Der er noget nyt i gære i den russiske informationskrig.

Mens Ruslands missiler primært er rettet mod Ukraine, så har store dele af det resterende Europa været mål for russiske påvirkningsangreb blandt andet i form af falske nyheder, der har i sinde at undergrave tilliden til demokratiet og landenes ledere.

Men nu har skytset også fået et lokalt sigte. I september i år er der delstatsvalg flere steder i Tyskland, og det har russiske aktører - enten Kreml selv eller grupper, der støtter den Putin-ledede regering - valgt at blande sig i.

“Siden slutningen af juni har vi set en russisk informationsoperation, der bruger videoer med logoer fra populære tyske medier til at sprede desinformation om delstatsvalgene i Sachsen-Anhalt, Mecklenburg-Vorpommern og Berlin samt kommunalvalgene i Niedersachsen,” siger Julia Smirnova, som er seniorforsker ved tænketanken og forskningsinstituttet Center for Monitoring, Analysis and Strategy (CeMAS) i Berlin.

Alle disse valg finder sted i september i år.

Hun fortæller, at CeMAS indtil videre har dokumenteret 63 forskellige videoer. Hendes vurdering er, at målet er at miskreditere politikere fra demokratiske partier, skabe forvirring og så splittelse.

Del af flerårig strategi

Julia Smirnova tilskriver med “høj grad af sikkerhed” disse aktiviteter det russiske påvirkningsangreb Operation Overload, der har været aktiv siden 2023. Det er en såkaldt desinformationskampagne, hvor der først produceres nyheder - typisk i form af videoer - der skal foregive at ligne historier fra etablerede europæiske og amerikanske medier, men med falsk indhold. Derefter deles de på sociale medier som X og TikTok.

I tredje trin sendes de i mails til faktatjekmedier verden over - heriblandt TjekDet - fra anonyme konti med links til artiklerne. I massevis. Med en opfordring til at faktatjekke dem. Det kan virke kontraintuitivt, men pointen er, at de falske historier trods alt får liv - selvom de bliver faktatjekket. Samtidig er formålet at overbebyrde faktatjekmedier med historier, der har russisk interesse. TjekDet har tidligere detaljeret beskrevet angrebets fremgangsmåde.

“At gentage specifikke falske påstande, mens man afkræfter dem, kan være præcis det, de russiske desinformationsaktører ønsker fra faktatjekkere,” siger Julia Smirnova.

At Operation Overload for tiden retter fokus på lokale tyske valg stemmer overens med TjekDets observationer. TjekDet har gennem tre år modtaget lige over 2.000 mails, hvor det gennemgående tema er Ukraine og Zelenskyj personligt. Ofte er det i relation til Tyskland og Frankrig med fokus på landenes ledere og deres støtte til netop Ukraine og ukrainske flygtninge.

Her er Operation Overload: Sådan bliver medier forsøgt udnyttet i russisk propagandakrig

Påvirker bestemte valg

Men fra tid til anden rettes skytset mod aktuelle begivenheder så som OL i Paris i 2024, valget til Europa-Parlamentet eller nationale valg i lande som Moldova, som TjekDet også tidligere har afdækket.

Nu gælder det så for første gang tyske valg på regionalt niveau. Siden den 20. juli i år har TjekDet modtaget mere end 20 mails, som alle indeholder links til falske, undergravende historier om specifikke lokalpolitikere. Blandt andet beskyldninger om pædofili og misbrug af partimidler i forbindelse med en sexskandale.

Ifølge Julia Smirnova skal miskrediteringen af kandidater fra demokratiske partier såsom Die Linke, SPD og De Grønne indirekte hjælpe Alternative für Deutschland (AfD) og BSW, som er to partier med det til fælles, at de er venligt stemte over for Vladimir Putins Rusland.

Hun forklarer, at det stemmer overens med den russiske strategi til det tyske forbundsvalg i 2025.

“Rusland har konsekvent støttet især AfD på grund af partiets antidemokratiske og pro-Kreml holdninger – Kreml forsøger at øge presset på demokratiske institutioner og partier og destabilisere landet,” siger Julia Smirnova.

En blandt mange mails, TjekDet har modtaget som led i Operation Overload. Med henvisning til opslag på sociale medier, der indeholder fabrikeret indhold om en kandidat et forestående delstatsvalg i Tyskland, beder en 'Anastacio Crona' TjekDet om at faktatjekke. Foto: Skærmbillede.

Sachsen-Anhalt er særligt interessant

Blandt de mails med falske historier, som TjekDet har modtaget, er der klart størst fokus på kandidater til delstatsvalget i Sachsen-Anhalt den 6. september. Og det er ikke tilfældigt, forklarer Julia Smirnova.

Sachsen-Anhalt er en region i det gamle Østtyskland, som var kontrolleret af det gamle Sovjetunionen indtil 1990, hvor det - efter Berlinmurens fald - blev genforenet med Vesttyskland.

I store områder af det østlige Tyskland er befolkningen mere positive i deres syn på Rusland, end flertallet er i Vesttyskland - og det meste af Europa. Det udnytter russiske desinformationsaktører til at forsøge at så splid i landet.

“Vi ser også videoer, der indeholder polariserende narrativer om øst-vest-skellet, påstået diskrimination af mennesker fra Østtyskland og falske påstande om, at Tyskland sandsynligvis snart vil bryde sammen,” siger Julia Smirnova.

Det er også i Østtyskland, at AFD er størst. De fører lige nu i meningsmålingerne og har en god chance for at kunne danne en delstatsregering for første gang. Og det bidrager til den russiske interesse i at blande sig i valget i Sachsen-Anhalt.

“At AfD skulle danne regering er et scenarie, som russiske desinformationsaktører forsøger at støtte. Samtidig er AfD allerede så populært i Sachsen-Anhalt, at det gør det let for russiske desinformationsaktører at hævde, at deres handlinger har bidraget til partiets valgsejr,” siger Julia Smirnova.

Det er dog ikke helt nyt med russisk indblanding på regionalt niveau, forklarer Julia Smirnova. Det blev tidligere i år dokumenteret i Frankrig.

“Det viser en øget appetit på destabilisering af Frankrig og Tyskland, både på føderalt og regionalt niveau,” siger Julia Smirnova.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.