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten
  • - højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
  • - på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opdateret 21. okt 2021